Dele af Georgien har været besat af russiske styrker siden 2008. I dag er EU til stede i landet for at monitorere udviklingen omkring de besatte områder. Men de seneste to år har en særlig EU-taskforce også åbenlyst bekriget falske nyheder fra Rusland i Georgien – en rolle, der langt fra er neutral.

Baggrund af Lise Møller Schilder

29.12.2017 | GEORGIEN | Det er i dag de færreste, der er i tvivl om, hvad fake news er. Men der er nok en del, som er lidt mere i tvivl om, hvad disinformation dækker over. Det er ikke desto mindre, hvad EU’s taskforce, kaldet East Stratcom, er sat i verden for at bekæmpe.

Enheden forsøger at gøre opmærksom på de store mængder falske nyheder og generel vildledende information, som EU mener, at Rusland står bag.

Det gør East Stratcom både i og udenfor EU, blandt andet i Ukraine, Moldova og Georgien. I Georgien spiller EU dog også en anden rolle, som en slags neutral rapportør af forholdene omkring grænserne til de to territorier, Sydossetien og Abkhasien, som Rusland rykkede ind i i 2008. Deres grænser har siden den fem dage korte krig dengang været afgrænset fra resten af Georgien af Ruslands militær. Rusland har også anerkendt både Sydossetien og Abkhasien som uafhængige stater, hvilket FN, herunder EU-landene og USA ikke har gjort.

På trods af EU’s rolle i landet er East Stratcoms arbejde i Georgien dog ikke nødvendigvis et problem. Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier, også kendt som DIIS.

“Man kunne godt bruge det til at sige, at EU her har en dobbeltrolle, og det er problematisk, men det er ikke noget, jeg er stødt på tidligere,” siger han.

Faktisk bliver EU nødt til at forsvare sig mod meget af den disinformation, som Rusland sender ud i de tidligere sovjetrepublikker. For meget af det, der kommer ud, handler om at miskreditere EU. Både Georgien og Ukraine kan betegnes som såkaldte ‘contested normativ spaces’, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

Det er områder, hvor både informationsrummet og det geografiske rum er udfordret.

“Hvis man skal være fuldstændig neutral i sådan en konflikt, så kræver det også, at man trækker sig helt ud. Og det er der ikke nogen af parterne, der gør. Alle leverer jo informationer ind i det her informationsrum, det er også svært ikke at gøre det. Men det er klart, at i det her tilfælde er det målrettede informationer. Og det er lidt mere kontroversielt,” siger Flemming Splidsboel Hansen og fortsætter:

“Vi ved, at russerne er meget aktive både i Georgien og Ukraine. Og selv, hvis de ikke skulle være aktive, så er deres informationer jo aktive på den måde, at der er dele af den offentlige befolkningen i både Georgien og Ukraine, som er storforbrugere af russiske nyheder, også selvom det ikke er rettet mod dem, for de tager det fra russisk tv og radio.”

Hvor går grænsen?
På trods af, at konflikten mellem Rusland og Georgien synes fastfrosset og ikke fylder meget i den almindelige georgiers hverdag, så sker der alligevel en del ting ved de russisk opsatte grænser.

Den 3. juli 2017 valgte de russiske tropper eksempelvis at flytte grænsen mellem Sydossetien og resten af Georgien 700 meter ind i georgisk territorium. Og hverken georgierne eller EU havde noget modsvar til dette. EU’s monitoreringsmission går blandt andet ud på at være til stede ved grænserne og sikre sig, at de netop ikke bliver flyttet, men når det sker, kan EU ikke stille meget op. Spørgsmålet er også, om EU missionen skal have et modsvar, eller om de blot skal registrere, hvad der sker.

“EUMM’s (European Union Monitoring Mission red.) opgave er at sikre overholdelse af den våbenstilstandsaftale (Six Point Agreement), der afsluttede krigen i 2008. Vores 320 medarbejdere monitorerer og rapporterer om udviklinger, der kunne skabe ustabilitet og som påvirker civilbefolkningen i konfliktområdet,  ligesom vi er meget aktive i forhold til at skabe kommunikation og tillidsopbygning mellem konfliktparterne,” skriver missionens danske leder, Erik Høeg, i en mail.

Han har ikke tid til at stille op til et interview og henviser i stedet til East Stratcom, der dog af princip ikke giver interviews.

Informationskrigen der ikke anderkendes
Kreml har altid benægtet at sende vildledende information ud – uanset om der er tale om EU, Østeuropa eller USA. Det stiller derfor EU og East Stratcom i en særlig situation. For de kæmper en informationskrig, som Rusland slet ikke anerkender eksistensen af.

Der er dog ikke nogen tvivl om, at Kremls strategi i mange år har været at skabe forvirring om, hvad der er sandt og falsk i både Vestlige og Østeuropæiske medier, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

I 2017 har East Stratcom da også registreret 66 tilfælde af disinformation fra Rusland rettet mod Georgien, 576 tilfælde rettet mod Ukraine og 230 tilfælde rettet mod EU-lande.

EU Stratcom hjælper også den georgiske regering med at blive bedre til at få deres budskaber ud ved at give vejledning om kampagnestrategier i forhold til at afmontere noget af informationen, som kommer fra Rusland. Og den del af arbejdet får ros fra Flemming Splidsboel Hansen, fordi det i stedet for brandslukning er en mere systemisk tilgang.

Negativ slagside
Seniorforskeren er til gengæld ikke så begejstret for den meget Rusland-kritiske tone, der blandt andet kommer ud på East Stratcoms egen hjemmeside EUvsDisinfo, Twitterprofil og Facebook.

“Man skal passe på, at det ikke får slagside. At det ikke bliver for aggressivt. Og jeg synes, at det er lidt for aggressivt,” siger han.

Rusland har også ad flere omgange adresseret East Stratcoms arbejde og kritiseret at det foregår. En kritik som falder fint i tråd med, at Rusland benægter selv at udsende nogen form for disinformation. Det kommer dog også kritik indefra EU, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

“East Stratcoms arbejde er kontroversielt i den forstand, at de aktivt går ud og promoverer EU. Så de sælger jo sådan set EU til Georgien, Ukraine og Moldova. Og det kan man også se som kontroversielt internt i EU, også i den danske debat, hvor nogen undrer sig over, at de går ud med en fortælling om, at EU er det bedste, der nogensinde er opfundet. Så er der nogen, der spørger: Er det virkelig det, vi skal bruge vores skattepenge på? For det er jo sådan set, det vi gør.”

Generelt er seniorforskeren enig i, at der skal være et modsvar til de store mængder disinformation, som Rusland udsender. Og langt hen ad vejen gør East Stratcom det rigtige, vurderer han. Men det skal gøres balanceret, og det ser ud til at være svært.

“Jeg synes, noget af det de laver, er blevet for politiseret. Det har egentlig ikke noget med disinformation at gøre. Det er bare en kritik af Rusland,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Lise Møller Schilder er journalist og skriver primært om EU, migration og sikkerhedspolitik. 

Denne artikel er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet.

Billede i artiklens top er taget ved “grænsen” mellem Sydossetien og resten af Georgien under EU’s udenrigschef Frederica Mogherinis besøg i Georgien i 2015. Fotokredit: EU-Kommissionen.