Krisen overskygger et velsmurt dansk EU-formandskab

2017-06-30T10:08:22+00:00 Af |Baggrund|

Danmark fremlagde sine formandskabsprioriteter for Europa-Parlamentet i januar 2012. Dermed kunne et travlt halvt år for den danske regering og embedsmænd tage sin begyndelse. Statsministeren understregede de fire hovedprioriteter for formandskabet i overskriftform: ”Et ansvarligt Europa, et dynamisk Europa, et grønt Europa og et sikkert Europa”.

27.09.2012 | DET DANSKE EU-FORMANDSKAB | Bag disse overskrifter ligger der konkret lovgivning – eller ”sager” – som det hedder på embedsmandssprog. Det er disse sager, der skal ”landes” under det danske formandskab. Danmark har for en stund en helt central plads i det europæiske maskinrum. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvad man egentlig nåede under de flotte overskrifter? Hvad var formandskabets resultater?

En national prestigeopgave
Med eurokrisen stiller flere og flere europæere spørgsmålstegn ved værdien af deres lands EU-medlemskab. EU-skepsissen vokser. Det roterende formandskab for Ministerrådet, det nationale formandskab, er imidlertid et af de tilbageværende nationale prestigeopgaver i EU. Det er noget, man er stolt af.

Formandskaber er fortsat nationale samlingsprojekter, og der bliver postet mange penge i dem. Det danske EU-formandskab kostede €35 millioner, polakkerne brugte €115 millioner, mens franskmændene spenderede ikke mindre end €171 millioner på deres EU-formandskab i 2008.

I seks måneder sidder ét medlemsland for bordenden for forhandlingerne i de mange hundrede arbejdsgrupper i Ministerrådet. Ét lands regering og embedsmænd får dermed i et halvt år en helt central rolle i det europæiske beslutningssystem.

De tre hovedopgaver under formandskabet
Formandskaber har i dag tre hovedopgaver.

Den første opgave er dagsordenstyring. Gennem formandskabsprogrammet beslutter formandskabslandet på baggrund af Kommissionens mange hundrede lovforslag og initiativer en dagsorden for forhandlingerne i Ministerrådet.

Den anden hovedopgave er mægling. At skabe kompromiser mellem medlemslandene i Ministerrådet og at skabe interinstitutionelle kompromiser. Formandskabet er aktivt i de såkaldte triologer mellem Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet og skal arbejde på at nå tidlig konsensus i lovgivningsprocessen. Formandskabet deltager også i møder mellem Parlamentet og Ministerrådet i den tredje fase af den fælles beslutningstagning.

Den tredje og sidste hovedopgave er repræsentation. Repræsentation af Ministerrådet i EU og i forhold til tredjelande.

En rolle i vækst
Rollen som nationalt formandskab er vokset i takt med, at EU’s sagsområder og medlemmer er vokset. Det har medført et stigende fokus på formandskaberne, men det har også givet anledning til en stigende bekymring for landenes evner til effektivt at styre unionen i seks måneder.

I forbindelse med forhandlingerne om forfatningstraktaten 2002-2005, der senere blev omdøbt til Lissabon-traktaten, blev ideen om at afskaffe de roterende formandskaber fremført. Argumentet var, at de roterende formandskaber tvang EU ud på en slingrekurs, fra for eksempel finsk fokus på de nordlige regioner til fransk forsøg på en Middelhavsunion.

Det danske formandskab havde som nævnt fire hovedoverskrifter. Lad os se, hvad der gemmer sig bag hver af dem.

Et ansvarligt Europa – styr på budgettet og bankerne
Under denne overskrift gemmer sig den økonomiske politik, der naturligt nok indtog en helt central plads på dagsordenen. Forsøget på at få ”sunde offentlige finanser”, som det hedder i EU-jargon, har været helt centralt i krisehåndteringen.

Formandskabet har arbejdet med nye spilleregler om sund finanspolitik, strukturpolitik og håndtering af økonomiske ubalancer. Det omfatter for det første en fælles tidslinje for finanslovsprocessen i landene og fremlæggelse af budgetplaner, samt rapportering om deres efterlevelse af aftaler om at sikre balancerede offentlige finanser. For det andet betyder det en styrket overvågning af eurolande, som har finansieringsproblemer.

Et område, som måske ikke har givet anledning til så mange overskrifter, er den finansielle regulering. Det danske formandskab opnåede enighed om en strammere regulering af handel med finansielle derivater, der spillede en rolle i den finansielle krise. Danske forhandlere nåede også til enighed i Rådet om skærpede kapital- og likviditetskrav til de europæiske banker. Målet blev opbygningen af en sundere og mere stabil banksektor. Endelig blev der opnået enighed om mere regulering af kreditvurderingsbureauer som for eksempel Moody’s og Standard & Poor. Det er dog blot et skridt på vejen mod mere kontrol med bankerne – de nye tanker om en egentlig bankunion og et europæisk banktilsyn går langt videre.

Formandskabet arbejdede også videre på en aftale om den flerårige finansielle ramme inden udgangen af 2012. Dermed levede Danmark op til opdraget fra stats- og regeringscheferne, der i december 2011 bad Danmark om at forberede forhandlingerne. Men man indså også fra dansk side, at man ikke kunne regne med, som først håbet, at færdigforhandle budgettet under dansk formandskab. Det skyldtes ikke blot det franske parlamentsvalg, men også at det under alle omstændigheder er Herman Van Rompuy, der skal høvle de sidste knaster af på Det Europæiske Råd.

Et dynamisk Europa – gang i væksten?
Med en socialdemokratisk ledet regering var det danske formandskab svært tilfreds med valget af Francois Hollande som præsident for Frankrig i foråret 2012. Det banede nemlig vejen for en række vækstinitiativer, som Danmark meget gerne ville forhandle igennem på europæisk plan.

Der blev opnået enighed blandt EU’s stats- og regeringschefer om en samlet vækstpagt, der indeholder en række konkrete tiltag til fremme af vækst og beskæftigelse, blandt andet en reform af det indre marked, som længe har været en dansk mærkesag.

En række af disse reformer kan synes små, men de kan få stor betydning for virksomhedernes dagligdag. Blandt andet er der vedtaget en sammenkobling af selskabsregistre og informationssystemet for det indre marked, hvilket skaber mere gennemsigtighed for investorerne ved at lette adgangen til selskabsoplysninger på tværs af EU.

Derudover er der opnået aftaler i Rådet om regnskabsdirektiverne, som letter de administrative byrder, samt en aftale om alternativ tvistløsning i forbrugersager, der giver nemmere online klageadgang for forbrugerne på tværs af landegrænserne. Endelig fik man en aftale på plads, der er med til at gøre det nemmere og hurtigere at udvikle fælles produktstandarder i EU. Alle disse resultater skal skabe bedre vilkår for de europæiske virksomheder.

Formandskabet har indgået en aftale, en såkaldt Roaming III-aftale, der sænker de eksisterende prislofter for mobilsamtaler og sms, og der indføres også et prisloft for mobile data, som nedbringer udgifterne for dataroaming med cirka 90 procent i 2014. Endelig er der opnået enighed om at indføre en pilotfase, der giver mulighed for at indhøste konkrete erfaringer med projektobligationer. Projektet vil gøre det lettere for private aktører at samarbejde med den Europæiske Investeringsbank (EIB), EU og medlemslandene om at investere i infrastrukturprojekter. Det vil udgøre et konkret bidrag til at styrke Europas konkurrenceevne.

Vi har opnået enighed om de fremtidige retningslinjer på transportområdet, der blandt andet har til formål at udbygge den grænseoverskridende infrastruktur, bekæmpe flaskehalse samt sikre, at der i de kommende år skabes ét sammenhængende europæisk transportsystem, som vil gøre det lettere at rejse på tværs af landegrænserne i EU.

Et grønt Europa – energieffektivitet, fisk og mindre skibsforurening
Et af de mest spektakulære resultater var energieffektivitetsdirektivet, som vil få forbedringer af energieffektiviteten i 2020 op på 17 procent og dermed bringe EU betydeligt tættere på målet om 20 procent energibesparelser i 2020.

Ifølge lovgiverne vil direktivet spare EU for milliarder af euro på import af fossile brændsler. Disse besparelser vil langt overstige investeringsudgifterne og skabe hundredtusindvis af arbejdspladser i EU. Der er endvidere indgået en aftale om, at alle skibe skal reducere svovlindholdet i sit brændstof med knap 90 procent.

Også fiskene kan glæde sig over det danske formandskabs resultater. I Rådet blev der opnået enighed om et forbud mod udsmidning af fisk og vedtaget nye retningslinjer for EU’s fremtidige fiskeriaftaler med tredjelande. Begge dele er med til at sikre bæredygtighed i fremtidens fiskeripolitik.

