I Europa anno 2022: På ferie med prestigeprojektet Eurotrain

2018-11-10T18:33:03+00:00 lørdag, 10. november, 2018|

Som alle andre store idéer blev Eurotrain først latterliggjort og siden bekæmpet. Men i denne fremtidsfortælling fra 2022 bliver nettet af topmoderne højhastighedstog gennem Europa taget som en selvfølge.

Fremtidsklumme af Lina Wichmann og Joachim Nielsen

Vi er i sommeren 2022, og du er med din familie på vej på sommerferie. I år går turen til Lissabon og – for første gang i den tid, I har haft børn – går turen ikke med fly, men med det nye Eurotrain, som blev lanceret som en storstilet vision i 2018 som et prestigeprojekt, der skulle vise det ypperligste i, hvad EU-landene kunne præstere i logistik, ingeniørkunst, design, gourmetmad, ergonomisk korrekte sovevogne og, selvfølgelig, kampen mod global opvarmning.

Som Eurotrain-toget holder der på Hovedbanegården er det smukt. Designet af Italiens bedste bildesignere er det mere end bare effektivt og rationelt. Der er kælet for designet. Den nye hvide lak i perlemor, er så blank, at man faktisk tror på, at den med sin revolutionerende minimale luftmodstand i sig selv har givet de 18 km/t ekstra.

Meget i togene som check-in og døre er automatiseret og kører via din mobil. Det glider glat og din skærm viser dig, hvor I skal sidde. Men alligevel er der godt med personale ombord, der alle taler både dansk, engelsk, fransk og tysk. EU har bogstaveligt talt fået et mere menneskeligt ansigt. Toget er moderne men stadig stoflige med læder og trægulve som kontrast til de ellers rene linjer.

I har valgt en sidde-/sovevogn, hvor de fire sæder med tryk på én knap forvandles til fire senge, hvor I kan ligge helt udstrakte. Dyner og hovedpuder finder I senere bag lågerne øverst og alt er rent og lækkert. Men det er først senere.

Kl. 14.22 (til tiden) begynder toget at trille. Nærmest lydløst selvom I har været lidt betænkelige ved den ”nye” topfart på 480 km/t, som Siemens vandt licitationen på at (love at kunne) levere. I føler, I er med til at skrive (klima)historie og mærker hisoriens vingsus og beundre blikke fra perronen, da I ankommer til Hamburg på de berammede 51 minutter via Femernbælt-tunnelen, der som Storebæltsbroen allerede er en selvfølge og en, folk siger om: ”Hvorfor pokker byggede vi ikke den for lang tid siden?”

67 minutter senere stopper I i Frankfurt. Klokken er blevet 16.40 og I skal have en forfriskning. I forlader jeres families lukkede kupé og går ned i caféen, hvor der er espresso, kager, juicer og andet lækkert fra de øverste rækker af EU’s gastronomi.

Du falder i snak med en englænder, der griner over tiden med Brexit og beskriver den som en ”populistisk parentes,” der gudskelov blev omstødt med 65 procent for ”re-enter” ved omvalget i 2019.

Næste stop er Zürich, for Schweiz ville alligevel være med i Eurotrain, selvom det krævede en tættere tilknytning til EU og turen gennem tunneller, forbi bjergsider og udsigten til både Mount Blanc og Matterhorn (Toblerone-bjerget) er ligeså betagende som den chokolade, jeres unger får lov til at købe i kiosken. I er jo på ferie og som børnene siger: ”I flyet så vi aldrig noget og nu har vi allerede set halvdelen af Europa. Du nikker og samtykker. Klokken er 17.38 og I går ned og tager en drink i kupéen (GT som I plejer på flyet) mens børnene går i togets biograf, hvor Pixars nye Wall-E 2 kører på alle talte sprog i EU via mobilen.

I får en lur, mærker ikke stoppet i Lyon og vågner først i Marseille 19.25. Fem minutter før I skal mødes med børnene i spisevognen, hvor I har reserveret både bord og menuer hjemmefra. Alt laves i toget og da I hører kokken tale dansk, griner I over, at dansk-albaneren René Redzepi fra Noma selvfølgelig også lige fik en fod i døren på Eurotrains køkken. Din datter mener, der er den mest velsmagende mad, hun nogensinde har fået og du mener, at kun Bo Bechs Geist overgår det.

Mørket falder på som I flyder lydløst ind i Spanien og I når Madrid 21.40 og Lissabon 23.05. Tre minutter før de lovede 23.08.

På vej ud i Uber-bilen, der skal fører jer til Azenhas do Mar ude ved kysten en times tid fra Lissabon, taler I om, hvordan I har det? Mindre groggy end efter knap fire timer i flyets trykkabine. I har heller ikke ondt i ryggen af den ulidelige mangel på benplads på turistklassen. Og så taler I om tiden. Normalt, når I har været i Lissabon, fløj I kl. 17.15. I skulle være i lufthavnen senest en time før. Men I plejer at shoppe og spise lidt og være derude 15.30. Det betyder, I skal fra huset i Valby 14.45. I lander som regel 20.50 og bruger 4o minutter på at være ude ved Uber’en kl. 21.30.

Så, jo. Eurotrain er langsommere end flyet. Lige præcis to timer og 15 minutter langsommere. Men så er der alt det andet. I har alle fire udledt præcis 0 mg CO2 på turen, da samtlige 225 Eurotrain togsæt udelukkende drives af elektricitet frembragt via enten vind-, vandkraft eller solenergi. Desuden har I haft en udsigt, flyet aldrig kommer i nærheden af. I er meget mere afslappede og meget mere udhvilede. I har spist bedre og har sjælen med for, som DSB engang sagde: ”I toget er tiden din egen” og så er det også noget helt andet med det æstetiske: Designet, duften og følelsen af nyt.

Da I spørger jeres børn, om de helst vil med Eurotrain eller fly næste år, siger de ”klart toget.” De er også tankevækkende mere klimabevidste end jer, selvom du synes, det er ved at være pænt anstrengende med deres beskyldninger om, at vores generation har ”levet skødeløst” og ”udledt CO2 som var der ingen dag i morgen.”

Da I når ud til kysten og Atlanterhavet hamrer ind mod klippernw, 44 cm højere i gennemsnitlig vandstand end i 1955, tænker du, at ungerne måske har en pointe. At vi gjorde for lidt. At vi ville for lidt. At vi tænkte for meget på, at ”pengene har det bedst i borgernes lommer” end på, at der var større spørgsmål. Mere langsigtede ting at forholde sig til

Og så er der ham Jean-Claude Juncker. Kommissionsformanden for EU, som alle grinte af og kaldte fordrukken. Fint nok. Men det var ham, der både fik defineret hvad EU skulle være, da han kaldte det for: ”Et kontinent af livskvalitet.” Det blev han selvfølgelig latterliggjort for med hans hang til fois gras, gode vine og cognac. Men stædigt argumenterede Juncker for, at livskvalitet også er demokrati, frie valg, ytringsfrihed, sociale sikkerhedsnet og retten til at leve, som man vil, indenfor de 29 retsstaters rammer (Albanien blev optaget i 2021 efter imponerende fremskridt og reformer). Og det var samme Juncker, der efter et efterår i 2018, hvor klimadebatten for alvor blev alvorlig efter den varmeste sommer i mands minde, lancerede idéen om Eurotrain. Et enkelt og brugervenligt tog system, der på 100 procent grøn energi skulle forbinde hele Europa på max. 12 timer.

Som alle andre store idéer blev Eurotrain først latterliggjort. Siden bekæmpet for i dag, her hvor du låser jer ind i jeres fine lille feriehus lejet via airBnB, at blive taget som en selvfølge.

For Junker havde, selvfølgelig, klappet den af med statslederne, og om det skyldtes overmod eller selvindsigt, da Lars Løkke Rasmussen sammen med netop Jean-Claude Juncker skålede i en velvoksen cognac på Eurotrains jomfrurejse, hvor de 29 statsledere og Junker, godt nok pensioneret men inviteret med for visionen, må historiebøgerne afklare. Men stolte var de og Løkke mere sejlivet end de evige eksperter havde spået.

Juncker eller ej. Sikkert er det, at først Storbritanniens tilbagekomst i EU, så Junkers berømmede tale om ”Et kontinent af livskvalitet” og siden visionen om Eurotrain har givet EU førerskabet tilbage som det kontinent på kloden, hvor der er bedst at bo og, ikke mindst, som det kontinent, der gør mest ved klimaproblemerne.

De stadigt færre EU-skeptikere mener stædigt, at EU bare har været heldige for havde USA ikke genvalgt Donald Trump og var Xi Jinping ikke blevet kuppet efter de voldsomme uroligheder i Kina i 2019 (på 30 årsdagen for scenen med tanken), ja så havde EU i dag været det frilandsmuseum, vi var godt på vej til at blive i de første år efter Brexit.

Ja, måske. Men faktum er, at vi i dag er det eneste kontinent, hvor man kan komme både komfortabelt, CO2 neutralt og på 11 timer fra den nordøstligste hovedstad Helsinki til den sydvestligste Lissabon.

Det skulle du tage at benytte dig af næste gang, især når prisen for de fire Eurotrain-billetter kun var kr. 6.400. Med fly havde prisen været 12.800 inkl. de nye Co2 afgifter, EU vedtog primo 2021.

Lina Wichmann og Joachim Nielsen er partnere i Idefilm.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Carsten A. Andersen/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon