Hvad nu, Skotland?

2016-06-14T14:05:21+00:00 Af |Analyse, Tema: Brexit?|

Skotterne er de mest EU-positive borgere i Storbritannien, og flertallet af dem vil have svært ved at acceptere et Brexit forårsaget af engelske vælgere. En svær forfatningsmæssig diskussion venter forude – uanset om Storbritannien forlader EU eller ej. 

14.06.2016 | TEMA: BREXIT? | Ud af de 45 millioner britiske vælgere, som den 23. juni skal stemme om fortsat EU medlemskab, er fire millioner skotter, og denne gruppe har været genstand for særlig opmærksomhed. Det skyldes dels, at Skotland regnes for en sikker havn for EU-tilhængere, med meningsmålinger, der viser en tilslutning til EU på op til 76 procent (Survation, maj 2016).

På et tidspunkt, hvor der meldes om dødt løb imellem de engelske “Brexit” og “Remain” lejre, kan et solidt skotsk ja blive afgørende. Samtidigt har den britiske folkeafstemning fyret op under en forfatningsmæssig diskussion i Skotland. For, som Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon fra Det Skotske Nationalparti (SNP), har understreget ved flere lejligheder: Skotland vil ikke acceptere at blive stemt ud af EU af engelske vælgere.

EU i skotsk politik
Efter tumulten omkring den skotske folkeafstemning i 2014 kan det overraske at se den skotske nationalistleder på samme banehalvdel som den britiske premierminister David Cameron. Men der er ingen tvivl, om at Sturgeon er et sikkert valg i forhold til EU. Hendes position er klar: Skotland skal forblive en del af det europæiske fællesskab.

Kritiske røster har beskyldt Nicola Sturgeon for at bruge EU-spørgsmålet til at presse på for en ny afstemning om skotsk selvstændighed. Det tætte resultat i 2014 gav nationalisterne blod på tanden, og bliver resultatet af folkeafstemningen, at Storbritannien forlader EU, er der ingen tvivl om, at den skotske regering vil bruge det som anledning til at stille krav i forhold til London.

Euroskeptisk fløj i SNP
Omvendt står Sturgeon som leder af et parti, der er splittet i forhold til EU. Sturgeon leder selv partiets EU-venlige fløj, mens den tidligere næstformand Jim Sillars har sat sig i spidsen for SNP’s euroskeptikere.  Partilinjen er altså på ingen måde klar for nationalisterne, hvilket også ses blandt deres vælgere. Meningsmålinger fra februar har peget på en tilslutning til Brexit på op til 30 procent blandt SNP vælgere. Det er en betydelig andel af skotske vælgere, idet nationalisterne er Skotlands største parti, med en tilslutning på næsten 50 procent ved valget til det skotske Holyrood parlament i maj.

Også hos SNP’s nærmeste rivaler, det skotske Labour og de skotske Konservative, er meningerne delte. Partilederne Kezia Dugdale og Ruth Davidson har erklæret sig for Remain, men de understreger, at partimedlemmer må stemme efter egen overbevisning. Særligt hos De Konservative er en sådan udmelding vigtig, for partiet er præget af samme opsplitning som Camerons britiske moderparti. Meningsmålinger fra februar peger på, at op til 41 procent af de skotske konservative vælgere vil stemme for Brexit, og sammen med SNP’s euroskeptiske stemmer kan det blive afgørende i tilfælde af dødt løb i England.

UKIP fraværende
Et enkelt parti – det højrepopulistiske og euroskeptiske UKIP, der kæmper indædt for et Brexit – glimrer ved sit fravær. Partiet er ikke repræsenteret i det skotske parlament, hvilket det iøvrigt heller ikke er i en anden af Storbritanniens fire nationer, Nordirland.

