“Ingen har en løsning på, hvordan krigen skal slutte”

2019-03-08T09:32:38+00:00 fredag, 8. marts, 2019|

Ukraines mest kendte, nulevende forfatter, 57-årige Andrej Kurkov, mener, at mange af hans landsmænd er blevet uinteresserede i den nu fem år lange konflikt med Rusland. Ved præsidentvalget den 31. marts stemmer Kurkov på siddende præsident Poroshenko og bekymrer sig samtidig om Tymoshenkos kandidatur. Og så forudser han en ny Maidan-revolution, hvis hans land skulle gå hen og anerkende Krim som russisk. Magasinet Europa mødte ham i København i anledningen af hans nye bog Grå Bier.

Interview af Kristoffer Dahl Sørensen.

Din nyeste bog foregår i det østlige Ukraine. Hvor stor en rolle spiller konflikten i Østukraine i dette præsidentvalg?

“Desværre er krigen for de fleste præsidentkandidater ikke førsteprioritet. De taler ikke om krigen og er mere optaget af den økonomiske situation i landet.

De lover, at de vil sænke priserne på gas og hæve pensionerne og gør derved den fattige del af befolkningens problemer vigtigere end landets geopolitiske situation.

Men krigen bliver ved med at foregå hver eneste dag. Vi har en frontlinje, som er 450 kilometer lang, og hver dag er der mellem 6-20 steder, hvor kampe og artilleribeskydninger foregår. Forleden blev en bus ramt af en landmine, og to civile blev dræbt. Hver uge bliver nogen dræbt af miner.

Krigen er ikke blevet en normalitet, men kedsommelig for mange, og hver dag er der nyheder derfra bare med forskellige tal på sårede og dræbte, men mange folk ignorerer bare nyhederne. Ingen af kandidaterne har rigtig en løsning på, hvordan konflikten skal håndteres men lover, at de kan stoppe den uden at forklare hvordan.”

EU har kaldt præsidentvalget ”en test for Ukraine”. Hvad er det for en test, som Ukraine skal bestå, sådan som du ser det?

“Traditionen i Ukraine er, at den nye præsident, der kommer til magten, siger: ‘Alt, hvad den forrige præsident gjorde, var dårligt, og nu skal vi gøre det modsatte.’

Faren er, at det samme vil ske, hvis Petro Poroshenko for eksempel bliver erstattet af Yulia Tymoshenko. Det vil formentligt betyde, at hun vil stoppe reformarbejdet og øge skatterne, så pensionisterne kan få mere i pension. I så fald vil der ikke være nogen økonomisk fremgang og derfor ikke nogen politisk fremgang, og Ukraine vil stoppe med at bevæge sig fremad mod europæisk integration. Det er testen.”

Du har tidligere sagt i bogen Endestation Europa, at du var præget af den ånd, der opstod under Den Orange Revolution i 2004, hvor Yulia Tymoshenko var en af drivkræfterne. Nu stiller hun op til præsidentvalget. Hvad tænker du om Tymoshenko i dag i forhold til dengang?

“Hun har ikke forandret sig. Jeg har mødt hende, og hun er klog og talentfuld men også en populist og en opportunist uden nogen ideologi. Hvis hun har brug for at være en smule pro-russisk den ene dag for at tale med Putin, så er hun det.

Unge og midaldrende mennesker ved, hvor farlig populismen er for landets fremtid. Men de gamle mennesker på landet, som er Tymoshenkos vælgere og lever på små pensioner, er disciplinerede og stemmer altid. De tror på hende, når hun siger, at Poroshenko stjæler statens penge og tjener penge på krigen.

Jeg mener, at det bliver farligt for Ukraine, hvis hun bliver præsident – både økonomisk og geopolitisk. Lavrov (den russiske udenrigsminister, red.) har sagt, at Moskva med glæde vil tale med Tymoshenko i forhold til at afslutte krigen, men Moskva vil ikke tale med Poroshenko. Det gør mig bekymret. Hun kender Putin personligt og underskrev en gasaftale (i 2009, red.), som har kostet Ukraine milliarder af dollars.”

Efter at være blevet valgt til præsident i 2014, lovede Petro Poroshenko at bringe krigen til afslutning og skabe fred. Hvorfor har han ikke holdt det løfte?

“Det var umuligt at holde det løfte med Rusland som nabo. Rusland har brug for hele Ukraine. De har sådan set ikke brug for Donbass, men de har behov for, at Ukraine er allieret med Rusland. Hvis vi ikke havde Maidan i 2013-2014, ville vi have udviklet os i retning mod Hviderusland. Og Hviderusland vil blive en del af Den Russiske Føderation inden for to års tid makisum.

Den eneste måde, som krigen kan ende på nu her, er, hvis den ukrainske regering officielt anerkender Krim som russisk territorium, og at Donbass bliver en autonom region med et autonomt parlament.

Men hvis en ny regering accepterer det, vil Ukraine splitte i to dele. Det vestlige Ukraine vil sammen med dele af det centrale Ukraine have deres egen Maidan og nægte at adlyde Kijev og præsidenten.”

For nylig holdt formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, en tale i det ukrainske parlament. Han sagde: “Der er ikke noget Europa uden et uafhængigt Ukraine.” Hvornår tror du, Ukraine bliver uafhængigt igen?

“Det ukrainske territorium, bortset fra separatisterne [i Donbass, red.] og Krim, er uafhængigt. Jeg lever i et frit land. Jeg rejser frit rundt. Jeg kan skrive, hvad jeg vil. Hvis jeg gjorde det samme i Rusland, vil jeg nok for mange år siden være blevet smidt i fængsel, tæsket eller flygtet.

Jeg tror, det er muligt at forhandle gennem FN, hvis Rusland bliver ramt meget hårdt af de økonomiske sanktioner. Så, kun hvis Rusland er trængt økonomisk, er det muligt at forhandle en ny status for Krim, så Rusland kan få genoprettet deres handelsrelationer med vesten. Men den vigtigste betingelse er, at Putin ikke skal være ved magten.”

Til sidst, for at vende tilbage til din bog: Karakterne Sergej og Pasjka er gamle klassekammerater og fjender, der er tvunget til at leve sammen i en afsidesliggende landsby i Østukraine. Er dette et billede på forholdet mellem Rusland og Ukraine?

“Nej, det er et eksempel på, at når situationen bliver anspændt, er fjendskab nemt at overvinde. Ukraine er nødt til at ligge ved siden af Rusland. Der er ingen anden mulighed.

Men Ukraine skal forsvare sine interesser og værdier. Og værdierne i Ukraine er forskellige fra værdierne i Rusland. I Rusland lovpriser de magten og tjener ”zaren”. I Ukraine tjener du dig selv i en slags demokratisk anarki. Derfor har vi 350 politiske partier. Rusland er den sovjetiske et-partistat.

Ukraine skal vise Rusland, at vi ikke igen bliver en del af Ruslands storterritorium. Heller ikke det mentale territorium. Når krigen er slut, skal Ukraine dog heller ikke blindt integrere sig med Europa og acceptere alle Europas regler. Jeg vil have, at Ukraine blive respekteret af Europa såvel som Rusland.”

Andrej Kurkov, ukrainsk forfatter, født 1961 i Skt. Petersborg og bor i Ukraines hovedstad Kijev. Debuterede i 1996 med bogen “Death and the Penguin”. Siden har Kurkov udgivet en række romaner, børnebøger og manuskripter til film og tv. Hans bog fra 2014 “Ukraine Diaries: Disptaches from Kiev” beskriver Maidan-revolutionens voldsomme omvæltninger. Kurkovs nyeste roman, “Grå Bier”, foregår i Østukraine og på Krim og udkom på dansk d. 8. januar 2019 på forlaget Mr. East. Kurkovs bøger er oversat til 25 sprog, men er bandlyste i Rusland.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Foto i artiklens top: Ritzau Scanpix/AFP/Joel Saget/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon