Halvhård Brexit ved Middelhavet

2020-12-31T15:07:36+00:00 torsdag, 31. december, 2020|

Boris Johnson præsenterede det som sin helt egen julegave til folket: Brexit-aftalen i 12. time om ordnede forhold for Storbritanniens exit fra EU. I Spanien er juleaftensaftalen en vigtig nyhed: Ikke alene bor mange borgere på tværs af det nye skel, når Storbritannien går solo. Også den lille klippesnip Gibraltar er i spil.

Analyse af Sara Høyrup 

Irland slår syv katolske kors for sig og priser sig lykkelig: Langfredagsfreden fra 1998 varer ved. Grænsen tværs over den tidligere britiske koloni skal fortsat være usynlig – næsten som om den ikke er der. Og dét skønt den nu bliver en af de ydre grænser i den Europæiske Union. Et af smugleriets mange honninghuler.

Andetsteds i det fordums imperium er der også kommet så nogenlunde styr på enegængerens exit. Aftaler er indgået om det reelt tosprogede Gibraltar, der hænger og dingler nederst på den sydspanske region Andalusien. Det hele afhænger af opbakning fra både det britiske og det europæiske parlament – men begge dele regnes for en formssag.

Den britiske premierminister har derfor allerede nu slået ud med armene og opfordret sine undersåtter til at læse de mange sider et sted imellem julemaden og den mørke nat. Fem år efter, at vælgerne stemte landet ud af Europa, er den smertelige skilsmisse ved at være på skinner. Der må ikke blive bedre ude i kulden end inde i varmen, hvis det står til EU-institutionerne. Det kunne nemlig hurtigt få hele Europa-projektet til at falde fra hinanden. Men ingen er heller tjent med fjendskab, og at gammel venskab skuld rejn forgo.

Åbenhed under pres
De indre grænser i det europæiske Schengen-område er under pres fra pandemien, ligesom de blev det under flygtningestrømmene i den tid, der ligger bag os. Fristelsen til at slå grænsebommene ned igen ligger altid lige for. Universalkatastrofer som Covid-dystopien puster liv i antiglobalismen, når det pludselig giver mest mening at lukke sig inde. Selvtilstrækkeligheden danner gerne par med mistroen mod naboen – og netop fra United Kingdom udstråler den seneste rædsel: en mutering af corona-smitten.

Og dog er princippet, som i alt fald institutionerne står fast på, at internt i Europa er der åbent. Og lige så åbent der er indvortes, lige så lukket er der udadtil. Eventyrslottet er et Fort Knox med adgang forbudt for uvedkommende. Ude i kanterne patruljerer grænseagenturet Frontex sammen med nationalt politi.

Hvem skal patruljere?
Frontex vil Gibraltar lokalregering gerne have til halvøen. Men den er Spanien ikke med på: Det kan umuligt være det ueuropæiske Storbritannien, som står for politisamarbejdet med det europæiske grænseagentur. Det må naturnødvendigt være Spanien.

Det vil på sin side kræve spansk politis tilstedeværelse i Gibraltars bådehavn og lufthavn – brændpunkter i smugleriet af tobak og diverse varer til narkomarkedets hylder. Og dét går jo heller ikke, for så er næste skridt at levere den invaderede stump klippe tilbage til Spanien efter 317 år på britiske hænder.

Det ville lokalbefolkningen også være ked af. Gibraltarerne benægter hårdnakket år efter år over for FN, at de få britiske kvadratkilometer ved Middelhavet skulle være en koloni. For kolonier er jo ikke rigtigt end del af tidsånden længere, og derfor arbejder FN for at give magten over de sidste af verdens kolonier tilbage lokalt.

Spansk presse derimod omtaler Gibraltar som en britisk koloni. De tre parter – UK, Spanien og stridens æble – er ikke engang enige om, hvor stort (eller småt) stedet er. UK siger 5,8 kvadratkilometer. Spanien siger 4,8. Imens udvider Gibraltar sig lige så stille ud i det omgivende farvand.

Der er ingen løsning på afpatruljeringen på gibraltarisk grund. Og derfor  vil Europas ydre grænse fra nu af løbe ved spanske La Línea – og ikke ude ved The Rock’s godt halvanden kilometer lange grænse. De eneste, der bliver fritaget for at fremvise pas ved den nyhårde overgang, bliver de mange grænsegængere i området, der er helt afhængigt af arbejdspladserne syd for den ny ydre grænse.

Sara Høyrup er Spanienskorrespondent og fixer. Hun holder foredrag i Danmark og arrangerer studieture til Spanien. Hun er uddannet journalist, konferencetolk og cand.mag. www.sarahoyrup.com

Billede i artiklens top: Wikimedia Commons