UKIP har en repræsentant i det nationale britiske parlament, og partiet fik syv pladser ved valget i Wales til ’The Welsh Assembly’ i maj. UKIP’s manglende succes i Skotland bør dog ikke ukritisk læses som bevis for skotsk eurovenlighed. UKIP-leder Nigel Farage kom med en række anti-skotske udsagn i forbindelse med folkeafstemningen i 2014, og det kan have motiveret nogle skotter til at dømme hans parti ude.

Drømmen om Europa
Den skotske befolkning er altså som resten af Storbritannien delt over EU-spørgsmålet. Et forholdsvis stort mindretal vil stemme for Brexit den 23. juni, og det udfordrer det billede af et eurovenligt Skotland, som blandt andet Nicola Sturgeon har forsøgt at tegne. Omvendt viser en YouGov-måling fra maj et forspring på 26 procentpoint for Remain, hvilket tyder på, at der er en reel forskel på, hvordan skotske og engelske vælgere opfatter EU. Det kan hænge sammen med den måde, Europa har været og fortsat bliver brugt i Skotland.

Historisk set har Europa spillet en hovedrolle i skotternes kamp for selvstændighed. I 1320 skrev skotske adelige direkte til paven i et forsøg på at få underkendt den engelske konges krav på Skotland. Senere indgik Skotland og Frankrig det strategiske forbund, der blev kendt som ’The Auld Alliance’. For Skotland sikrede et sådant partnerskab fransk hjælp i tilfælde af en engelsk invasion; for Frankrig handlede det om at bevare en venligsindet, katolsk stat på den britiske ø og derigennem svække ærkefjenden England.

Spillereglerne ændrede sig med Unionen af Skotland og England i 1707. Men forestillingen om Europa som partneren, der kan sikre skotsk selvstændighed, findes stadig i skotsk politik og kultur. Helt konkret opfatter mange skotter Bruxelles som et alternativ til London. I mere end 300 år har den skotske befolkning været vant til, at beslutninger blev truffet uden for Skotland. Det kan være en grund til, at de i mindre grad bider på Brexit-kampagnens historier om centralisering og bureaukrati. Hvad de selvstændighedssøgende skotter ser i Bruxelles, er et europæisk fællesskab, hvor små lande som Danmark og Sverige sidder med ved samme bord som de store. Det er for nogle skotter en europæisk drøm.

EU i Skotland
Skotternes opbakning til det europæiske projekt er dog tilsat en portion politisk pragmatisme. For sammen med Nordirland er Skotland et af de områder i Storbritannien, der har haft mest gavn af EU-midler til regional udvikling og infrastruktur. En rejsende i det skotske højland vil passere broer og havneanlæg dekoreret med EU-flag, der fortæller, at projektet blev støttet af EU. Den slags er vigtigt i et bjergland som Skotland og minder skotterne om, at der er fordele ved at være en del af noget større.

Også skotsk økonomi er påvirket af EU-medlemskabet. Særligt landbrug og fiskeri har været genstand for EU opmærksomhed, og begge sektorer er vigtige i Skotland, som rummer store landarealer og hovedparten af britisk fiskeri. Indtil videre har brancheorganisationerne for skotsk landbrug og fiskeri ikke meldt klart ud i forhold til EU. Men for fiskere og landmænd er Brexit forbundet med usikkerhed. For den britiske regering er indtil videre ikke kommet med et bud på, hvordan man vil håndtere disse sektorers behov efter en eventuel udtrædelse af EU.

En sidste ting, der følger med EU-medlemskabet, er arbejdskraftens fri bevægelighed. Som resten af Storbritannien står Skotland uden for Schengen, hvilket begrænser antallet af tilrejsende fra Europa og verden. Men generelt er skotterne parate til at modtage arbejdssøgende såvel som flygtninge. Det skal ses i lyset af Skotlands historiske rolle som udvandrernation. Skotland er et stort land med en lille befolkning, og den slags er dyrt.  Skal landet sikre fortsat økonomisk vækst og regional udvikling, vil det derfor være en fordel i at kunne tiltrække arbejdskraft udefra.

Skotske vælgere i nøglerolle
På grund af det tætte løb i England, placerer flere britiske aviser skotske vælgere i en nøglerolle. I en analyse fra januar 2016 har Kirsty Hughes fra tænketanken Friends of Europe regnet sig frem til, at skotske stemmer kan komme til at afgøre valget i tilfælde af en engelsk 51/49 fordeling til fordel for Brexit. Det forudsætter dog, at skotterne rent faktisk også leverer et markant flertal for Remain. Det er usikkert af flere årsager.

Som tidligere nævnt er der i Skotland et stort mindretal, der vil stemme for Brexit den 23. juni. Denne gruppe har tiltrukket sig mindre medieopmærksomhed end den eurovenlige fløj. Men gruppen er interessant, for de skotske Brexit vælgere regnes for relativt sikre stemmer. Det gør sig i langt mindre grad gældende for de skotske Remain-støtter.

Trætte af folkeafstemninger
Et af Remain-lejrens problemer er ironisk nok dens succes. Meningsmålinger på op til 76 procent stemmer for Remain kan give bagslag, for de kan lokke nogle vælgere til at blive hjemme på sofaen.  Skal skotske stemmer vinde folkeafstemningen for Remain, skal vælgerne overbevises om, at det kan betale sig at afgive en stemme.

Her kommer så et andet problem for Remain. For skotterne er ved at være trætte af folkeafstemninger. Som avisen The Guardian bemærker i en artikel fra 13. maj, minder opløbet til EU-afstemningen om de sidste uger før den skotske folkeafstemning i 2014, med skræmmekampagner, en udmelding fra præsident Obama samt formaninger fra Storbritanniens økonomiske og politiske ledere. Skotterne blev lovet rigtigt meget i dagene op til 18. september 2014. Ikke alle løfter blev holdt, og det har efterladt en vis kynisme, hvilket kan afholde nogle fra at stemme den 23. juni.

Hvad så, Skotland?
De briter, der kærer sig om Storbritanniens fremtid som et forenet kongerige, skal håbe på et solidt flertal for Remain den 23. juni. For alene et sådant resultat kan tilfredsstille både skotske og engelske vælgere.  Alt andet vil sandsynlighed kaste Storbritannien ud i en ny forfatningsmæssig krise.

Hvis engelske vælgere stemmer Storbritannien ud af EU, vil det i Skotland blive opfattet som et tegn på, at den britiske union ikke fungerer længere. Tilhængere af løsrivelse vil argumentere for, at Brexit ændrer ved Skotlands forfatningsmæssige situation, og at de med rimelighed kan forlange en ny folkeafstemning om selvstændighed. Det er usandsynligt, at Den Konservative Westminster-regering vil acceptere en skotsk folkeafstemning på et tidspunkt, hvor man står overfor svære forhandlinger med EU. Men sammen med De Grønne kan Det Skotske Nationalparti samle flertal i lokalparlamentet, og det er muligt, at de vil følge Cataloniens eksempel og afholde deres egen folkeafstemning.

Svær forfatningsmæssig diskussion
Et alternativt scenarie er, at et knebent flertal af engelske stemmer ja til Brexit, men tvinges til at forblive i EU på grund solide Remain flertal i Skotland og Nordirland. I et sådant tilfælde vil engelske euroskeptikere utvivlsomt kræve en ny folkeafstemning.

Hvordan og hvornår den bliver afholdt, er selvfølgelig svært at forudse. Men indtil den er overstået, vil Storbritannien være fanget i en svær forfatningsmæssig diskussion, som meget vel kan føre til yderligere opsplitning imellem Skotland og England. For bliver den engelske debat præget af samme skingre, anti-skotske tone, som sås i konservative medier op til den skotske folkeafstemning i 2014, vil det bekræfte mange skotter i, at de måske er bedre tjent med selvstændighed inden for EU.

Hanne Tange er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet.

Foto i artiklens top: wikipedia.org