Efter den britiske folkeafstemning har det ikke skortet på spekulationer om, hvordan de EU-positive dele af Storbritannien, Skotland og Nordirland, alligevel kan få lov til at blive i unionen. Et af forslagene er inspireret af den løsning, der gælder for Rigsfællesskabet, hvor Danmark er medlem af EU og Grønland ikke er. Men har idéen gang på jord?

31.08.2016 | TEMA: BREXIT | Efter mere end 40 års genstridigt medlemskab stemte briterne i begyndelsen af sommeren for at forlade EU. Som bekendt var det imidlertid ikke et enigt kongerige, der tog beslutningen, men derimod et flertal i England og Wales. Til sorg og frustration i Skotland og Nordirland, der traditionelt har et mere positivt forhold til EU end de to andre nationer, og som derfor havde stemt solidt ja til at blive i EU.

Denne forskel nationerne imellem har fået den danske lektor Ulrik Pram Gad til at foreslå, at man kunne lave en omvendt Grønland” og dermed bevare skotsk og nordirsk EU-medlemskab, mens England og Wales træder ud.

Den grønlandske model
Hele 70,8 procent af grønlænderne stemte nej til EF-medlemskab, da danskerne og grønlænderne var ved stemmeurnerne i 1972. Men på grund af Rigsfællesskabet og flertallet for medlemskab i Danmark blev Grønland tvunget med i fællesskabet.

Indførelsen af Hjemmestyreordningen i 1979 gjorde det imidlertid muligt for grønlænderne selv at bestemme relationen til EF, og det ufrivillige medlemskab fik således sin ende 1. februar 1985. Herefter fik Grønland status af OLT-land, det vil sige Oversøiske Lande og Territorier, hvilket betegner nationer, der ikke er medlemmer af EU, men stadig er associeret med fællesskabet og har selvstændige aftaler med dette.

Hvor Grønland altså blev tvunget med ind i EF som følge af Rigsfællesskabet, så står Skotland og Nordirland til at ryge ud af EU på grund af Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirlands beslutning. Og det er hér, at Ulrik Pram Gad mener, at man kan lade sig inspirere af Rigsfællesskabets løsning og lave en ”omvendt Grønland”, hvor England og Wales bliver nationerne, der får associeringsaftaler med EU.

På den måde vil Storbritannien fortsat være en medlemsstat, dog med reducerede stemmerettigheder, så de harmonerer med befolkningstallene i Skotland og Nordirland.

Forenet kongerige er helligt stof
Ulrik Pram Gad påpeger, at Grønlands udtræden af det daværende EF langt fra er fuldstændig sammenlignelig med den nuværende situation, da der er væsentlige forskelle i forhold til ”processen, substansen og problemets størrelse”.

Hvad parterne imidlertid kan tage med sig, er læren om ”vigtigheden af konstitutionel pragmatisme og viljen til fra alle parter at lege med suverænitet”, skriver den danske lektor.

Og det er lige netop dét, der er årsagen til, at denne model ikke bliver mere end et kuriøst forslag, mener Ole Helmersen, der er lektor på Institut for Interkulturel kommunikation og management på Copenhagen Business School:

”Man har jo hele tiden sagt ‘Brexit means Brexit’, og dermed mener de Brexit for hele Det Forenede Kongerige. Det er det ene element i det. Det andet er, at for de britiske politikere i Westminister, ikke mindst for de Konservative – men det ville også gælde for Labour, hvis det var dem, der sad i regeringen – er kongerigets sammenhæng virkelig, virkelig helligt stof,” siger Ole Helmersen til Magasinet Europa og peger på, at politikerne også i forbindelse med folkeafstemningen om Skotlands selvstændighed i 2014 gjorde meget ud af at betone vigtigheden af at holde sammen på nationen.

Ole Helmersen tror derfor ikke på, at man vil gå i gang med spekulationer af den art, som Ulrik Pram Gad foreslår. Ifølge Ole Helmersen er det mere sandsynligt, at skotterne på længere sigt beder om en ny afstemning om selvstændighed, og at de forfatningsmæssige forandringer sker den vej igennem.

Frygten for nye uroligheder
Mens skotternes førsteminister Nicola Sturgeon (billedet) har været særdeles aktiv med at finde en løsning på situationen, efter at resultatet af folkeafstemningen forelå, så har nordirerne været mere fåmælte.

Ole Helmersen vurderer, at det er den højspændte situation i området, der gør, at nordirerne har holdt sig i baggrunden.

”Der er nogle balancer i Nordirland, som mange nok er bevidste om kan være farlige at begynde at skubbe til. Man har jo en delikat magtdelingsaftale, fredsaftale, fra slutningen af 90’erne, som har betydet, at der stort set har været fred siden. Og der ved man jo godt, at det kan være risikabelt at skubbe til den, hvis man begynder at tale om en folkeafstemning om sammenslutning med Irland. Så får man risikoen for, at det kan blusse op igen,” siger Ole Helmersen.

Derudover påpeger han, at Skotlands størrelse samt dét, at man for forholdsvis nylig har haft en afstemning om selvstændighed, gør skotternes situation væsentlig forskellig fra nordirernes.

Ekstrem og usandsynlig løsning
Da førsteminister Nicola Sturgeon kort tid efter folkeafstemningen tog til Bruxelles for at diskutere det fremtidige samarbejde, havde hun blandt andet Ulrik Pram Gads idé med. Førsteministeren betegnede ikke løsningen som den perfekte, men alligevel interessant.

Embedsmænd i EU-systemet og eksperter har imidlertid kaldt modellen for ”den mest ekstreme løsning og dybt usandsynlig”, mens David Edward, Storbritanniens forhenværende dommer ved EU-domstolen og medlem af det panel, der skal undersøge Skotlands muligheder for at blive i EU, kaldte det et ”fjollet” forslag.

Han henviste til, at England er 10 gange større end Skotland, og at det i andre lande, hvor der er forskellige interne relationer til EU, er minoritets-regionerne – ikke ”hovedstaterne” – der er uden for. Forslaget har derfor ingen gang på jord, mente han.

”Mange faktorer kan påvirke, hvordan den endelige aftale mellem Storbritannien og EU kommer til at se ud. Og lige nu er det svært at spå om, hvor vi ender henne,” siger Ole Helmersen.

En ting er han dog forholdsvis sikker på, og det er, at det ikke bliver en ”omvendt Grønland”-løsning.

Nikita Selvig er politisk redaktør på Magasinet Europa

Billedet i artiklens top: Geoffroy Van der Hasselt/AP/Polfoto