2014 blev året, hvor flere millioner russere fik besked om at holde ferie på Krim. Og hvor ca. tre millioner fik decideret udrejseforbud.

15.9.2014 | RUSLAND | Turistsæsonen på Krim har været elendig. Kun omkring tre millioner turister har i år fundet vej til det tidligere sovjetiske ferieparadis. Onde tunger mener, at tallet reelt kun er én million.

Lige efter annekteringen af Krim – eller som den omtaltes i Rusland: genindlemmelsen – var ambitionsniveauet ellers højt. Nu skulle den af Kiev forsømte og misligholdte halvø have et økonomisk og socialt løft. Blandt andet ved at puste nyt liv i dens nedslidte turistindustri. Op mod otte millioner turister årligt, mente man, var realistisk.

I al hast skabte Aeroflot et lavprisdatterselskab. Det fik navnet Dobrolet (”Godtflyv” på dansk) opkaldt efter det sovjetiske selskab af samme navn, som blev oprettet på folkeaktier og pionerånd i 1923. I en præsidentiel ordre forbød præsident Putin flyselskaber at tage mere end 7500 rubler (godt 1000 kroner) for en returbillet til Krim. Og i slutningen af maj udstedte han en ordre til alle statsselskaber og store russiske selskaber om at lade medarbejdere holde ferie på Krim. På firmaets regning.

Intet nyt under solen
At den russiske stat blander sig i, hvor dens borgere holder ferie, er ikke noget nyt. Over de sidste fire år har russiske politikere indskrænket en række statsansattes muligheder for at rejse ud af landet. Først gik det ud over de ansatte i sikkerhedstjenesten FSB, som siden 2010 kun i helt særlige tilfælde har måttet forlade Rusland.

Antallet af ansatte i FSB er en hemmelighed, men man mener, at sikkerhedstjenesten, hvor også grænsetropperne hører under, har mindst 200.000 ansatte. Udrejseforbuddet blev formentligt indført som en konsekvens af en spionskandale, der samme år tvang Anna Chapman og 10 andre russiske agenter til at forlade USA.

I 2014 har udrejseforbuddene grebet om sig. Den 22. april, da krisen omkring Krim og det østlige Ukraine spidsede til, fik de øverste chefer i indenrigsministeriet, forsvarsministeriet, kriminalforsorgen, narkopolitiket, anklagemyndigheden, domstolene, immigrationsmyndighederne og ministeriet for ekstraordinære situationer besked om at fraråde deres ansatte (hhv. 1,3 mio og 2 mio, 325.000, 40.000, 63.000, 23.000 og 20.000 ansatte) at rejse til de 118 lande, som USA har indgået udleveringsaftaler med.

Selvom der officielt er tale om en anbefaling, er det i praksis op til cheferne i de enkelte tjenester at afgøre, om deres ansatte må forlade landet. Uanset om de pågældende har indsigt i statshemmeligheder eller ej. Nogle steder har ansatte simpelhen fået inddraget deres pas.

Paranoiaen dyrkes
Der findes ingen tal for, hvor mange ansatte i millitærindustrien, som heller ikke må rejse ud, men formentligt er det mindst 5 pct. af alle voksne russere, som ikke kan tage på ferie i udlandet.

Oppositionspolitikeren Vladimir Ryzhkov mener at der er tale om en bevidst kurs fra Kremls side, da det gør det langt lettere at tegne et billede af Rusland som en belejret fæstning, når militærfolk, politi og sikkerhedstjenester er frataget muligheden for at rejse ud. Han frygter, at udrejseforbuddene kan føre til en “endnu større grad af antivestlig paranoia og en stræben efter at træde alt levende og tænkende under fode internt i landet.”

Det er ikke kun i sikkerhedstjenesterne, at den antivestlige retorik er til at få øje på. Den 10. april udstedte det russiske udenrigsministerium en generel advarsel til alle russiske borgere, om at rejse til de lande, som USA har indgået udleveringsaftaler med. Det sker med henvisning til seks sager, hvor russiske statsborgere er blevet udleveret til retsforfølgelse i USA.

FAKTABOKS | De seks udleveringssager
Dmitrij Ustinov, dømt for eksport af amerikansk producerede natkikkerter.
Dmimitrij Belorossov, dømt for afpresning.
Maksin Tjukharev (som ikke har boet i Rusland i 15 år), dømt for afpresning.
Aleksandr Panin, dømt for afpresning.
Viktor But, idømt 20 års fængsel for våbenhandel.
K. V. Jarosjenko, idømt 15 års fængsel for narkohandel. 

I en pressemeddelelse understregede ministeriet:

“De russiske ambassader og generalkonsulater gør deres yderste for at bringe russere, der er kommet i problemer, tilbage til Fædrelandet, ved at yde dem al nødvendig konsulær og juridisk bistand. Man bør imidlertid være klar over, at ”amerikansk retspleje” udmærker sig ved en forudindtaget holdning til russiske statsborgere, og at selve retssagerne mod dem, som i praksis blev bortført og bragt til USA, ender som regel med, at de bliver kendt skyldige og idømt lange fængselsdomme.”

Tilbage til sovjettiden?
Og paranoiaen er gengældt. Den tidligere politiske dissident Aleksandr Podrabinek frygter, at listen over borgere, der ikke må forlade Rusland kan vokse:

”Først kommer det til at gælde borgere, der ikke har afsonet deres dom, så dem, der er blevet dømt i forbindelse med en civil- eller straffesag. Så kommer turen til dem, som er eller har været medlem af en ”ekstrem” organisation eller en NGO, som er blevet erklæret for ”udenlandsk agent”. Det kan ende med et fuldstøbt ”jerntæppe” og med, at det kun bliver muligt at krydse grænsen med billigelse fra den lokale afdeling af partiet Forenet Rusland,” skrev Podrabinek i maj under henvisning til sovjettiden, da ingen kunne forlade USSR medmindre kommunistpartiet udstedte et udrejsevisum.

Så vidt er det ikke kommet endnu, men det er ikke kun ansatte i sikkerhedsorganerne, der er ramt af udrejseforbud. Siden 2012 har heller ikke civilister, der er røget i det russiske RKI eller blot har glemt at betale en færdselsbøde, kunnet forlade landet.

I år menes det at ville omfatte en halv million russere. Personer, der er under anklage eller endnu ikke har afsonet deres straf, kan også blive tilbageholdt på banegårde og i lufthavne. På det seneste har det også været på tale at indføre udrejseforbud mod militærnægtere samt borgere, der skylder i skat.

Mission accomplished
Hvis formålet med udrejseforbuddene i virkeligheden har været at fylde Krims strande, så er det mislykkedes. Dobrolet måtte lukke, da Boing som følge af sanktionerne ikke længere kunne servicere lavprisselskabets fly, og det er reelt blevet vanskeligere for russere at holde ferie på halvøen end før Krim blev erklæret russisk. Ikke mindst ventetiden på 24-48 timer ved færgeoverfarten på Kertjstrædet sætter grænser for rejselysten.

Men hvis formålet med udrejseforbuddene var at indgyde statsansatte foragt for Vesten, så er det lykkedes over forventning. Putin rider på en bølge af popularitet, og skulle hans stjerne dale, så står flere andre nationalistiske figurer klar i kulissen med ambitioner om at føre Rusland frem mod landets velfortjente plads i historien.

Jesper Gormsen er fast skribent på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Nick Savchenko