I 1973 udgav bandet Sumé verdens første grønlandsksprogede rockalbum og indledte en politisk kamp mod den tidligere koloniherre, Danmark. Fyrre år efter indfanger de revolutionære tekster stadig den grønlandske sjæl, landets sociale udfordringer og kampen for uafhængighed.

6.11.2014 | DOX:TEMA | En rød højtaler bevæger sig gennem det grønlandske snelandskab. Det ene imponerende landskabsbillede afløser det andet. Men modsat den typiske naturdokumentar fra Grønland er det ikke blide toner, der akkompagnerer billederne. Lyden leveres i stedet af 70’er-rockbandet Sumé. En lyd, som ifølge Sumé-fan Helene, til tider er så aggressiv, at man bliver bange. Det er lyden af en revolution.

Den røde højtaler tager os tilbage til Grønland anno 1973, hvor rockbandet Sumé udgiver sit første album, ’Sumut’. Gennem interviews med fans og politikere beretter instruktør, Inuk Silis Høegh og hans producer, Emilé Hertling Péronard, i ”Sumé – lyden af en revolution” om bandets betydning for genkaldelsen af den grønlandske identitet og for landets politiske kamp for autonomi fra Danmark.

Udover at være en del af dette års CPH:DOX-program er dokumentaren en del af festivalen Greenland Eyes, hvor grønlændere fortæller Grønlands historie, som de har oplevet den. Efter årtier, hvor udefrakommende har fortalt landets historie, forsøger grønlænderne at tilbagetage ejerskabet over fortællingen om deres land og definitionen af deres kultur.

Mere end 10.000 grønlændere har allerede set, hvordan rockbandet Sumé kickstartede denne tilbageerobring.

Kulturelle foregangsmænd
Sumé, med Per Berthelsen og Malik Høegh i front, kan på flere måder betragtes som foregangsmænd inden for grønlandsk kultur. Blandt andet med udgivelsen af den første grønlandsksprogde rockudgivelse, der siden har inspireret grønlandske kunstnere til at vedblive sig modersmålet.

Men også Sumés lyrik, der fungerede som en ”situationsrapport fra Grønland”, som forsangeren Malik Høegh beskriver det i en udsendelse af Musikhjørnet, var banebrydende. Teksterne maler et billede af de sociale problemer med alkoholisme og arbejdsløshed, som grønlænderne sloges med og som stadig er en del af den stereotype opfattelse af Grønland og det grønlandske folk.

Mest skelsættende var dog bandets sange om forholdet mellem Grønland og Danmark. Et forhold, som de stadig betragtede som et forhold mellem en koloni og dens koloniherre, trods Grønlands formelle status af dansk amt med grundlovsændringen i 1953.

// Jeg er vågen / Jeg har sovet længe / De fortæller mig, at to en halv dag er gået / To et halvt århundrede /
Jeg indser / De er her stadig/ De er her for at blive rige / Og for at holde os nede /
Grønland / Folkets land / Du kan ikke blive ved med at beskytte dine børn mod harme /
En ny æra er begyndt/ De gamle dage er lagt bag os //
(”Piffiit Nutaat” (Nye tider), 1973)

Tyve år efter den formelle ændring af Grønlands status, eksisterede der stadig et underdanighedsforhold, hvor grønlænderne var yderst opmærksomme på at agere passende ud fra danske normer og ikke træde ved siden af. Det skete på bekostning af den grønlandske kultur, som langsomt faldt i baggrunden til fordel for den danske.

Sumés italesættelse af og sprogbrug omkring relationen mellem Grønland og Danmark var derfor kontroversiel i mange grønlænderes øjne. Man ønskede at blive set i et godt lys, og Sumés tekster var en udfordring herfor. Bandets drøm om et opgør med danisering og tilbagevenden til den grønlandske inuit-kultur havde derfor længere udsigter.

Den politiske opstandelse
I løbet af et par år lykkes det imidlertid Sumé at ændre den generelle holdning til Danmark. Fra at ville lade sig integrere og danisere, gjorde Sumé grønlænderne opmærksomme på at fremhæve og værdsætte deres særegne kultur.

”Jeg lærte grønlandsk forfra. Jeg fik lyst til at gøre en indsats for vores land,” beskriver den grønlandske kvinde Tida om sin oplevelse med Sumés kulturelle, kamplyrik.

Og ifølge flere medvirkensumé 2de i dokumentaren, såsom tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist og politikeren Aqqaluk Lynge, er Sumé en væsentlig faktor for, at Hjemmestyret blev en realitet i 1979.

Sumé ramte ned i en tid, hvor verdens tidligere kolonier begyndte at røre på sig, og gennem musikken nåede det politiske budskab folk direkte.

”På en måde, som politiske taler ikke kunne,” forklarer tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist anerkendende. Sumé banede således vejen for politisk handling gennem deres sangtekster.

Genkendeligheden i teksternes emner og den direkte kommunikation forklarer sandsynligvis grønlændernes tilbagevenden til de revolutionære tekster i disse år, hvor flere iagttagere har bemærket lighedspunkter med årene omkring indførelsen af Hjemmestyret.

Stadig en aktuel historie
Den røde højtaler er tilbage i det nutidige Grønland. Endnu en Sumé-klassiker strømmer ud af højtaleren i det lille, grønlandske køkken. I køkkenet sidder bandets tidligere manager, Erno. Tårer løber ned af hans store, rødmossede kinder. Han knytter sin venstre næve hårdt. Løfter den sejrrigt. Det er tydeligt, at Sumés sange rammer dybt i det grønlandske folk, og beskriver en smertefuld del af den grønlandske historie.

Men de store spørgsmål om social, politisk og økonomisk udvikling forsvandt ikke med Sumés opløsning i slutningen af 1970’erne. Eller indførelsen af Hjemmestyret i 2009. De er stadig relevante.

”Dét vi kæmpede for dengang, det er det samme som vores børn kæmper for i dag,” påpeger politikeren Aqqaluk Lynge.

Og måske er emnerne mere relevante i dag end tidligere, hvor den store interesse for Grønlands undergrund risikerer at sætte landet i et nyt afhængighedsforhold. Her minder Sumés sange grønlænderne om at stå fast og ikke glemme, hvem de er.

Nikita Bertram Selvig er politisk journalist på Magasinet Europa

Se spilletider for filmen her