Det halve Catalonien vil oprette en ny stat i Europa

2017-02-02T09:47:22+00:00 Af |Baggrund|

Retten eller ej til at afholde en folkeafstemning om den spanske regions fremtidige status har skabt et fjendtligt politisk klima mellem Madrid og Barcelona.

01.02.2017 | SPANIEN | Køerne for at komme ind at se den fantasifulde kirke ”La Sagrada Familia” eller andre af arkitekten Gaudís værker vil stadig ingen ende få. Og gågaden La Rambla er ligeså spækket med turister, gøglere og lommetyve, som den plejer at være.

Så på overfladen er alting normalt i Barcelona. Turisterne bliver ved med at komme i masser, og de fleste vil sikkert slet ikke bemærke, at 2017 efter alt at dømme bliver et skelsættende år for både Cataloniens hovedby og resten af den spanske region. For den sags skyld også for Spanien og måske endog for Europa. Den separatistiske regionalpræsident Carles Puigdemont har bebudet en bindende folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien uden at tage hensyn til, at den spanske regering og forfatningsdomstol vil forbyde den.

Så der er lagt op til en styrkeprøve mellem centralmagten i Madrid og regionalregeringen i Barcelona. Den konservative premierminister Mariano Rajoy vil ikke høre tale om en folkeafstemning, fordi det strider mod forfatningen, og fordi Spanien risikerer at blive splittet. Og de catalanske separatister vejrer morgenluft og vil sætte blus på konfrontationen med og ulydigheden overfor Spanien for at nå målet om en løsrivelse.

Konfrontation
Konfrontationen vil sikkert tage til i de kommende uger, når separatistledere skal afhøres i retten, fordi de trodsede den spanske forfatningsdomstols forbud og organiserede en vejledende folkeafstemning i november 2014. På mandag vil den tidligere regionalpræsident Artur Mas formentlig tage hele skylden på sig, fordi han var den øverste politiske ansvarlige. Uanset at han kan blive idømt flere års inhabilitet af overretsdomstolen i Catalonien.

”Spanien forfølger os for vores ideer,” sagde Mas til den spanske radiostation Onda Cero.

Regionalregeringen har opfordret sine ansatte og funktionærer til at tage en feriedag på mandag og deltage i en støttedemonstration, der ventes at blive meget massiv i Barcelona. Separatisterne vil bruge retssagerne til at fremstå som ofre for Spaniens undertrykkelse.

”Hvor langt er de (læs: Spanien) villige til at gå?” spørger Cataloniens tidligere økonomiminister Andreu Mas-Colell i en kronik i det separatistiske netmedie www.ara.cat.

”Det er uhørt at bruge domstolene til at knægte den fredelige udøvelse af vores ytringsfrihed. Den slags undertrykkelse skubber os bare nærmere kløften, brænder vores broer og forværrer konflikten,” som han udtrykker det.

Men hvad siger folket? Ifølge den seneste meningsmåling, lavet af den catalanske regerings eget statistiske institut CEO for en måned siden, ville 45,3 procent af catalanerne sige ja til at oprette en selvstændig republik, mens 46,8 procent ville sige nej. Så der er altså større lyst til selvstændighed i regionalparlamentet, hvor separatistpartierne til sammen har 72 af de 135 mandater, end i befolkningen.

Flertal for folkeafstemning
Derfor arbejder separatisterne på at skabe mere folkelig opbakning til at nå sit mål. En af de ting, der bliver blæst stort op i de separatistvenlige medier, er, at Spanien undertrykker catalanernes demokratiske ret til at stemme. Og da især fordi omkring tre fjerdedel af alle catalanere mener, at der bør afholdes en folkeafstemning, selv om nogle af dem ville stemme nej til løsrivelse.

Rajoys regering mener derimod, at det er separatisterne, der ikke overholder de demokratiske spilleregler, fordi de ikke vil følge den spanske forfatning, som et flertal  af catalanerne selv var med til vedtage efter diktatoren Francos død i 1970’erne.

Der er altså ingen tvivl om, hvem der er helten, og hvem der er skurken. Afhængigt af om man ser det catalanske problem fra Madrid eller fra Barcelona.

Ingen EU-støtte til selvstændighed
Udenfor Catalonien og ikke kun i Madrid er sympatien for en folkeafstemning meget lille. Og det gælder også udenfor Spanien. For nogle uger siden rejste den catalanske regionalpræsident til Bruxelles for at forklare den ”catalanske proces”. For en sal, der var fuld af sympatisører men uden en eneste repræsentant for EUs institutioner, slog Carles Puigdemont og to af hans ”ministre” fast, at folkeafstemningen vil blive afholdt i løbet af 2017. Men han opfordrede samtidig EU til at blande sig og presse den spanske regering til at tillade catalanerne at stemme.

”Mere end en uafhængighedserklæring fra Spanien ønsker jeg en afhængighedserklæring af EU,” som han udtrykte det.

Men selv om Puigdemont fisker efter, at et selvstændigt Catalonien kan fortsætte i EU og euroen, skal han ikke regne med støtte fra den kant. Såvel EUs jurister som kommissionens formand Jean-Claude Juncker har slået fast, at Catalonien bliver ekskluderet af EU og ryger bagest i ansøgningskøen, hvis det erklærer sig selvstændigt. En ny stat vil formentlig heller ikke få adgang til euroen eller i hvert fald ikke til lån fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Så selv om Skotland var tæt på at løsrive sig fra Storbritannien, og selvstændighedstrangen også er til stede i andre lande som Belgien og Italien, skal separatisterne i Catalonien ikke forvente forståelse fra  Europa. Snarere tværtimod. For nylig afslog et flertal af dommerne i den tyske forfatningsdomstol, at separatister i Bayern kan afholde en folkeafstemning.

Og i Madrid er afvisningen ligeså fast: ”Regeringen vil aldrig tillade en folkeafstemning, der strider mod den spanske forfatning. Jeg kan tilbyde dialog, og at vi kan snakke om alt muligt, bare ikke om det som vi ikke selv kan bestemme,” sagde den spanske premierminister Mariano Rajoy i sin status for det forgangne år.

Brud med Spanien
Men separatisterne beskylder Rajoy for at have afvist enhver forhandling og dialog i de godt fire år, han har siddet ved magten. Og løbet synes da også at være kørt for en dialog mellem de to parter. I hvert fald vil forhandling om alt andet end en folkeafstemning på nuværende tidspunkt blive betragtet som forræderi i separatisternes egne rækker.

Derfor arbejder Puigdemont og hans regering samt det lille venstreradikale separatistparti CUP på helt at bryde forbindelsen til Spanien. Datoen for dette brud er endnu uvis – den gemmes bag lås og slå, som regionalregeringen formulerer det. Men køreplanen er, at den på et tidspunkt, formentlig inden sommer, vil vedtage, at Catalonien ikke længere skal være underlagt spansk lovgivning men kun skal følge sit eget parlament. Dette de facto brud med Spanien skal så føre til, at Catalonien egenhændigt kan beslutte at afholde en bindende folkeafstemning.  Puigdemont regner med, at den  spanske regering i Madrid vil blive taget på sengen og ikke vil kunne nå at indklage folkeafstemningen for forfatningsdomstolen, før det er for sent.

Og dermed håber separatisterne, at vejen mod en ny stat i Europa kan være banet. Vel at mærke hvis et flertal af de næsten  7,5 millioner catalanere vil være med til det.

Jens Ulrich Pedersen har været journalist i Spanien siden 1991.

Billedet i artiklens top: Jens Ulrich Pedersen