Uddannelsesinternationaliseringen skulle medvirke til at bygge bro mellem forskellige kulturer og nationaliteter. Men den hårde tone i debatten omkring østeuropæiske studerende – og de forskellige livsbetingelser for de studerende på danske universiteter – er med til at hærde den mentale grænse mellem Øst- og Vesteuropa.

03.04.2017 | TEMA: ROM-TRAKTATEN 60 ÅR | Det er lørdag nat. Klokken er knap to, da min alarm ringer. Sammen med Bogdan fra Rumænien, som både er avisbud og kandidatstuderende ved Aarhus Universitet, skal jeg uddele aviser til den lyse morgen. I forlængelse af mit ph.d.-projekt, som beskæftiger sig med internationale studerende på Aarhus Universitet, skal jeg mærke på egen krop, hvordan det føles at gå med aviser om natten og dermed forhåbentligt få en bedre forståelse for Bogdans tilværelse.

Jeg får kæmpet mig ud af de varme dyner, kommer i tøjet og får pjasket lidt koldt vand i ansigtet. Herefter hopper jeg på min cykel og begiver mig ud i den mørke nat. På vejen mødes jeg med Bogdan, og sammen cykler vi hen for at hente aviserne.

Parallelverden på aviscentralen
Der udspiller sig et fascinerende leben på aviscentralen, og det føles næsten, som om jeg træder ind i en parallelverden. De mange bude er i færd med at pakke deres cykeltrailere og scootere med aviser, nogle ryger en cigaret, og andre drikker en kop varm kaffe, mens de mentalt forbereder sig på den forestående nat. Samtalerne mellem avisbuddene foregår på sprog, jeg ikke kan forstå, og det står klart, at langt de fleste er migranter. Ifølge Bogdan kommer mange af arbejderne fra central-og østeuropæiske lande.

Bogdan og jeg iklæder os neongule veste og begiver os ud i natten mod Aarhus centrum, hvor ruten er. Bogdan er en erfaren avisomdeler og overraskende hurtig. Han har et kæmpe nøglebundt med nøgler til de forskellige opgange, og hans rutinerede blik har tydeligvis helt styr på hvilken nøgle, der passer til hvert enkelt nøglehul. Vi møder adskillige unge mennesker på vores vej. Nogle er fulde, højlydte og glade. Bogdan forklarer, hvordan weekenden kan være ekstra krævende for et avisbud, da berusede mennesker ofte forsøger at stjæle hans aviser.

Solen er på vej op, da jeg begiver mig hjemad søndag morgen, og jeg er træt. For Bogdan gentager denne seance sig seks dage om ugen. Søndagen er hellig. Jeg har svært ved at forstå, hvordan han formår at studere ved siden af det krævende arbejde. Jeg tænker tilbage på mit eget studiejob som kassedame i Føtex, der på trods af blot 10 timers kasseekspedition i ugen, kunne føles som et forstyrrende element i en travl hverdag.

”Arbejdet reddede mit liv og fuckede det op” forklarer Bogdan. Uden aviserne er det ikke muligt for ham at studere i Danmark, men arbejdet besværliggør også livet som studerende – dermed ”fuckede” det med hans oprindelige planer om at være en ambitiøs og dedikeret studerende. Hans karakterblad vidner også om en dygtig studerende, men den alternative døgnrytme og mangel på søvn medfører, at hans koncentration ofte svigter i undervisningen. Hvis han da ikke er for træt til overhovedet at komme.

Fri bevægelighed, men med forskellige betingelser
Den frie bevægelighed over Europas grænser har gjort det muligt for europæiske unge at studere i et andet land. Udvekslingsprogrammer har gennem lang tid været en aktiv del af EU’s kulturpolitik. Mange kender sikkert til Erasmusprogrammet, som blev etableret i 1987 og som årligt sender tusindvis af europæiske unge på studieophold på tværs af de nationale grænser i Europa. Erasmusprogrammet har derfor også været af stor interesse for forskere, som særligt har været optaget af hvorvidt et Erasmusophold er med til at fremme en europæisk identitet.

Men den frie bevægelighed har også gjort det nemmere for udenlandske studerende at indskrive sig på en hel uddannelse i Danmark – hvilket netop er tilfældet med Bogdan. Studerende som ham får, modsat studerende som er en del af Erasmusprogrammet, ikke studiestøtte mens de studerer. Trods at uddannelse er gratis for EU-borgere i Danmark, lever studerende derfor ofte under meget forskellige vilkår.

Bogdan er et udmærket eksempel på, hvordan studerende fra central- og østeuropæiske lande på danske uddannelser ofte har fysisk krævende jobs ved siden af deres studier. De studerende behersker som regel ikke det danske sprog og de job, som er tilgængelige for de studerende, er gerne indenfor rengøring eller som i Bogdans tilfælde som avisbude. De studerende skal således navigere mellem meget forskellige verdener: De skal passe et fysisk krævende arbejde, præstere på universitetet, men også forsøge at opretholde et socialt liv, som kan kompensere for, at de er væk fra hjemlandet og deres sociale netværk.

Økonomiske uligheder
Sammen med Lisanne Wilken, lektor på Europastudier på Aarhus Universitet, har jeg netop publiceret en artikel i Journal of Ethnic and Migration Studies, som tager afsæt i hverdagen for nogle af de østeuropæiske kandidatstuderende på Aarhus Universitet. I artiklen problematiserer vi de økonomiske uligheder på danske universiteter, som er blevet skabt igennem uddannelsesinternationaliseringen. I Danmark er det gratis for såvel danske som EU-borgere at studere. Danske studerende får ydermere uddannelsesstøtte (SU). I en kontroversiel dom fra 2013 fastslog EU-domstolen, at studerende fra EU/EØS kan være SU-berettigede, såfremt de opfylder et krav om at være “vandrende arbejdstagere”. Mere konkret vil det sige, at de udenlandske studerende skal arbejde minimum 10-12 timer om ugen for at være berettigede til SU.

Til trods for at nogle vil plædere for, at det er helt fair at udenlandske studerende ikke kan få SU på lige fod med danske statsborgere, kan det være relevant at se på, hvilke rammer disse SU-regler skaber for de udenlandske studerende. Vores forskning viser nemlig, hvordan de skaber nogle vanskelige livsbetingelser for en stor del af de østeuropæiske studerende, som indgår i vores studie.

Selvom mange af disse kommer fra et veluddannet segment i deres respektive samfund, kan det være problematisk for deres forældre at dække deres børns leveomkostninger i Danmark grundet store lønforskelle mellem øst og vest. Når det kommer til uddannelse, er forældrestøtte den finansieringsform, som er mest udbredt i Central- og Østeuropa, hvor der ofte ikke er meget økonomisk studiestøtte at hente fra staten. Mange østeuropæiske studerende er derfor yderst afhængige af at få et job hurtigt, når de er kommet til landet, og det er ikke muligt at være kræsen, når det kommer til valg af job.

Mange af de studerende, som indgår i vores studie, gør som nævnt rent på hoteller eller er ansat af rengøringsfirmaer – ofte i mange timer i ugen. Eftersom de er helt afhængige af den indkomst, de kan få fra disse jobs, befinder de sig i en skrøbelig situation og flere beskriver, hvordan nogle arbejdsgivere udnytter dette bl.a. ved at underbetale deres arbejdere. Nogle studerende lykkedes ikke med at få et job og må derfor helt opgive deres studier i landet. De studerende lever således under et stort pres i Danmark, hvilket også kan få psykiske konsekvenser. Nogle studerende beskriver hvordan de føler sig depressive og ensomme.

Udnyttelse af systemet eller økonomisk gevinst?
Vores artikel udkommer på et tidspunkt, hvor østeuropæiske studerendes rolle i det danske samfund debatteres flittigt. Særligt synes én problemstilling at gå igen: Kommer de studerende til landet, fordi de vil udnytte det danske uddannelsessystem, eller er de derimod en økonomisk gevinst for det danske samfund? For nyligt fremhævede uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs særligt de rumænske studerende som en bombe under det danske velfærdssamfund.

I tråd med størstedelen af udtalelserne i denne debat, fokuserede ministeren ikke på de skæbner, der gemmer sig bag røde tal og statistikker. Ofte nævnes der intet om, at de studerende faktisk skal arbejde for at kunne modtage SU, og der skæves ikke til de hårdtarbejdende studerende, som har svært ved at jonglere et fysisk krævende arbejde og et universitetsstudie. Der tages heller ikke højde for den ensomhed som et overvældende arbejdspres kan afføde, når man tilmed befinder sig i et land uden et solidt socialt netværk.

Sikkert er det dog, at debatten omkring de østeuropæiske studerende hærder den mentale grænse mellem Øst – og Vesteuropa. Man kan af samme grund pointere, at den er med til at underminere det, som uddannelsesinternationaliseringen ellers skulle medvirke til – nemlig at bygge bro mellem forskellige kulturer og nationaliteter. Vores artikel er således et forsøg på at give et mere nuanceret blik på disse studerende. At vise den menneskelige dimension som ofte negligeres til fordel for et fokus på uigennemsigtige tal og statistikker.

Mette Ginnerskov Dahlberg er Ph.d.-studerende på Europastudier ved Aarhus Universitet.

Billedet i artiklens top: Mathias Christensen/Polfoto.

Læs hele vores tema “Rom-traktaten fylder 60 – Europa, hvad nu?” her.