Har du talt med din verden i dag?

2018-05-12T23:45:01+00:00 torsdag, 15. marts, 2018|

Når bomberne falder i biografen, er de faldet ti, tyve, hundrede gange i Syrien. Og dem, der kaster sig i gummibådene oppe på lærredet, er måske – måske ikke – nået i land på den anden side af Middelhavet, mens det billede, vi ser, har været undervejs. ”Se det ske” findes ikke. Men nogle gange er det fortællingen, der opstår mellem det skete og det sete, der drager, og får os til at kaste et ekstra blik. Gør det på CPH:DOX 2018.

Baggrund af Annemarie Majlund Jensen

TEMA: CPH:DOX 2018 | Virkeligheden præsenteres ikke for os én-til-én. Noget vil være udeladt, noget uset, noget ufortalt. Og noget tilføjet, genfortalt og ikke mindst: forestillet. Der vil være blinde vinkler, for better and for worse and very often so. #MeToo.

At tegne et billede af hele virkeligheden i sin fuldstændighed er selvsagt en umulighed. Vi må tage den til os i bidder. Og ikke nok med det: Vi må tage den til os på betingelse af den tidsmæssige forskel, et efterslæb om man vil, mellem den virkelighed, vi lever og ånder i, og den vi forholder os til på det hvide lærred. Billeder er blevet udvalgt, andre er blevet klippet væk. Tid er gået. Når bomberne falder i biografen, er de allerede faldet ti, tyve, hundrede gange i Syrien. Dem, der kaster sig i gummibådene oppe på lærredet, er måske, måske ikke, nået i land på den anden side af Middelhavet, mens det billede, vi ser, har været undervejs.

Når det alligevel er værd at skænke dem et blik, er det fordi filmens virkelighed bringer os i samtale med en verden, vi ikke har mulighed for at kende til på andre måder. Eller måske med én, vi kender alt for godt – på en ny måde. De næste ti dage giver os mulighed for at tage del i den samtale, når CPH:DOX viser personlige filmiske essays, etnografiske eksperimenter , kritisk journalistiske dokumentarer, nye som gamle klassikere og alt derudover.

Hvor magasinet sidste år primært satte fokus på festival-bidrag, der (med en personlig disclaimer) udmærkede sig ved en påtrængende nødvendighed af på kreativ, eftertænksom vis at vise krigen i Syrien og flygtningekrisen som den er, har flere af vores skribenter i år vendt sig mod film karakteriseret ved en opmærksomhed rettet mod årsager og virkninger; Populisme og radikalisering er nogle af de emner, der er på dagsordenen i 2018.

Udfordrede demokratier
Over de næste dage kan du blandt andet læse om Abel Ferrara’s Piazza Vittorio, en film, der tegner et portræt af det skæve hverdagsliv på én af Roms mest berømte pladser, hvor de udfordringer, der præger det italienske samfund netop nu, udspilles i miniformat.

Og når vi er ved europæiske udfordringer: En udfordring, der behandles grundigt ved årets festival, er radikalisering. Latifa: A Fighting HeartLost Warrior og Recruiting for Jihad går alle bag om radikaliseringsdebatten med portrætter af unge mennesker, der ofte er født og opvokset i Europa, og som har såvel radikaliseringen som debatten om den tæt inde på livet.

Fake News er ikke bare ekstra nyheder. Spredning af falske nyheder er blevet informationssamfundets ‘bløde’ magt og hårdtslående våben, der truer demokratiernes sammenhængskraft. Det kan du læse om i en artikel, der tager afsæt i den F:ACT Award-nominerede Our New President, hvor Donald Trumps valgsejr følges set igennem russisk propaganda, og i The Cleaners om censur og redigering på de sociale medier.

Populær populisme
Populismens fremmarch i Europa fyldte en betydelig del af festivalprogrammet sidste år, og ikke overraskende er populisme såvel som højre-nationalisme igen i år temaer, som det er svært at komme uden om. Den tjekkiske instruktør Vít Klusák giver os i filmen The White World According to Daliborek et på én gang tragikomisk og skræmmende indblik i, hvordan en 40-årig mandlig nynazist oplever og forstår verden omkring sig, som den udgår fra udkants-Tjekkiet. Filmen er et vidnesbyrd om dagligdagen i Europas voksende hvide underklasse.

Den populistiske fremmarch i Europa, begyndende med blandt andet Jörg Haider og Frihedspartiets regeringsindtræden i Østrig i 2000, provokerede omvendt kunstneren Christoph Schlingensief til kunstprojektet Foreigners Out!, der gennem reality-tv Big Brother-formatet kritiserer højrepopulismen og drager paralleller til fortidens nazistiske koncentrationslejre.

Det er sindssygt svært at tegne tendenser og trends for en festival, der så alsidigt behandler både store og små virkelighedsfortællinger. At ”se det ske” –  uden mellemregninger – er i sig selv de færreste forundt, men gør det noget, at fortællingen tæller med?

Se ovenfor nævnte og mange andre dokumentariske fortællinger på CPH:DOX, der finder sted fra d. 15.-25. marts. Visningerne foregår i biografer over hele København og på udvalgte venues i 35 kommuner landet over.

Annemarie Majlund er kulturredaktør på Magasinet Europa.

Billede i artiklens top: Jesper Halvorsen.

Se hele vores tema “CPH:DOX 2018” her.