Lys over fortiden i Spanien

2018-07-03T11:57:22+00:00 tirsdag, 3. juli, 2018|

Mere end 40 år efter diktatoren Francisco Francos død har en dommer besluttet, at eksperter skal forsøge at finde ligene af fire unge mænd i De Faldnes Dal nord for Madrid – Spaniens største massegrav

Baggrund af Jens Ulrich Pedersen

Det bliver som at lede efter fire nåle i en høstak. Men arkæologiske eksperter er alligevel gået i gang med at forsøge at lokalisere ligene af to brødre, der blev skudt af Francos nationalister i starten af Den Spanske Borgerkrig (1936-39), og af to mænd, der døde af deres skudsår efter at have kæmpet på fascisternes side.

De fire spaniere ligger i krypten under De Faldnes Dal, det enorme granitkors, som diktatoren lod opføre tæt ved San Lorenzo de El Escorial nord for Madrid, og hvor han også selv ligger begravet. Der er bare den detalje, at de fire spaniere ikke hviler i deres egne kister. De ligger i Spaniens største massegrav med mellem 33.000 og 34.000 andre spaniere, der mistede livet under borgerkrigen.

En dommer ved en domstol af første instans i San Lorenzo de El Escorial har efter et årelangt juridisk tovtrækkeri givet de efterladte til Manuel og Antonio Lapeña medhold i, at de har krav på at få udleveret de to mænds rester og give dem en ordentlig begravelse. De to mænd, der kom fra Zaragoza, og som var medlemmer af en kommunistisk fagforening, blev skudt i 1936.

Måske for at dele sol og vind lige har samme dommer givet de efterladte til to unge mænd, Pedro Gil og Juan González, der døde for Franco, tilladelse til at hente deres lig ud fra krypten, hvor de har ligget i mange år.

”Det er en historisk dag, og vi håber, det kan bane vejen for mange andre familier til ofre for borgerkrigen,” som Purificación Lapeña, niece til Manuel, formulerede det.

”Vi kommer ikke for at få revanche, kun for at få vores kære med hjem,” sagde Rosa Gil, niece til Pedro Gil, og tilføjede, at det ville være den største glæde for hendes 82-årige far, hvis det sker.

Hulter til bulter
Men der skal både dygtighed og masser af held til for at støde på de fire kroppe. De ligger i det tredje af de fire niveauer, som massegraven omfatter. De to nederste niveauer er tidligere blevet åbnet for tekniske inspektioner i 1980 og 1990 og igen i 2010, og da var det tydeligt, at fugt og tidens tand havde fået både lofter og vægge til at falde sammen. Niveau tre, hvor de fire mænd ligger sammen med omkring 6.000 andre, er aldrig blevet åbnet. Men eksperterne skønner, at også dette niveau kan have været ude for en sammenstyrtning, og at skeletresterne ligger hulter til bulter. Godt nok blev placeringen af de fire mænds lig markeret på et kort over krypten, da de blev flyttet til De Faldnes Dal i starten af 1960’erne. Men der skal altså meget held til for at finde dem. Og derefter skal der foretages DNA-analyser for at kunne fastslå identiteten, før de kan udleveres til familierne.

Mindst 100.000 ofre
Det er første gang i demokratisk tid, at civile har fået opbakning fra en domstol til at åbne De Faldnes Dal. Men det har været forsøgt mange gange. I 2007 vedtog den daværende socialistiske regering den såkaldte Lov om den Historiske Hukommelse. Den gav de efterladte både ret og statsstøtte til at søge efter deres familiemedlemmer, der omkom under borgerkrigen og det efterfølgende fascistiske diktatorregime. Formålet var at give republikanerne, taberne af borgerkrigen, lov til at begrave deres døde på en ordentlig måde, for efter krigen og i årtierne med Franco-diktatur var det kun vinderne, der fik oprejsning. Det skønnes, at der stadig ligger tusinder, nogle mener over 100.000 ofre i skove, grøfter og massegrave, deriblandt i De Faldnes Dal.

Men da den konservative regering efterfølgende kom til, satte den loven på stand by med den begrundelse, at det er bedst at lade fortiden hvile. For ellers risikerer sårene fra borgerkrigen og årtierne med diktatur at bryde op igen.

Den risiko køber PSOE, det spanske socialistparti, der nu har regeringsmagten, ikke. Partiets talsmand, Andrés Perelló, mener tværtimod, at loven kan være med til at ”lukke historien med et budskab om tilgivelse og retfærdighed”.

”Et ordentligt land kan ikke tillade sig at have over 100.000 døde uretfærdigt begravet i grøfter og massegrave,” sagde Perelló i en pressemeddelelse.

Mindelund
Den kendte tidligere undersøgelsesdommer Baltasar Garzón har flere gange forsøgt at få domstolenes tilladelse til at flytte Francos lig og gøre De Faldnes Dal til en Mindelund for alle krigens ofre. Men så sent som sidste efterår fik han og to andre advokater afslag fra den spanske forfatningsret. Den beslutning vil Garzón nu have prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

Faktisk er det én af de to advokater, Garzón samarbejder med, som nu endelig har fået et gennembrud i form af byretsdomstolens tilladelse til at åbne De Faldnes Dal.

”Det er en historisk begivenhed med stor symbolsk værdi, og som kan danne præcedens, at familierne nu endelig efter seks år juridisk kamp har fået medhold,” som advokaten Eduardo Ranz udtrykte det overfor nyhedsbureauet EFE, da eksperterne forleden gik i gang med arbejdet.

Egentlig kunne arbejdet være indledt for et par år siden. Men abbeden i benediktinerklostret, som passer De Faldnes Dal, nedlagde forbud, fordi han mente, det kunne skade monumentet. Og først, da han trak sit forbud tilbage, kunne eksperterne gå i gang.

Det var Francisco Franco selv, der satte benediktinermunkene til at passe på basilikaen og det store kranitkors, da anlægget stod færdigt i 1958. Oprindelig var tanken, at stedet skulle være et monument for Francos ”store og gloriøse” sejr, og at krypten skulle have været forbeholdt ofre, der var døde for Gud og Fædreland, dvs. hans egne tropper. Men han valgte at flytte ligene af ofre fra begge fløje, og fra slutningen af 1950’erne blev krypten fyldt op med i alt omkring 34.000 lig, hvoraf flere end 12.000 ikke blev identificeret. Desuden blev mange af ligene flyttet uden familiernes vidende og tilladelse.

Fakta om De Faldnes Dal:

  • Opført i årene 1940-58. Granitkorset, der troner anlægget, er 150 meter højt, og armene rager 24 meter ud til hver side.
  • Historikeren Paul Preston skriver i sin store biografi om Franco (”Franco – Spaniens Fører”), at politiske straffefanger blev sat til at udgrave den store basilika under klippen, hvor Franco og stifteren af Falangen, det eneste tilladte politiske parti, José Antonio Primo de Rivera, ligger begravet. Preston skriver, at der blev brugt straffefanger med mineerfaring til at sprænge hul ind i klippen.
  • En anden historiker Alberto Bárcena Pérez skriver i sin bog ”Fangerne i De Faldnes Dal”, at omkring 20.000 fanger blev brugt til arbejdet. Alle var de fra den republikanske fløj, men det var både politiske fanger og fanger dømt for kriminalitet. De meldte sig ifølge Alberto Bárcena selv til arbejdet, og de blev kompenseret med en nedsættelse af deres straf på seks dage for hver dag, de arbejdede på anlægget.
  • Hvert år den 20. november, på Francos dødsdag, samles nogle hundrede nostalgikere i De Faldnes Dal for at mindes deres fører (Caudillo på spansk) med slagsange og fascisthilsener.
  • Mange spaniere finder det uværdigt, at Franco, der startede borgerkrigen, ligger begravet samme sted som de tusindvis af ofre, den forårsagede.

Jens Ulrich Pedersen er journalist, bosat i Spanien.

Billede i artiklens top: Jens Ulrich Pedersen.

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon

                                   Image result for patreon