Kinesiske investeringer i Grønland udfordrer dansk sikkerhed

2017-06-30T10:08:17+00:00 Af |Baggrund|

Kina stormer frem både økonomisk og politisk, mens resten af verden lægger undergrund til. Investeringer i grønlandske naturreserver kan blive Kinas næste træk i spillet om at blive en international supermagt og opnå monopolstatus på vigtige råstoffer. Den kinesiske ekspansion udfordrer dansk sikkerhedspolitik. 

14.10.2013 | KINA I GRØNLAND | Allerede for tyve år siden udtalte den tidligere kinesiske statsleder, Deng Xiaoping, at Mellemøsten har olien, mens Kina har de sjældne jordarter. Dette har siden vist sig ikke at være en overdrivelse. Kina har i en årrække ført en langsigtet markedsstrategi for udvindingen af sjældne jordarter, og formålet har været at opnå en altdominerende rolle på strategisk vigtige råstofmarkeder.

Men hvad har det med Grønland og dansk sikkerhedspolitik at gøre? En hel del, faktisk. Sammenhængen mellem den råstofholdige grønlandske undergrund, kinesiske investeringer heri og dansk sikkerhedspolitik er dog et forholdsvist overset problem i debatten om Danmarks fortsatte rolle i regionen.

Kinesisk monopol bekymrer i Vesten
Kina har det seneste årti ført en såkaldt ”Go-Global”-politik, der har betydet, at kinesiske investeringer i udlandet er mere end femdoblet. Denne politik har særligt drejet sig om investeringer i råstoffer verden over, og Kina satser stort på investeringer og udvinding af sjældne jordarter.

Den kinesiske stat har støttet industrien for sjældne jordarter med subsidier, attraktiv långivning, eksportkvoter samt dumpet priserne på landets egne jordarter, så andre landes virksomheder har måttet lukke. Resultatet af denne protektionisme er, at markedet for sjældne jordarter i dag er præget af monopollignende tilstande, hvor Kina står for 97 pct. af den samlede udvinding på verdensplan.

Denne markedssituation er yderst bekymrende for samtlige vestlige lande, inklusiv Danmark. Jordarterne er nemlig nødvendige for nationalt forsvar og sikkerhed, da de blandt andet anvendes i fremstillingen af militært udstyr som eksempelvis præcisionsstyrede våben, lasere og kommunikationssystemer. Derudover anvendes de i en række nøgleindustrier, der producerer eksempelvis vindmøller, mobiltelefoner og computere.

Adgangsbillet til Grønland og Arktis
Den grønlandske undergrund indeholder store mængder af de sjældne jordarter, som Kina er ude efter. Det gør Grønland yderst attraktiv for Kina, som kan cementere sit monopol ved at få adgang til de grønlandske naturressourcer.

Grønland står i dag over for store økonomiske og demografiske udfordringer, og både mineindustri og råstofudvinding er altafgørende for landets fremtid. Da Grønland hverken har de økonomiske midler eller den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig for minedriften, er udenlandske investeringer afgørende for landets fremtid. Kinesiske investeringer i sjældne jordarter er derfor en unik chance for Grønlands råstofindustri.

Øens unikke størrelse med en lille befolkning, uvejsomt terræn og begrænset infrastruktur gør, at Kina med investeringerne hurtigt kan få indflydelse på både økonomiske og politiske områder og dermed få en adgangsbillet til Grønland og med tiden også til det strategisk vigtige knudepunkt omkring Arktis, hvor Kina pt. ”kun” har observatørstatus i Arktisk Råd.

Danmark risikerer politisk afpresning
Helt gnidningsfrit vil det næppe foregå, hvis Kina indløser billetten til Grønland. Et Kina, som har magt til at bestemme pris og mængde på sjældne jordarter vil svække dansk forsyningssikkerhed og konkurrenceevne.

Kinas protektionistiske tiltag i form af blandt andet eksportkvoter på jordarterne har reduceret udbudsmængden og øget prisniveauet. Siden 2005 er verdensefterspørgslen på sjældne jordarter steget markant, og udbuddet af de kinesiske eksportkvoter faldet. Danske virksomheder, der er afhængige af disse jordarter er dermed ikke garanteret forsyning til deres produktion.

Samtidig har eksportkvoterne resulteret i en markant prisstigning. I 2005 lå prisen på under 10 US$ pr. kg, mens prisen i 2010 var steget til 50 US$ pr. kg. Dette fordyrer produktionen uden for Kina og kan resultere i en svækket dansk konkurrenceevne, hvor kinesiske virksomheder har mulighed for at producere billigere end virksomheder i Danmark.

Denne udvikling betyder, at danske virksomheder er nødsaget til at outsource produktionen til netop Kina eller kan blive tvunget til at lukke. Det giver Kina magt over dansk produktion og skaber et asymmetrisk forhold, hvor Kina har mulighed for at anvende handel med sjældne jordarter som et politisk afpresningsinstrument, som det var tilfældet i 2010 i striden mellem Kina og Japan om fiskerirettigheder i det Østkinesiske hav. Kina lukkede her for forsyningen af sjældne jordarter til Japan indtil den japanske regering opgav sagen. På tilsvarende vis vil Kina kunne lægge politisk pres på Danmark i både økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske sammenhænge.

En ny kold krig?
Den kinesiske etablering i Grønland har konsekvenser både udadtil og indadtil. Udadtil kan det blive afgørende for Danmarks allianceforhold til USA, både landene imellem og gennem NATO. Den sikkerhedspolitiske alliance betyder, at der fra amerikansk side er en forventning om, at Danmark agerer i tråd med NATOs dagsorden, når der tages stilling til endnu en stormagt i det arktiske område og ikke mindst inden for Rigsfællesskabets egne grænser.

Endnu en supermagt i den arktiske region vil skabe et stormagtspolitisk spændingsfelt, som potentielt kan ende med en rivalisering, der vil lede tankerne hen på Den Kolde Krig. I kraft af Rigsfællesskabet spiller Danmark en afgørende rolle i dette spændingsfelt. Bliver en magtbalancering mellem Kina og USA i det grønlandske område en realitet, må Danmark forholde sig til konflikten og prioritere sine forsvarskapaciteter derefter.

Internt i Rigsfællesskabet kan et kinesisk boost af den grønlandske råstofindustri med tiden muliggøre et selvstændigt Grønland, der ikke længere er afhængig af det danske bloktilskud. Træder Grønland ud af Rigsfællesskabet, mister Danmark sin legitimitet og indflydelse i den arktiske region, hvilket vil svække Danmarks samlede internationale magt og udenrigspolitiske handlerum.

Amalie Munkner Kristiansen og Lise Wiederholt Christensen er begge stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.