Det britiske embedsværk har gennemført en række omfattende undersøgelser for at afklare det store stridsspørgsmål: Er det en fordel for Storbritannien at være en del af det europæiske samarbejde, eller er det på tide at komme ud?

3.5.2015 | BREXIT:TEMA | Med under en uge til det britiske parlamentsvalg den 7. maj 2015 er debatten om EU stadig ikke ligefrem rødglødende i Storbritannien. Premierminister David Cameron har ellers som bekendt udtalt, at han vil genforhandle briternes stilling i EU og sende aftalen til folkeafstemning inden udgangen af 2017, hvis han skulle vinde parlamentsvalget.

Nogle af de absolutte krav, han vil stille i en genforhandling med EU, er velfærdsreformer og en stramning af reglerne for EU-indvandring. Han lægger blandt andet op til, at man som ikke-britisk EU-borger skal være i job i mindst fire år, før man kan gøre krav på velfærdsydelser. Derudover skal man rejse ud af Storbritannien, hvis man ikke har fået et arbejde i løbet af seks måneder.

Hvis det lykkes ham at få forslagene igennem, vil Cameron føre kampagne for, at Storbritannien bliver i et reformeret EU. Hvis det derimod ikke lykkes, vil han ikke udelukke, at konsekvensen kan være et farvel til det europæiske fællesskab.

Den britiske regering bad i juli 2012 embedsværket – også kaldet Whitehall – om at undersøge Storbritanniens medlemskab af det europæiske samarbejde, så Camerons genforhandling kunne få et solidt fagligt fundament at stå på. Men rapporternes konklusioner er ikke nødvendigvis en fordel for Cameron og den britiske regering.

Embedsværket: Derfor er EU og Storbritannien et godt match
Whitehall-rapporterne fokuserer især på, hvordan EU udøver sine kompetencer på de forskellige områder, og i mindre grad på, hvorvidt EU’s regulering er nødvendig og relevant, forklarer senioranalytiker ved Tænketanken EUROPA Maja Kluger Rasmussen, der nøje har gransket embedsværkets analyser.

På baggrund af en gennemgang af EU’s ageren på 32 forskellige politikområder, og hvordan det påvirker Storbritannien, er konklusionen klar: Magtbalancen mellem Storbritannien og EU er passende og i britisk interesse. Hvis Storbritannien skulle vælge at melde sig ud af EU, vil de alligevel være nødt til at implementere store dele af EU-lovgivningen uden samtidig at få indflydelse på lovgivningsarbejdet.

Et af de vigtigste områder i undersøgelserne er det Indre Marked og de fire friheder (den frie bevægelighed af varer, kapital, personer og tjenesteydelser), påpeger Maja Kluger Rasmussen.

Historisk har Storbritannien haft stor indflydelse på udformningen af det Indre Marked. Det gavner i høj grad de britiske virksomheder, da den britiske tænkning på den måde har vundet indpas på europæisk niveau. Selv om embedsmændene har visse reservationer på områder som arbejdsmarked og socialpolitik, konkluderer de i rapporterne, at afvejningen mellem fordele og ulemper er til britisk fordel.

Angående den frie bevægelighed for personer, er konklusionerne ikke entydigt positive eller negative. Der er bred enighed om, at veluddannede og faglærte EU-migranter bidrager positivt til den britiske økonomi. Situationen ser anderledes ud med ufaglært arbejdskraft. På et meget usikkert grundlag konkluderer rapporten, at ufaglærte har en lille negativ effekt på britisk beskæftigelse i økonomiske nedgangstider.

Nogle høringssvar finder dokumentation for, at EU-migration har haft en negativ effekt på ufaglærte briters løn, da det har resulteret i et nedadgående lønpres. Konsekvenserne af den vandrende arbejdskraft opleves forskelligt alt afhængig af, hvor man befinder sig på indkomstskalaen, fortæller Maja Kluger Rasmussen.

En rapport antyder, at dem der drager størst fordel ved immigrationen til Storbritannien, er migranterne selv og de virksomheder, der hyrer dem, hvorimod dem der oplever at blive udfordret er folk i lavtbetalte job. Dog er en stor andel af disse grupper tidligere immigranter og etniske minoriteter.

Netop retten til fri bevægelighed for personer er et følsomt emne, da flere af Camerons krav går ud på at begrænse dette. Dermed er banen kridtet hårdt op mellem EU-tilhængerne og de kritiske røster internt i det konservative parti, der gerne vil forlade det europæiske samarbejde.

Enkelte hår i suppen
Generelt rummer rapporterne mange argumenter for et fortsat britisk medlemskab af EU, men der er dog enkelte hår i suppen. F.eks. konstateres mangelfuld implementering af EU-direktiver, dvs. indførelsen af EU-regler i national lovgivning, og håndhævelsen af EU-lovgivning i andre lande. Det bliver til et konkurrencemæssigt problem på områder, hvor Storbritannien implementerer og håndhæver EU-regler, mens andre ikke gør.

Derudover udtrykkes der fra embedsværkets side stor bekymring for bankunionen og udviklingen i eurozonen, blandt andet om udbygningen af den økonomiske og monetære union øger eurolandenes dominans og skaber fragmentering i det Indre Marked. Konklusionen er, at bankunionen vil påvirke Storbritannien, uanset om Storbritannien deltager eller ej.

Samlet set er embedsværkets vurdering af gevinsterne ved fortsat britisk medlemskab dog klokkeklar og det har været kontroversielt, forklarer Maja Kluger Rasmussen og uddyber:

“Rapporten om den fri bevægelighed af personer var flere måneder forsinket, da den konservative indenrigsminister, Theresa May, syntes, at den oprindelig rapport var for pro-europæisk.”

Som en reaktion på rapporterne er flere pro-europæiske stemmer også kommet mere frem i lyset. Organisationer, virksomheder, tænketanke og forbrugere har brugt undersøgelserne til at argumentere imod, at Storbritannien melder sig ud af EU. Nogle af de pro-europæiske organisationer har sågar direkte argumenteret for, at EU er drivkraften for britisk vækst og beskæftigelse.

Maja Kluger Rasmussen påpeger rammende både rapporternes store styrke og svaghed:

”Undersøgelsernes empiriske kilder er baseret på høringssvar fra borgere og interessenter. Det er altså ikke embedsværkets egne undersøgelser, der ligger til grund for resultaterne. Det betyder på den ene side, at disse rapporter generelt bliver set på med stor respekt, da embedsværket på den måde ikke selv har været inde og påvirke resultaterne. Dermed kan de ikke beskyldes for at arbejde for en særlig dagsorden. På den anden side er rapporterne netop baseret på høringssvar, hvor alle interessenter har kunnet byde ind med den virkelighed, de står over for, og det er en rimelig antagelse, at det nok i høj grad er virksomheder, organisationer mm. der generelt er positive over for EU, der har budt ind med svar.”

Hvor stiller det Camerons lovede genforhandling?
Resultaterne fra embedsmændenes undersøgelser kommer frem i en politisk anspændt tid, hvor det er usikkert, hvilken fremtid Storbritannien har i EU. Embedsværkets konklusioner kan blive noget af en kattepine for Cameron, da de ikke ligefrem understøtter hans krav i en eventuel genforhandling.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at Camerons krav i en genforhandling er realistiske, påpeger Maja Kluger Rasmussen, at meget afhænger af, hvordan kravene i sidste ende vil blive formuleret:

”Da Cameron begyndte at snakke om de krav, han ville stille, var der i starten tale om brede krav, der ville kræve reelle traktatændringer. Nu er det i højere grad krav angående immigration, hvor der kan lovgives gennem sekundær lovgivning, som forordninger og direktiver.”

Det er således mere sandsynligt, at Cameron vil kunne indfri sine krav gennem sekundær lovgivning, når det drejer sig om velfærdsydelser som børnecheck osv. Dog understreger Maja Kluger Rasmussen, at der ikke kan strammes for kravene alene for ikke-britiske EU-borgere i henhold til princippet om, at man ikke kan diskriminere. Restriktionerne skal gælde alle EU-borgere.

Sidsel Vejle Hansen er journalist på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / OliBac