Macron har sat gang i en reform af Frankrigs parlament

2018-07-23T11:57:45+00:00 tirsdag, 10. juli, 2018|

Regeringens reformplan er populær i befolkningen, men den møder modstand blandt parlamentarikerne. Planen er at reducere antallet af parlamentarikere med en tredjedel, gøre valgsystemet mere proportionelt og give de folkevalgte færre muligheder for at komme med ændringsforslag til lovforslag. Regeringens ambition med reformen er et mere repræsentativt, ansvarligt og effektivt fransk demokrati, men planerne vil, ifølge kritikerne, svække parlamentets magt.

Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: QUO VADIS, FRANKRIG? | I går samlede Frankrigs præsident Emmanuel Macron for anden gang i sin regeringsperiode det franske parlaments to kamre, Senatet og Nationalforsamlingen. Parlamentet samledes til “kongres” på slottet i Versailles, som man udtrykker det i Frankrig.

Frankrigs statsoverhoved gjorde på kongressen status over et intensivt første år ved magten, præsenterede fremtidens reformdagsorden og ikke mindst talte han om reformplanerne, der vil ændre netop det franske parlament. Macron har dermed som lovet indført denne nye tradition i fransk demokrati: At tale til de folkevalgte lidt a la den amerikanske præsidents årlige state of the union-tale.

Men reformen omkring det franske parlament er faktisk allerede på vej igennem det franske lovmaskineri. Nationalforsamlingens lovudvalg vedtog forfatningsændringsforslaget den 2. juli og skal diskutere det i plenarsalen.  Senatet derimod vil først se på sagen i september 2018. Og det er nok her problemerne vil komme, for Macrons La République en Marche-bevægelse har ikke flertallet i Senatet, som det er tilfældet i Nationalforsamlingen.

En stærk udøvende magt
Det franske politiske system har, som andre demokratier, en tredeling af magten i den udøvende, der er regeringen, den lovgivende, som er parlamentet, og den dømmende, der er domstolene. Men i Frankrig er parlamentet, i sammenligning med for eksempel Folketinget, et svagt parlament. Danmark er et parlamentarisk monarki. Frankrig er et semipræsidentielt politisk system, der en blanding af en præsidentiel og en parlamentarisk model.

Efter en turbulent tid i årene efter Anden Verdenskrig med svage regeringer og talrige parlamentsvalg, der umuliggjorde beslutningstagningen, skulle den udøvende magt – præsident og regering – gøres stærk og parlamentet svagt. Det var tidligere landsfader og præsident De Gaulles tanke bag den femte republik, der blev indført i 1958. Det lykkedes.

Parlamentet er selvfølgelig den lovgivende magt, som der står i forfatningen. Men samtidig har præsidenten og regeringen vide beføjelser til at tage beslutninger uden de folkevalgtes involvering. Det begrænser Nationalforsamlingen og Senatets indflydelsesmuligheder.

Der skal være færre parlamentarikere
Den franske regerings reformforslag skal gøre det franske demokrati mere repræsentativt, ansvarligt og effektivt. Reformforslaget nødvendiggør på nogle punkter en forfatningsændring, men også en rammelovgivning og en almindelig lov er en del af den samlede pakke.

Macron regerings planer er i tråd med De Gaulles tankegang om et beslutningsdygtigt politisk system og omfatter blandt andet:

  • En reduktion i antallet af parlamentarikere. Nationalforsamlingen vil bestå af 404 sæder mod 577 i dag. Senatet af 244 mod 348 pladser.
  • 15 procent af parlamentarikerne skal vælges via den proportionale valgmetode, hvor den procentvise andel af stemmerne giver sig udslag i samme procentdel af af pladserne. Resten af parlamentarikerne skal fortsat vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor kun vinderen får en plads.
  • De to ovenstående punkter betyder, at valgkredsene skal ændres.
  • Parlamentarikerne må maksimum sidde i tre valgperioder.
  • Begrænse parlamentarikernes muligheder for at komme med ændringsforslag til regeringens lovforslag.
  • Gøre det nemmere for regeringen at gennemføre love inden for økonomi, sociale og miljøspørgsmål.
  • Andre institutioner og områder som for eksempel forfatningsrådet og det økonomiske og sociale råd vil også blive berørt af reformen.

Opbakning i befolkningen
Reformpakken skal igennem en mere kompliceret beslutningsprocedure end normalt, blandt andet fordi forfatningen skal ændres. Vejen er ikke let og regeringen har nu indset, at processen nok bliver længere, end det oprindeligt var planen. Nu satses der på en beslutning i foråret 2019.

Men regeringen har et stærkt kort, at den franske befolkning overordnet bakker op om ambitionerne. For franskmændene kan ikke lide deres politikere. Særligt at parlamentarikerne kun må sidde maksimum tre valgperioder og reduktionen af antallet af folkevalgte med en tredjedel, hvilket franskmændene ser som en mulighed for budgetbesparelser (læs: borgerne skal stramme livremmen, så bør politikerne gøre det samme.) vækker begejstring.

93 procent af franskmændene er tilfredse – heraf 66 procent meget – med maksimum tre valgperioder. 92 procent – 65 procent meget – med færre folkevalgte, ifølge en måling fra meningsmålingsinstituttet Harris Interactive realiseret i slutningen af januar 2018.

Desuden viser franskmændene ikke nogen overbevisende støtte til nogle af kritikernes argumenter i mod reformplanerne. At reformen skulle svække båndet mellem befolkning og folkevalgte, er en bekymring for blot 31 procent. At forskellige dele af landet risikerer at blive dårligere repræsenteret, bekymrer 29 procent. Og at reformen skulle forringe organiseringen af parlamentets arbejde kun 27 procent.

Mange forhindringer på vejen
Men om regeringen får gennemført de ambitiøse reformplaner af det franske demokrati, er stadig svært at spå om. For der er mange mulige forhindringer på vejen. Forfatningsændringerne kræver således både Senatets og Nationalforsamlingens godkendelse.

Og selvom der kan være en smutvej ved at udskrive en folkeafstemning, så anser flere meningsdannere, at også det kan være risikabelt. En folkeafstemning indebærer nemlig risikoen for en protestafstemning for eller i mod Macron og regeringens politik på alle mulige andre områder, selvom meningsmålingerne peger på franskmændenes opbakning til reformen.

Samtidig kan historien byde på store politiske slagsmål, for eksempel når Frankrigskortet med de nye valgkredse skal tegnes. For det kan måske være fint, at der kommer færre parlamentarikere og dermed også færre valgkredse, men når det kommer til din egen valgkreds, er det muligvis ikke lige så sjovt.

Senatorerne stritter i mod
Parlamentets førstekammer Senatet er de gamle politiske partiers nationale bastion. Emmanuel Macrons La République en Marche har kun 21 pladser. Den største politiske gruppe er de konservative Les Républicains med 146 pladser og derefter socialisterne med 77 pladser.

Selvom Gérard Larcher, Senatets formand, peger på fremskridt i forhandlingerne med regeringen, ser han fortsat en række fundamentale problemer i reformplanerne. Særligt et forslag om at ville svække Senatets magt, i tilfælde af uenighed med Nationalforsamlingen, er et problem. Andetkammeret – altså Nationalforsamlingen – vil med reformen få det sidste ord.

Det er også magtpålæggende for formanden at sikre en balance i de forskellige franske regioners nationale repræsentation (Senatet repræsenterer disse). Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kommer færre parlamentarikere, men der er grænser for, hvor langt man vil gå.

Reformen af det franske demokrati har også fået kritik fra samfundseksperter. Det er tydeligvis antiparlamentariske tiltag, der svækker parlamentets magt. Reformen vil reducere parlamentets autonomi og frie rum til at diskutere, har forfatningseksperten Didier Maus udtalt til tv-stationen Public Sénat. 

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Thibault Camus/

Læs hele temaet “Quo vadis, Frankrig?”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon