Kommentar: Macrons vision for EU – en ufo i dansk politik

2018-09-06T21:43:53+00:00 torsdag, 6. september, 2018|

Det franske statsbesøg i Danmark i sidste uge blev et møde mellem store modsætninger, da den idealistiske Emmanuel Macron mødte den pragmatiske Lars Løkke Rasmussen. Debatten om EU-politik tydeliggjorde kontrasten landene imellem og viste, at der mangler en tredje vej i den danske debat om Europa.

Kommentar af Amélie Reichmuth

Statsbesøg er altid et højdepunkt i dansk politik, men det franske statsbesøg i sidste uge havde på mange måder en særlig betydning. Det var nemlig den første gang i 36 år, at et fransk statsoverhoved tog til Danmark, endvidere var det kun få måneder efter Prins Henriks død. Det tilsammen har genoplivet danskernes interesse for Frankrig. Desuden har EU stået i en krisesituation i mange år, politisk, økonomisk og socialt. Samtidig er verden blevet mere ustabil end nogensinde før, på grund af globale udfordringer som klimaændringer, migration og tabet af troværdige allierede siden Brexit og Donald Trumps valgsejr i USA.

I denne spændte kontekst blev Emmanuel Macrons sejr ved præsidentvalget i Frankrig i maj 2017 set som et glimt af håb på tværs af det europæiske kontinent, også i Danmark. Den franske præsident har fra starten arbejdet som en bulldozer for at gennemføre sit program i Frankrig, og han har sideløbende haft ambitioner om at videreudvikle EU, hvilket dog indtil videre er blevet mødt med enten almindelig sund skepsis, eller med stor modstand, ikke mindst i Tyskland og resten af Nordeuropa. Der er ikke lang tid til næste år, hvor Brexit endelig træder i kraft, og der er valg til Europa-Parlamentet. Macron har derfor på europæisk niveau brug for at overbevise Frankrigs partnere om, at kursen er den rigtige.

Europapolitik var derfor den egentlige dagsorden under Emmanuel Macrons besøg. Selv da han igen og igen roste den danske velfærdsmodel, var det altid med en proeuropæisk idé i baghovedet, for han har allerede gennemført mange danskinspirerede reformer i Frankrig i løbet af det sidste år. Det egentlige budskab lød i virkeligheden: I er mere europæiske, end I tror, samtidig med, at Frankrig er blevet mere nordisk, så I kan godt stole på os. Hvis I har lyst, kan vi hjælpe jer med at overtage lederskabet på europæisk niveau, skal vi ikke samarbejde?

Macronismen taler til både hjertet og hovedet
Hvis man kigger på den generelle begejstring omkring statsbesøget – og den Macron-mania som har hersket i de danske medier siden præsidentvalget i 2017 – kan man konstatere, at den franske præsident faktisk udfylder et tomrum i den danske debat om EU-politik, og at budskabet går ind. I et moderne samfund plaget af kriser og udfordringer, hvor ideologier og religion ikke længere spiller nogen politisk rolle, er det ikke overraskende, at dette budskab vækker opsigt. Danskerne ser nemlig generelt ikke længere politik som løsningen på alle problemer og har kun kongehuset, fodbold og det europæiske melodi grand prix tilbage at støtte sig til for at kunne udleve deres storhedsdrømme.

En ting står stadig klart: EU-politik, i Danmark, har altid først og fremmest været set som et fjernt og noget abstrakt projekt, og det kommer heller ikke denne gang til at blive et stort emne ved næste folketingsvalg. Det skyldes ikke kun den umiddelbare kontekst i dansk politik, hvor de to store blokke er ved at omstrukturere sig selv på basis af nye skillelinjer, men det afspejler også den traditionelle kløft, der har altid eksisteret mellem fornuft og følelser omkring EU-politikken: EU-kritikere i Danmark taler på den ene side primært til danskernes hjerter med et stærkt fokus på national identitet og suverænitet, mens EU-støtterene på den anden side taler til deres hoveder med et stærkt fokus på de økonomiske fordele, Danmark får af fællesmarkedet.

Debatten omkring EU-politik i Danmark har altså indtil videre været meget påvirket af denne polarisering, og det virker, som om danskernes velkendte evne til at finde balance og kompromiser er udfordret, når det handler om politiske tankegang, der rækker udover landets grænser. I denne kontekst virker Emmanuel Macrons diskurs som et friskt pust, netop fordi macronismen simpelthen ingen pendant har i dansk politik.

Macronismen som doktrin står nemlig ved en korsvej og hviler blandt andet på nøglekonceptet “både og”, som kombinerer både idéalisme og pragmatisme, hjertet og hovedet. Det samme gælder Macrons vision for EU: Den franske præsident ønsker et mere føderalistisk EU, hvor der findes et tæt samarbejde imellem alle medlemslandene for at få EU til at fungere mere effektivt (hovedet), men også en fælles identitet som forstærker samhørigheden på tværs af kontinentet (hjertet).

Den nordiske inspiration og det store kompromis
Den franske præsident har altid påstået, at han var inspireret af Norden, og man finder også nordisk indflydelse i hans EU-vision, for han overfører grundidéerne i flexicurity systemet, den danske arbejdsmarkedsmodel, til det europæiske projekt. Det dansk opfundne system kombinerer fleksibilitet ved en stor mobilitet mellem jobs og sikkerhed gennem et sikkerhedsnet for ledige samt med en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Denne model, som Emmanuel Macron roser så ofte, har gennem årene bevist, at det er muligt at afbalancere en markedsøkonomi med velfærd, sammenhold med mangfoldighed og selvstændighed med samhørighed. Modellen kan nu være en metode til at reformere EU og løse de største udfordringer ved at skabe en mere effektiv og demokratisk union, der garanterer borgernes grundrettigheder, og som sikrer dem et socialt sikkerhedsnet.

Denne metode, som den franske præsident er fortaler for, ophøjer treparts-idéen til europæisk skala. Det er nødvendigt at opnå konsensus mellem borgerne, medlemslandene og EU-institutionerne, men det er også nødvendigt at finde en balance mellem nationalstatslig selvstændighed og europæisk samarbejde såvel som en økonomisk balance mellem markedsøkonomi, væst og bekæmpelse af social ulighed.

Dette vil bidrage til større sikkerhed og stabilitet, både i EU og i verden, fordi denne reformsmetode ville bevare autonomi for de enkelte medlemslande samtidig med at styrke EU’s politiske vægt på den internationale scene. Med andre ord tilbyder Emmanuel Macron et kompromis. En tredje vej mellem en europæisk forbundsstat og den nuværende status-quo, men uden at udelukke yderligere EU-integration.

Behov for nye stemmer i dansk debat
To år efter Brexit-afstemningen i juni 2016 er den danske EU-debat fortsat højst polariseret, og man ser stadig de gamle mønstre på begge sider, selvom der er behov for nye stemmer. Det skyldes dels en manglende ekspertise angående, og interesse for, EU-politik i den danske mediebranche, og dels et manglende politisk mod til at bryde med den etablerede norm i Danmark: At EU er og bliver et elitært koncept, som kun få mennesker rigtigt identificerer sig med. Historisk set har EU altid repræsenteret et dilemma for Danmark – med en stor interesse for det økonomiske projekt igennem fællesmarkedet, men med langt mindre begejstring, når det kom til det politiske projekt.

Dette rent utilitariske forhold, som Danmark altid haft til EU, er blevet endnu mere tydeligt siden Brexit-afstemningen. I EU-politikken ser Danmark nemlig sig selv som et lille og truet land, fordi det har fornemmelsen af, at det ikke kan få sin stemme hørt. Danmark har derfor traditionelt set søgt forbehold eller alliancer med andre små/neutrale lande og storebrødre som Storbritannien eller Tyskland.

Danmark kræver altså forbehold og særregler, fordi landet vil bevare sin position inden for EU, men indtil videre har ingen politiker sagt tydeligt, at Danmark står i en umulig situation, og at danskerne skal vælge mellem at afskaffe de fire forbehold, som skader de danske interesser, eller forlade EU ligesom Briterne. Det er allerede svært at få særaftaler på plads, og det vil blive sværere, men ingen tager debatten om Danmarks rolle i EU.

Situationen bliver dog ikke nødvendigvis ved med at være umulig, for EU skal reformeres, og der er plads og vilje til nye forslag og ambitiøse planer. Igennem EU og Macrons forslag har Danmark nu en særlig mulighed for at overtage lederskabet på europæisk niveau, hvis man vælger at engagere sig aktivt i reformprocessen og at revidere sit forhold til forbeholdene. Danmark har brug for et stærkt EU, og EU har brug for et stærkt Danmark, som kan afbalancere det fransk-tyske samarbejde og give en stemme til de små og nye medlemslande.

Historien om Danmark i det 21. århundrede
Statsbesøget havde først og fremmest en symbolsk politisk funktion, og det bliver interessant at observere henover de næste uger, om Emmanuel Macrons lidenskabelige fortælling om et mere suverænt, mere forenet og mere demokratisk Europa har gjort indtryk på danskerne. Den franske præsident har i hvert fald sendt et klart budskab, som alle danske politikere nu bliver nødt til at forholde sig til.

For det underliggende spørgsmål ved næste folketingsvalg vil i virkeligheden netop være, hvilken nation Danmark er – og ønsker at udvikle sig til- i det 21. århundrede. Politisk, økonomisk og socialt – både i forhold til sig selv og til de andre nationer på den internationale scene. I en globaliseret verden kan intet land håndtere tidens største udfordringer alene. Endsige få sin stemme hørt blandt mere end 200 nationer, som alle forsvarer deres egne interesser.

Er der nogen politikere eller partier i Danmark, der for alvor vil tage Macrons ord til sig og tilbyde en troværdig diskurs og konkrete alternativer for at fylde det ideologiske tomrum ud? Som har noget at sige om fremtiden for Danmarks rolle i Europa? Som har en plan for at kunne vinde både danskernes hoveder og hjerter? Hvis ikke, vil den danske Eurovision bare forblive en syngekonkurrence.

Amélie Reichmuth er nyuddannet kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren “kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Philip Davali/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon