Kampen mod Covid-19 forsinker forhandlinger om Europas fremtid

2020-04-29T08:49:57+00:00 fredag, 10. april, 2020|

Forhandlingerne om EU-budgettet 2021-2027 er på midlertidig pause grundet smittebrandslukning i medlemslandene. Spørgsmålet er, om corona-krisen kridter gamle skillelinjer hårdere op, når statslederne vender tilbage til forhandlingsbordet. Lige nu er der uvished om, hvorvidt en MFF-aftale nås inden årets udgang.

Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen og Mie Olsen

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | I starten af marts var den diplomatiske frustration over de stagnerede budgetforhandlinger til at tage og føle på i Bruxelles. De europæiske statsledere havde netop forladt endnu et topmøde uden resultat. Samtidig var Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens ambitiøse ønsker om et EU-budget på henholdsvis 1,30 og 1,11 procent blevet banket ned til 1,07 procent af EU-landenes samlede BNI i Det Europæiske Råd.

EU var kommet sent fra start med at løse udfordringer som et Brexit-hul på 10-12 milliarder euro og hårdknuder mellem ”sparebanden” i nord og ”spendér landene” i syd. Hvordan skal vi nå at konkrete målsætninger som CO2-neutralitet, effektivt grænse forsvar og forskning gennem Horizon-programmerne, lød det kollektive spørgsmål i arbejdsgangene i Bruxelles.

Blot en uge senere stod det klart for alle europæere, at Covid-19-pandemien ville komme til at dominere 2020 og ramme de enkelte medlemslandes sundhedssystemer og økonomier som en hammer.

Forhandlingerne om MFF (Multiannual Financial Framework) var allerede komplicerede før corona-krisen. I dag er fundamentet for en aftale rystet i sin grundvold. Hvor står parterne nu, når de skal nå en budgetaftale inden 31. december? Og hvilke konsekvenser har det, hvis forhandlingerne trækker i langdrag?

Corona kræver nyt budgetudspil
”Jeg ser ikke endnu, at Michel [formand for Det Europæiske Råd red.] føler sig klar til at lave et nyt kompromisforslag for at se, om han kan hive enighed hjem. Vi er i fuldstændig exceptionelle tider på grund af corona. Alle er fokuserede på at håndtere den krise hjemme hos sig selv. Den æder alle politiske kræfter,” siger Jan Høst Schmidt, økonomisk seniorrådgiver for Tænketanken Europa.

I kølvandet på det fallerede kompromisforslag fra det finske formandskab tilbage i december 2019 kom mødeleder Charles Michel (billedet i artiklens top) i februar med et barberet budgetudspil. Alligevel kunne regeringscheferne ikke nå til enighed, og EU var i begyndende tidsnød for overhovedet at kunne nå en aftale.

Nu vil Europa-Kommissionen lave et nyt MFF-forhandlingsudspil, som i lyset af den nye corona situation indeholder en stimulus-pakke. Det udtalte kommissionsformand Ursula von der Leyen den 28. marts.

Hos Europa-Parlamentets budgetforhandlerteam er det tydeligt, at corona vil få konsekvenser for EU’s fremtidige budget 2021-2027.

”Med corona-krisen står det nu endnu mere klart, at Kommissionens oprindelige budgetforslag slet ikke har en størrelse, der er tilstrækkelig for at løfte de nye udfordringer, som EU står over for,” siger Margarida Margues Europa-Parlamentsmedlem fra Portugal (S&D) og MFF co-rapporteur.

©European Union 2020 – Source: EU Council/ Counsil

EU-budgettet er et nøgleinstrument til at afhjælpe konsekvenserne af corona-krisen, forklarer Margarida Margues. Hun vurderer, at MFF-forhandlingerne nu vil bevæge sig hurtigere fremad.

Kommissionen har allerede lempet i statsstøttereglerne og blandt andet øremærket 37 milliarder euro i ubrugt regionalstøtte fra den nuværende MFF for at udbedre de økonomiske corona-skader.

Derudover er EU’s finansministre netop nået til enighed om en omfattende hjælpepakke, der skal hjælpe særligt små og mellemstore virksomheder gennem krisen. Pakken indeholder blandt andet 750 milliarder til lønkompensation, og skal nu godkendes af statslederne. I aftalen fremgår det, at den nye MFF skal spille en central rolle i medlemslandenes økonomiske genoprejsning.