Et sikkert Europa
Under denne overskrift opnåede man enighed om, at Serbien skal være kandidat til EU-medlemskab. I lyset af den politisk og økonomisk svære situation i Balkan er det et vigtigt skridt i retningen af medlemsperspektivet, at man kan ændre de regionale dynamikker og bidrage til en stabilisering af situationen på det vestlige Balkan.

Formandskabet fik også en aftale om det kontroversielle PNR-system, der registrerer flypassagerer. Målet er at sikre myndighederne tidssvarende og effektive efterforskningsredskaber og dermed bidrage til en sammenhængende indsats mod terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.

Kritikere – ikke mindst i Parlamentet – efterspørger bedre beskyttelse af privatlivet og andre rettigheder. Spørgsmålet om etableringen af et europæisk PNR-system har været en varm kartoffel i EU siden 2007. Endelig er der indgået aftaler om et styrket Schengen-samarbejde med øget politisk styring og nye mekanismer for EU-landenes overholdelse af Schengen-reglerne.

Særligt interessant er den aftale, man indgik om at give mulighed for ekstraordinær indførelse af kontrol ved de indre grænser, hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser. Det sidste gav anledning til stor kritik fra Europa-Parlamentet, som gik på, at det var i mod selve ånden i Schengen-systemet, og at det var blevet kørt over i forhold til evalueringen af Schengen. Selvom dramatikken var høj og kritikken af den danske justitsminister var så stor, at Parlamentet besluttede at lægge formandskabet på is, kom det kun i begrænset omfang til at påvirke eftermælet. Dertil faldt sagen for sent i forløbet. Men efterdønningerne mærkes stadig og viser, at det retlige område fortsat er et af de mere kontroversielle samarbejdsområder i EU.

Formandskabet forhandlede også om en række elementer i asylpakken, det vil sige nye regler for modtageforhold for asylansøgerne, for hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylsag, og for procedurerne for tildeling og fratagelse af asyl. Asylpakken skal sikre effektivitet, retssikkerhed og mere ensartethed i asylsagsbehandling i medlemslandene og understøttes af en ramme for solidaritet mellem medlemslandene, således, at asylsystemerne ikke bryder sammen.

En succes – og hvad så?
”Jobs and growth. Financial responsibility. A greener economy. And a safe Europe. That has been the priorities of the Danish Presidency. But priorities without tangible results are just empty words.” Sådan afsluttede statsminister Helle Thorning Schmidt formandskabet i sin tale til Europa-Parlamentet den 3. juli 2012. Prioriteterne blev nået. De var ikke bare tomme ord. Det slog den danske statsminister fast med en vis stolthed i stemmen.

Men hvad var de så, de danske formandskabsresultater? Prioriteterne var et udtryk for, at det danske formandskab overtog den givne europæiske dagsorden. Som den tidligere udenrigsminister Lene Espersen slog fast i en tale til Europa-Nævnet i juni 2011 om forberedelserne af formandskabet, består et formandskab af 85 procent bundne opgaver, 10 procent til kriser og 5 procent af formandskabets egen dagsorden.  

Dansk succesafvejning
Den danske tilgang til formandskabet afspejlede en klar idé om, at et formandskabs succes måles på antallet (og til dels vigtigheden) af sager, der ”landes”. Det er derfor, at den danske regering og de danske embedsmænd i dag mener, at formandskabet har været en succes. Målet med et formandskab, set fra praktikernes perspektiv, er altså produktion af EU-beslutninger og lovgivning – helst fast lovgivning og ikke blot rådskonklusioner.

Alle disse resultater har imidlertid stået i skyggen af eurokrisen. Den har, af gode grunde, stjålet medieopmærksomheden. Sådan vil det nok også være for det nuværende cypriotiske formandskab. Når selve EU-konstruktionen som politisk projekt er til debat, er det ikke mobilpriser, energieffektivitet og luftforurening, der trækker de store overskrifter. Selvom de i høj grad er det, som EU består af.

Rebecca Adler-Nissen er adjunkt ved Institut for Statskundskab – Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet.

Foto: eu2012.dk/Rådet for den Europæiske Union. Møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012. 

For en nærmere gennemgang af det danske EU-formandskab –

Rebecca Adler-Nissen 2012: “Formandskabets prioriteter: Når EU’s dagsorden bliver en national ambition”, Økonomi og Politik, 85 (3): 4-14.

Rebecca Adler-Nissen, Julie Hassing Nielsen og Catharina Sørensen 2012: “The Danish EU Presidency 2012: A Midterm Report”, SIEPS, 2012: 1op.