Kriminaliseringen af marginaliseringen

2017-06-30T10:07:35+00:00 Af |Kommentar|

Debatten om hvad løsningen på ’Romaproblemet’ skal være i Danmark, raser i disse dage. De begejstrede politikere glemmer dog noget centralt: Vi har allerede både en fælles-europæisk og en dansk strategi for at løse udfordringerne, men igennem integration, ligebehandling og bekæmpelse af strukturel ulighed og marginalisering i stedet for de løsninger, der nu er på bordet: marginalisering, diskrimination og fratagelse af de få ejendele nogle af Europas mest udsatte har.

05.06.2017 | ROMA-DEBAT | Vores statsminister mener, at løsningen er ubetinget fængsel for tiggeri, vores justitsminister mener, at løsningen er at ’rydde lejre’, dog uden at nævne noget om, hvor de skal ryddes hen, eller hvad der sker med de mennesker, der er i lejrene, imens det står på eller bagefter. Københavns overborgmester og Venstres udlændingeordfører danner fælles front med forslag om at gøre det umuligt at tjene kontanter på flaskesamling. Regeringen vil gå til EU for at få ændret reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed til på en eller anden måde ikke at omfatte romaer. Både højre- og venstrefløjen er på banen, og der diskuteres både direkte og indirekte diskriminerende forslag.

Herover: Trine Bramsen afviser regeringens indirekte diskriminerende lovforslag til fordel for et direkte diskriminerende lovforslag

”Der skal gøres noget” – citat Søren Pape Poulsen
Politikere, kommentatorer og tilfældige hjemløse, Berlingske har interviewet, er enige om, at den er helt gal. Der ligger mennesker og sover på gaden – i overborgmester Frank Jensens nye terminologi ’gadesovere’. Ifølge TV2 Lorry og Lokalavisen er der også uhumsk og fyldt med afføring og affald, der hvor romaerne er – og derfor skal de fjernes og deres lejre ryddes, for det skaber utryghed. Der er ikke nogen forslag fremme om at opstille offentlige toiletter eller overnatningsmuligheder. Heller ikke nogen tale om, hvad det giver af utryghed at leve i et samfund, hvor både højre- og venstrefløjen gerne medvirker til etnisk udrensning.

’Rydning af lejr’ er nysprog for, at man fjerner de soveposer, presenninger og madrasser hjemløse har samlet sammen for at kunne overleve nattekulden, man tager deres pas, mad og ejendele og efter ændringerne til bekendtgørelsen om politiets sikring af den offentlige orden, giver man dem også en bøde, hvis altså nogen er så uheldige at være i lejren imens den bliver ryddet.

Porajmos

Herover: Pelle Dragsted om jødetesten.

”Er der nogen her, der har hørt om Porajmos?” – spørgsmålet blev og bliver stillet både i FN-regi på mindedage for holocaustofrene og i Sort/Hvid teaters forestilling dette forår, ROMA. Svaret er ofte nej, men Porajmos er det, der skete, da Europa besluttede sig for at løse sit ”Romaproblem” ved hjælp af et folkemord på romabefolkningerne under Anden Verdenskrig. Når Enhedslistens Pelle Dragsted opfordrer til, at politikerne laver ’Jødetesten’, når de taler om romaerne, er det således på én gang et velplaceret opråb om den både direkte og indirekte stereotypisering og diskrimination, der foregår mod romaerne, og en forglemmelse af Porajmos, for vi burde allerede have både en jødetest og en romatest. Forfølgelsen af romaer er langt fra en ny foreteelse.

Vi har allerede en strategi
Imens de danske politikere vælter over hinanden for at se handlekraftige ud og være klar med en ’endelig løsning’ af mere eller mindre umenneskelig art, så har både EU, Europarådet og Danmark selv faktisk arbejdet på et rammeværk for romaintegration i de europæiske samfund siden starten af 00erne. Der findes således både en fælleseuropæisk strategi og en national strategi for Danmark til uddannelse og integration af romabefolkningerne i Danmark med henblik på at hjælpe dem til at opnå et værdigt liv og blive produktive samfundsborgere. Der er sågar EU-midler, der kan søges til formålet.

Den fælleseuropæiske strategi går ud på, at sikre romaer adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og et sted at bo. Kort sagt, at integrere minoritetsbefolkningen i den generelle befolkning, arbejdsmarked og velfærdsstat. EU-institutionerne har i samarbejde med medlemsstaterne opsat et rammeværk for integrationsmålene, men i overensstemmelse med nærhedsprincippet er det op til staterne selv at lave nationale strategier for, hvordan målene skal opnås. Det skete i 2011. Herefter, i 2013 undersøgte staterne og EU i fællesskab, hvordan det var gået med integrationsprojekterne, indsamlede de bedste løsninger og udsendte dem som anbefalinger til romainklusion. Det er en hel standard governance-model for EU samarbejde, og Danmark har været med hele vejen.

Der er derfor ingen tvivl om, at vores politikere har adgang til både Danmarks 2011-plan, hvor det blev slået fast at vores integrationsplan inkluderer:

  • At realisere eksisterende danske integrationsværktøjer til romaernes fordel
  • At fortsætte og styrke kampen mod fattigdom og social eksklusion
  • At indsamle viden om romaerne og om effekten af integrationstiltag for at fremfinde best practices for romainklusion på kommunalt niveau.

Det kan heller ikke være nogen hemmelighed at rådets indsamling af best practices i 2013 resulterede i Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne, som blandt meget andet inkluderede:

  • 3.i at udvide adgangen til at få en ny chance i skolen og voksenuddannelse, og støtte overgangen mellem uddannelsesniveauerne og støtte erhvervelse af færdigheder tilpasset arbejdsmarkedets behov,
  • 4. at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder.
  • 5.c at forbedre adgangen til gratis vaccinationsordninger, der er rettet mod børn, og vaccinationsordninger, der navnlig er rettet mod de mest udsatte grupper og/eller personer, som lever i marginaliserede og/eller afsidesliggende områder,
  • 6.b at fremme ikkediskriminerende adgang til sociale boliger
  • 6.c at stille bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer, som står i et rimeligt forhold til lokale behov,
  • 10. at bidrage til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom og forskelsbehandling, herunder bl.a. socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romasamfundet, gennem en tildeling på mindst 20 % af de samlede ESF-midler i hver medlemsstat til investeringer i mennesker som omhandlet i artikel 3 og 4 i forordning (EU) nr. 1304/2013. (arbejdssøgende, marginaliserede osv)

Danmark søgte og modtog i 2016 mere end en milliard euro i regional udviklingsstøtte og ESF-midler. Ingen af midlerne blev øremærket til romainklusion.

Resultater indtil nu
Da Danmarks indsats for romaintegration blev evalueret i 2014 stod det klart, at der først og fremmest var et behov for viden om romaernes forhold, om hvorvidt de danske tiltag kom romaerne til gode, og Danmark blev også opfordret til at søge flere EU-midler specifikt til at bidrage til romainklusion.

Den 16. maj udkom ECRI’s – European Commission against Racism and Intolerance, en institution under Europarådet’s, rapport om Danmark. Også i denne henstilles der til at Danmark undersøger, hvad forholdene er for romaerne, med henblik på bedst at kunne bidrage til deres integration.

Nu kunne man forestille sig, at politikernes svar på denne tiltale er, at alle rapporterne er forældede for først netop nu har vi et problem med hjemløse romaer, som ikke kan sammenlignes med den minoritetsbefolkning, der har været bosat i Helsingør siden 1960’erne og som er blevet udsat for skole-apartheit helt op i 00erne. Det er dog så heldigt, at den fælleseuropæiske strategi indeholder dataindsamlinger og anbefalinger på baggrund af best practices til inklusion af begge slags befolkningsgrupper.

Der er blandt andet udgivet en rapport i 2012 ved navn ”What works for Roma inclusion – Policies and model approaches” som opsamler EU landenes erfaringer med at integrere romaer, både i urbane områder og på landet, og både fastboende og hjemløse.

Herover: Fra rapportens side 44 om europæiske erfaringer med strategier der har negative konsekvenser.

Rapporten har også kapitler med eksempler på strategier, der har været forsøgt i medlemslandene, men som kun har haft negative konsekvenser og som det derfor anbefales at undgå. De inkluderer:

  1. Rydning af romalejre uden tilbud om alternative boligmuligheder.
  2. Straksudvisninger udenom de procedurer, der er vedtaget under lovgivningen om fri bevægelighed. Masseudvisninger på baggrund af etnicitet er tillige en krænkelse af menneskerettighederne.
  3. Undladelse af vidensindsamling om gruppens forhold, behov og udfordringer.
  4. Strategier, der primært benytter sig af tvang, såsom fængsling og tvangsfjernelser.
  5. Aktivering af en negativ politisk diskurs, der identificerer romaerne med utryghed, faldende kvalitet i velfærden, ulovligheder eller menneskehandel.

De fem punkter her ligner til forveksling de strategier, de politiske partier overvejer i Danmark netop nu.

Utryghedsskabende diskurs
Breaking news: Romaer er mennesker. Hertil er de en marginaliseret befolkningsgruppe, historisk forfulgt, systematisk udelukket fra arbejdsmarked, sundhedssystem og skolegang; som ikke bare kan ’rejse hjem’, fordi der ikke nødvendigvis er noget hjem at rejse hen til. Romaer er ligeså marginaliserede i Rumænien som de danske politikere vil have dem til at være her. Der er hermed en udfordring med at integrere denne minoritetsbefolkning i de europæiske samfund, men løsningen er inklusion, ikke eksklusion.

Vi har løsninger. De europæiske lande, inklusive Danmark, har planer, målsætninger, opfølgninger og best practices. Det foreslås derfor herfra, at de danske politikere anvender nogle af de testede og virkningsfulde forslag vi allerede har.

Herunder:

  • Forhindre midlertidige lejre – ved at sørge for lovlige midlertidige boliger tilpasset romaernes behov.
  • Sørge for adgang til uddannelse, sundhed og boliger
  • Sørge for lige adgang til beskæftigelse, eventuelt igennem praktisk træning og integrationsfremmende midler.

I stedet for at fortsætte den rute der foreligger nu, som virker til at være taget direkte ud af 2012-rapportens kapitel om tiltag, der bør undgås, fordi de kun medfører negative konsekvenser.

Helga Molbæk-Steensig underviser til daglig i europæiske menneskerettigheder  på Københavns Universitet og har ansvaret for Balkan som redaktør på Magasinet rØST.

Billedet i artiklens top: Casper Holmenlund Christensen/Polfoto.