Statslederne lægger arm om budget boost
”Coronavirus-krisen vil forstærke de positioner, der i forvejen var i MFF-forhandlingerne. Det vil blive sværere at få budgettet til at hænge sammen og få taget en fælles beslutning,” mener Christel Schaldemose, socialdemokratisk MEP i S&D-gruppen.

Allerede i forhandlingerne først på året var de klassiske skillelinjer om størrelsen på budgettet i centrum. De nordeuropæiske lande som Danmark og Holland vil have en omprioritering inden for de eksisterende bidragssatser frem for at hæve størrelsen på budgettet. De vil skære ned et sted for at bruge pengene et andet sted.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen ved ankomsten til det seneste topmøde om budgettet.  -Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/

De syd- og østeuropæiske lande taler derimod for, at EU-budgettet bør tilføjes flere midler, så man kan sætte mere ind på blandt andet regionalstøtte, klima, grænseforsvar og strukturfondsmidler, udover hvad EU allerede gør.

På grund af corona-krisen har sydeuropæiske lande som Italien og Spanien, der sammen med Østeuropa taler for et større EU-budget, ekstra gode argumenter. Omvendt forholder de nordeuropæiske sparelande som Danmark sig nu også til at skulle betale corona-regningen for egne borgere og virksomheder nationalt. Derfor vil de nok fortsat holde igen, forklarer Schaldemose.

”I lyset af hvor meget Danmark skal betale hjemme på grund af coronavirus-krisen, vil det blive brugt som argument for at fastholde holdningen, at EU-budgettet bør være på 1,0 procent af BNI,” siger Schaldemose.

Selvom der stadig er uvished om krisens endelig omfang, og man afventer Kommissionens nye MFF-forslag, så har socialdemokratens grundlæggende holdning til budgettet ikke ændret sig. Der bør omfordeles og det økonomiske svar på corona-krisen skal findes uden for det langsigtede budget. Ifølge Tænketanken Bruegel havde Kommissionen dog allerede i sit oprindelige 2018-forslag varslet et tab for nettomodtager lande i øst som Polen, Ungarn og Tjekkiet på en til tre milliarder euro i nettobetaling årligt. Årsagen er, at medlemslandene kollektivt skal lukke Brexit-hullet efter det velbetalende Storbritanniens udtrædelse af EU.

”Lande som Polen og Bulgarien får mange penge i nettobetalinger fra EU om året. Men man skal være opmærksom på, at Kommissionen i sit oprindelige forslag skar disse landes nettobetalinger svarende til op til to procentpoint af deres BNI. Det er virkelig mange penge, så det er klart, at de har råbt op i Parlamentet og i Rådet,” bemærker Jan Høst Schmidt.

Man bør understrege, at begreberne ”nettoyder” og ”nettomodtager” diskuteres blandt EU-aktører. Selvom det er velkendt, at østeuropæiske lande får mange midler gennem strukturfondene, så betaler medlemmer som Bulgarien og Tjekkiet en større andel af deres BNI til EU end for eksempel Danmark og Sverige, ifølge Kommissionens udregninger.

En diplomatisk rubriks terning
Mens Europa-Parlamentet og Kommissionen fører en budgetmaksimerende linje, så varetager statsoverhovederne først og fremmest nationale interesser ved forhandlingsbordet. Et land som Frankrig kæmper særligt for landbrugsmidler, mens Danmark indtil nu lægger stor vægt at beholde den eksklusive nationale rabat og undgå stigninger.

Mindretallet af medlemslandene, der vil holde igen, argumenter for, at de er tvungne til at tage velfærd væk deres borgere, hvis EU-budgettet skal stige.

”Jeg oplever, at vi i Europa-Parlamentet sidder længere væk fra borgerne. Derfor er det nemt at sige, at EU skal have flere penge, fordi det ikke er os, der bliver sat til at finde ud af, hvad man skal have mindre af i medlemslandene, hvis de skal bidrage mere til EU,” siger Christel Schaldemose.

Kommissionen har fra start af arbejdet på at få en MFF vedtaget i god tid for at undgå en lav implementeringsgrad i det første leveår.

Italiens statsminister Giuseppe Conte. – Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Francois Lenoir/

EU-budgettet kan ikke køre med underskud, og derfor kan der ikke investeres uden penge i kassen. Det er værd at notere, at hvis landenes BNI som forventeligt falder i kølvandet på corona-udbruddet, så daler EU-budgettet også, hvis man fastholder budgettet som en fast procentdel af BNI.

”Uden en ny MFF på plads, bliver EU handlingslammet i de tiltag, som den nye Kommission og Europa-Parlamentet har lagt op til, hvor særligt klimaet spiller en kæmpe rolle. Der kommer heller ikke penge til håndtering af digitalisering og borgernes frygt for migrationskrisen”, uddyber Jan Høst Schmidt.

Han fortæller, at man går ind i 2021 med et politisk tamt budget, der fortrinsvis beskæftiger sig med at betale ”gamle regninger” for udviklingsinitiativer, der er løbet af stablen.  Man vil måske se bevillinger på godt 50 milliarder euro, som er knap en tredjedel af det, der normalt uddeles.

Frygt for langt projektstop
Mens betalinger for allerede eksisterende projekter kan forsætte ind i den nye budgetperiode, så bliver der sat en midlertidig stopper for uddeling af nye midler til blandt andet forskning, hvis der ikke tages en konkret budgetbeslutning for 2021 og frem. Det kan være problematisk, mener Rolf Johnsen, som er kontorchef for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling i Region Midtjylland og sidder med en bred vifte af EU-projekter i Danmark.

”Man mister kontinuitet i samarbejdet, hvis der kommer en lang stop-periode. Denne gang kan det trække ud, fordi der i EU-sammenhæng er ekstra budgetudfordringer med både Covid-19 og Brexit. Der kan måske gå to år, og det kan forsinke innovative løsninger” siger han.

Det er blandt andet gennem det MFF-finansierede program Interreg Nordsøen, at Rolf og regionens projektteams kan søge om at få dækning til projekter, der tackler klimaforandringer. Han giver et eksempel:

”Topsoil-projektet er målrettet grundvand. Når regnmængden falder anderledes, og havene stiger som følge af klimaforandringer, så ændrer grundvandsstanden sig, hvilket kan skabe oversvømmelser nedefra. Vi arbejder med bedre forståelse af hydrogeologien og vandets strømning under jorden for bedre at kunne undgå oversvømmelser i våde perioder og udnytte det overskydende vand i tørketider,” fortæller han.

Der er 24 partnere med i arbejdet, og ifølge Rolf er videnssparring på tværs af landegrænser helt unik. Hvor eksempelvis Aarhus Universitet kan bidrage med skarp geologisk kortlægning af jorden, så kan andre lande som Holland spare med, hvordan de har håndteret oversvømmelser gennem myndighederne.

Næste skridt
Hos Interreg Nordsøen er man vant til forsinkelser i MFF’en og usikkerhed mellem hver strukturfondsperiode. Leder Christian Byrith følger alligevel 2020-forhandlingerne nøje.

”Lige nu har vi meget få midler tilbage fra den gamle periode. Bliver der ikke noget budget under det tyske formandskab kan der godt gå temmelig lang tid. Mavefornemmelsen herfra er, at det nok skal lykkes under det tyske formandskab, da ingen af landene har råd til ikke at vise handlekraft efter Corona krisen,” siger han.

Tyskland overtager formandskabet i andet halvår 2020. I skrivende stund er det uvist, hvornår Kommissionen kommer med et nyt forhandlingsudspil, og hvornår grænserne åbnes, så statslederne kan mødes fysisk. De færreste tror på konstruktive MFF-forhandlinger over videokonferencer.

Rejse- og opholdsomkostninger for Magasinet Europas tur til Bruxelles blev finansieret af Europa-Parlamentet. Derudover deltog en af journalisterne i et budget-seminar afholdt af Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark.

Mie Olsen har en kandidatgrad i international journalistik og er specialiseret i EU-affærer. Hun har tidligere været trainee i presseteamet ved Europa-Parlamentets Kontor i Danmark. I dag er hun selvstændig freelance skribent.

Dyveke Vestergaard Johansen er uddannet fra Statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist. Skriver primært om fransk kultur- og samfundsforhold samt EU.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Francois Walschaerts/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: