Artikler 2018-04-21T15:54:45+00:00

Tomme ord og tæt løb: Barcelona går til valg

Søndag er der kommunalvalg i det splittede Catalonien. Gade op og gade ned hænger kandidaternes kontrafejer i den afgørende kamp om magten i Barcelona. Nogle vil have turisterne ud og nationalisterne ind. Andre vil have genindført orden og fornuft. Baggrund af Sara Høyrup.

lørdag, 25. maj, 2019|

Hvorfor skal vi have internationale uddannelser i Danmark?

Det er nemt for embedsmænd og politikere at sætte pris på udgifterne ved at uddanne andre EU-borgere i Danmark. Det er langt sværere at værdisætte omkostningerne ved en fordanskning af uddannelserne. Kommentar af Hanne Tange.

onsdag, 15. maj, 2019|

Øst for paradis

De lande, der opstod midt i Europa efter Første Verdenskrigs afslutning, fejrer i disse år 100 års uafhængighed. Landene er i dag fuldgyldige medlemmer af EU, men EU bør benytte jubilæet til at overveje sin praksis og sætte foden ned over for medlemsstater, der overtræder EU-traktaten, skriver Vibe Termansen i sin nye bog ”Kampen om Centraleuropa”, som vi her bringer et uddrag af.

mandag, 13. maj, 2019|

Løsrivelseslobbyen ses efter i sømmene

Det catalanske diplomatkorps Diplocat står anklaget i løsrivelsesforsøgets retlige efterspil. Regionsrepræsentanterne stod for den ”internationalisering af processen”, som separatistbevægelsen betragtede som afgørende for succes. Verden skulle forarges og presse den spanske stat til at give efter. Sara Høyrup følger sagen og har skrevet denne baggrund - plus en sidevinkel nederst om trådene til danske folketingspolitikere.

onsdag, 8. maj, 2019|

To vidt forskellige visioner for EU’s fremtid

To franske personligheder har med få dages mellemrum besøgt København. Den højrenationale politiker Marine Le Pen og den progressive offentlige intellektuelle Bernard-Henri Lévy. De to indflydelsesrige stemmer udstikker markant forskellige retninger for Europas fremtid. Kommentar af Jytte Lyngvig.

onsdag, 1. maj, 2019|

Europæisterne vandt valget i Spanien

De spanske socialdemokrater beholdt føringen og kan mageligt danne regering til begge sider. Spanierne stemte moderationen ind og totalitarismen ud ved parlamentsvalget søndag. De forskellige bud på højreorienteret reaktion fik ikke den fest, der var frygtet af nogle og ønsket af andre. Analyse af Sara Høyrup.

tirsdag, 30. april, 2019|

Alting kan ske i Spanien

Vælgerne er vægelsindede i rekordstort omfang forud for søndagens valg i Spanien. Og det er ikke mærkværdigt, for der er polskifte og kamp på alle fronter. Kommentar af Sara Høyrup.

torsdag, 25. april, 2019|

Universitetet som kvæles midt i EU

Det Centraleuropæiske Universitet (CEU), støttet af George Soros, har længe været hadeobjekt nummer ét for Ungarns premierminister Victor Orbán. Trods enormt pres mod CEU via smædekampagner, ufine lovgivningsmetoder og en manipuleret presse ligger universitet der en tid endnu. Baggrund af Keld Broksø.

onsdag, 24. april, 2019|

To-statspolitikken er slut – hvad vil EU gøre?

Med valget af Netanyahu som fortsat israelsk ministerpræsident er det slut med en selvstændig palæstinensisk stat. Israel vil annektere Vestbredden, helt eller delvist, og det sætter EU over for et meget barskt valg. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 17. april, 2019|

Den kvindelige præsident og de fortsatte konspirationsteorier

At poppe champagnen og konkludere, at Zuzana Čaputová’s valgsejr i Slovakiet vidner om enden på populismen, ignorerer kun nuværende strømninger, som i den grad bør tages alvorligt. Omvendt viser valget af den nye præsident, at der eksisterer et ønske om en anden fremtid – et håb om andre tider. Kommentar af Kasper Buch Tanderup.

mandag, 15. april, 2019|

Atomvåbenkapløb contra euro-forsvar

Den teknologiske udvikling og Trumps skrotning af INF-atomaftalen kan føre til et nyt atomvåbenkapløb, men europæerne vil næppe lade sig skræmme og vil satse mere end hidtil på et europæisk forsvar og en europæisk sikkerhedspolitik. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 10. april, 2019|

Stor opmærksomhed om ukrainsk præsidentvalg

På søndag skal ukrainerne vælge landets næste præsident. Valget har stor opmærksomhed i omverdenen, da det kan få afgørende indflydelse på landets indenrigs-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske fremtid. Lektor på Forsvarsakademiet Claus Mathiesen svarer på spørgsmål om valget.

onsdag, 27. marts, 2019|

Opråb om en europæisk renæssance

Den franske præsident, Emmanuel Macron, forsøger at skabe ny interesse for Europa. Det er i virkeligheden et første skridt til at skabe en europæisk renæssance som global aktør, hvor Europa kan blive et alternativ til supermagterne USA og Kina. Analyse af Hugo Gaarden.

onsdag, 13. marts, 2019|

Macron har købt sig tid med “den store debat”

På trods af de gule vestes bevægelse og præsidentens dalende popularitet, spås Emmanuel Macrons parti La République en Marche alligevel en lille sejr ved valget til Europa-Parlamentet i Frankrig den 26. maj. Valgkampagnen har dog svært ved at lette, og franskmændene er mere optagede af  "den store debat" end af det næste europæiske valgdrama. Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen.

fredag, 1. marts, 2019|

Uforudsigeligt valg i Estland

Den 3. marts er der parlamentsvalg i Estland for første gang siden 2015. Et nyt parti og fremgang på den yderste højrefløj gør det svært at vurdere, om det vil lykkes Reformpartiet at komme tilbage. Analyse af Mads Michael Hastrup Nilsson.

mandag, 18. februar, 2019|

Nationalismernes knibtangsmanøvre

Spaniens socialdemokratiske regering er blevet bragt til fald af den catalanske separatisme og det spanske højre. Efter otte måneder ved magten har statsminister Pedro Sánchez udskrevet nyvalg til den 28. april. Analyse af Sara Høyrup.

søndag, 17. februar, 2019|

EU i klemme i globalt højteknologisk slag

USA’s forsøg på at udelukke det kinesiske selskab Huawei fra Vestens teleselskaber er udtryk for en ny kold krig, hvor USA vil hindre Kina i dominere på det højteknologiske område. EU kommer i klemme med en ”småstats-politik”. Analyse af Hugo Gaarden.

lørdag, 16. februar, 2019|

Spaniens højesteret som politisk kampplads

Retssagen mod 12 catalanske separatistledere er gået i gang efter mange måneders varetægtsfængsling. De står anklaget for kupforsøg og underslæb og risikerer hårde straffe. Selv hævder de, at de bliver forfulgt for deres idéer. Analyse af Sara Høyrup.

fredag, 15. februar, 2019|