“Man føler virkelig, at man kæmper mod en kæmpe”

2020-09-25T20:37:13+00:00 fredag, 25. september, 2020|

Mens anden fase af corona-pandemien ser ud til at være gået i gang i Europa, indføres der nye restriktioner rundt omkring på kontinentet – og i stigende grad med kritik og protester til følge. I Sverige forholder det sig (stadig) omvendt. Her er ingen krav om mundbind eller andre nye restriktioner – hverken fra myndighedernes side eller hos indbyggerne generelt. Man hører dog flere og flere kritiske stemmer i den svenske befolkning. Organisationen “Save Sweden Covid19”, som kræver en radikal kursændring og protesterer FOR restriktioner, vokser sig større og større i disse uger. Men de føler fortsat, at det er op ad bakke for deres sag.

Baggrund af Amélie Reichmuth

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND

Hej Amélie! Jeg ville bare fortælle dig, at vi planlægger en begivenhed søndag kl. 16. Denne gang vil jeg ikke offentliggøre noget på Facebook, fordi jeg vil have kontrol over, hvem der deltager, så jeg taler med folk privat i stedet for have en åben begivenhed. Vi vil blive fire i alt og vil dele masker ud for at forsøge at skabe opmærksomhed om vigtigheden af at bære dem. Vi vil ikke have noget skilt, da dette mere er en begivenhed i stedet for en protest. Jeg håber, at det ikke skuffer dig.

E-mailen kommer fra Andreia Rodrigues (billedet i artiklens top), uddannet jurist og en af lederne bag organisationen “Save Sweden Covid19”. Vi har været i kontakt i nogle uger, da hun skriver til mig, og har sågar allerede mødtes en gang for at lave et interview omkring denne lille bevægelse, som siden april har fået opmærksomhed fra forskellige udenlandske mediers side, blandt andet CNN og NRK.

Det skal siges, at denne forening, som præsenterer sig selv som “en politisk uafhængig gruppe, der med non-profit kræfter og initiativer arbejder for, at Sverige straks ændrer Corona-strategien, stopper smittespredningen i det svenske samfund og redder liv” svømmer fuldstændig imod strømmen, både i Sverige og i udlandet.

Andreia Rodrigues var med til at starte bevægelsen i april, fordi hun følte sig mere udsat for covid-19 end andre mennesker, samtidig med at hun havde en fornemmelse af, at de svenske myndigheder ikke tog problemet alvorligt. Den svenske strategi adskiller sig nemlig stærk fra måden, hvorpå corona-krisen er blevet håndteret i andre lande, og endte med at være en kombination af både Ikea-konceptet, “Gør det selv!”, og Pippi-Langstrømpe-princippet, “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”.

Det var først og fremmest eksperterne fra Folkhälsomyndigheten, som tog beslutningerne, i hvert fald når det gælder den sundhedsmæssige del af krisehåndteringen. Desuden valgte man at stole på borgernes samfundssind – ved at anbefale dem at blive hjemme, hvis de blev syge, at vaske hænderne ofte og holde to-meters afstand, men stort set uden at indføre hårde restriktioner og uden at lukke hele landet ned.

Ikke i vores navn
Det ved Andreia Rodrigues udmærket godt. Den unge kvinde på 26 kommer oprindeligt fra Portugal og har været i Sverige i fire år nu. Hun bor sammen med sin svensk forlovede i Sollentuna, en forstad nord for Stockholm, og arbejder i det daglige som børnehavepædagog. Med andre ord: Hun har ikke mulighed for at arbejde hjemmefra og er afhængig af offentlig transport. Hermed matcher hendes profil, sociologisk set, med den anden største offergruppe blandt de 5878 personer, som indtil videre døde af covid-19 i Sverige: Indvandrerne i Stockholm og omegn.

– Foto: Save Sweden Covid19

Derfor er det ikke så overraskende, at det først og fremmest var indvandrere, som blev aktive i “Save Sweden Covid19” i begyndelsen, samt tidligere udlandssvenskere. Demonstrationer blev arrangeret i Stockholm, Göteborg og Malmö, hvor man arrangerede symbolske aktioner, såsom fiktive begravelser, for at protestere mod den svenske strategi. Dette skabte angiveligt voldsomme reaktioner hos nogle forbigående, som ifølge Andreia Rodrigues “råbte af os, grinede af os, og sågar spyttede på os”. En reaktion, som står i stærk kontrast til den næsten kliché-agtige politiske korrekthed der ellers plejer at findes i Sverige.

“Vi oplevede virkelig et kulturchok,” siger den unge kvinde. “På det tidspunkt var der ingen som turde at kritisere den kurs Sverige havde valgt, og vi blev bare set som ballademagere”.

– Foto: Save Sweden Covid19

Derfor tilpassede de strategien, og fokuserer nu udelukkende på at kræve en systematisk test-politik med isolering, samt et krav om mundbind. Samtidigt med det, prioriterer de nu informationskampagner på nettet og arrangerer “sociale begivenheder” i hvor gratis mundbind bliver delt ud til forbigående.

Mens bevægelsen i løbet af de sidste måneder har arbejdet på at professionalisere sig, kunne man høre flere og flere kritiske stemmer i den svenske befolkning: Da de første undersøgelser og internationale sammenligninger kom frem, blev det for første gang acceptabelt offentligt at stille spørgsmålstegn ved den svenske strategi. Derfor kom der flere og flere svenskere til, så gruppen, ifølge egne informationer, nu består af 2200 mennesker, hvoraf cirka 50 procent er svenske, og den anden halvdel har en udenlandsk baggrund.

– Foto: Save Sweden Covid19

I løbet af de sidste måneder er denne stigende kritik i befolkningen af den svenske strategi blevet suppleret af en vis selvrefleksion fra myndighedernes side. Statsepidemiologen Anders Tegnell erkendte i juni for første gang offentligt, at “der eksisterer et forbedringspotentiale” i måden, man håndterede krisen i Sverige, mens statsministeren Stefan Löfven satte en undersøgelseskommission igang for at ”tage en helhedsorienteret tilgang og se, hvordan krisehåndteringen har fungeret på nationalt, regionalt og lokalt niveau”.

Borgere mod staten
“Save Sweden Covid19” er dog stadig utilfreds med denne reaktion og fortsætter sit arbejde. Formålet er intet mindre end at skabe både et internt og et eksternt pres for at tvinge den svenske regering til at tage ansvar.

“Save Sweden læner sig op ad WHO’s anbefalinger. Vi vil have indflydelse, fordi vi mener at regeringen burde have det sidste ord i denne krise, ikke myndighederne,” forklarer Andreia Rodrigues.

På den ene side arbejder man på at præsentere fakta, så at folk kan drage deres egne konklusioner. På den anden side vil man skabe pres på internationalt niveau, fordi man ved at Sverige er bange for sit ry i udlandet. En strategi, som minder paradoksalt om Folkhälsomyndighetens kommunikation: Man appellerer til enhvers fornuft ved at fokusere først og fremmest på fakta, uden at virkelig give plads til en emotionel reaktion, hvilket næsten automatisk skaber to stærkt polariserede grupper, os, som ved bedst, og dem, som tager fejl.

– Foto: Save Sweden Covid19

Så må man spørge sig selv, om “Save Sweden Covid19” engagement er det værd, især når man bliver mødt med så meget modstand, men juristen er slet ikke i tvivl:

“Folk skal vide, hvor meget etik og moral, der manglede, i måden, man håndterede corona-krisen i Sverige på. De skal vide, at mange af de døde ikke fik ordentlig beskyttelse og pleje. Denne del af historien må ikke blive glemt, og vi bliver nødt til at lære af denne erfaring.”

Ligesom i mange andre lande, har det nemlig været klare systemfejl i håndteringsstrategien, selvom det svenske sundhedsvæsen ikke er brudt sammen, og på trods af at Sverige har været fejret i udlandet for at være den sidste bastion for individuelle friheder under corona-krisen: Udover de høje dødstal i sig selv ved man nu, at de mange ældre, som døde, blev smittet på plejehjem og slet ikke blev behandlet på sygehuset. I stedet fik de tilbudt palliativ pleje med det samme – nogle gange uden, at beslutningen blev taget af en læge.

Andreia Rodrigues taler meget præcist og differentieret, men man kan også tydeligt mærke, at krisen har gjort et stort indtryk på hende. Hun fortæller, at hun har besluttet sig for at forlade Sverige og aldrig komme igen:

“Måden corona-krisen blev håndteret på ødelagte hele det billede jeg havde af dette land. Jeg føler mig forrådt, fordi jeg kom hertil for at bygge et bedre liv op, og nu forstår jeg, at der ingen værdier og ingen moral findes, når det gælder menneskerettigheder, det handler bare om at være produktiv og tjene penge. Det kan jeg ikke se mig selv i”.

Fornuft og følelser
For hende står det altså klart, at økonomien kom foran folkesundheden, og at man bevidst har valgt at ofre de sårbare i samfundet for at forblive kompetitiv:

“Svensk kultur handler meget om at producere. Hvis virussen havde dræbt børn eller unge, så ville man havde reageret anderledes,” mener hun.

I løbet af de sidste måneder er det tit blevet sagt, at Sverige bevidst valgte økonomien over  folkesundheden. Uanset om argumentet holder eller ej, kan man kun konstatere, at den svenske økonomi ikke har været skånet for krisen, selvom erhvervslivet på papiret har været underlagt færre begrænsninger end i resten af Europa. Statistikkerne taler for sig selv: Arbejdsløsheden er steget til 8,5 procent, mens den svenske regering forventer at BNP falder med 4 procent i år. Det skal dog understreges, at den langsigtede konsekvenser af corona-krisen for økonomien bliver taget meget alvorligt, og at Finansministeriet for nogle dage siden har præsenteret et budgetforslag op på 105 milliarder svenske kroner for “at stimulere vækst og beskæftigelse kraftigt i de kommende år”.

Men nok er nok for Andreia Rodrigues, som også føler, at krisen gav plads til en ny form for nationalisme, hvor kritikere bliver set som landsforrædere. Tonen i medierne har også været meget polariseret, både i Sverige og i udlandet, så man reducerer debatten om den svenske strategi til kernespørgsmålet: Burde Sverige havde ført en mere restriktiv politik?

“Vi er ingen lockdown-fanatikere,” nuancerer hun.“Vi kræver, at myndighederne tilpasser strategien til de nye fakta, og indfører et mundbind krav samt systematiske tests og isolering. Det er tragikomisk, at vi er de eneste i hele verden, som demonstrerer for mundbindet, mens folk gør det modsatte blandt andet i USA og Tyskland”.

Indtil videre anbefaler Folkhälsomyndigheten ikke at bære mundbind offentlige steder, først og fremmest fordi man savner studier som viser sin positive effekt, samtidig med at man er bange for at mundbind bliver set som en mirakelløsning, så folk glemmer at følge de andre anbefalinger. Desuden viser en undersøgelse af Sifo-institutet, at 63 procent af svenskerne afviser sådan et krav, mens Sverigedemokraterna er det eneste i Riksdagen, som ønsker det.

– Foto: Save Sweden Covid19

Måske er det derfor at Andreia Rodrigues ikke virker særlig optimistisk, når det gælder krisens udvikling i Sverige. For det første kan hun genkende den utilitaristiske logik i den nuværende diskurs omkring mundbind, hvis pris bliver set som et problem, samtidig med, at folk ikke virker villige til at ofre deres individuelle frihed:

“Svenskerne ser ikke problemet. Vi troede først, at folk ville protestere på et tidspunkt, at andre grupperinger som os ville opstå, men her er det umuligt at kritisere. Hvem tager problemet alvorligt?”

Hun forventer heller ikke meget af kommissionen, som lige er blevet oprettet for at undersøge myndighedernes krisehåndtering. For hende er det et symbol snarere end en chance at ændre på forholdene. Desuden mener hun, at det er upopulært at promovere restriktiv politik. Folk vil hellere engagere sig i sager, som er socialt mere acceptable, såsom feminisme eller Black Lives Matter. Samtidig findes der en del personer i “Save Sweden Covid19”, som stopper, for denne aktivisme er for krævende.

“Man føler virkelig, at man kæmper mod en kæmpe,” understreger hun.

Som det er nu, virker den svenske strategi i hvert fald næsten uforandret. Grundprincipperne, som krisehåndtering hvilede på, gælder stadigvæk; de eneste rigtige restriktionerne, der fandtes, nemlig at besøge ældre mennesker på plejehjem og at deltage i sociale arrangementer med flere end 50 personer, vil kunne blive ophævet fra den første oktober, og mange aktiviteter, studier og folks arbejdsliv begynder også at finde sted fysisk igen. Smittespredningen begynder dog at stige igen, blandt andet i Stockholm og omegn, så at det er svært at forudse, hvordan krisen og hermed reaktionen vil udvikle sig i løbet af de næste uger.

Den nyeste udgave af debatten
Samtidig med det, minder strategien, som andre lande forfølger lige nu – bortset fra kravet om mundbind – faktisk mere og mere om det, Sverige har gjort siden starten af pandemien. Diskussionen omkring mundbind er altså i virkeligheden den nyeste udgave af hele debatten omkring den svenske strategi, som har været kørende siden foråret, og den morbide konkurrence om, hvilket land der klarer sig bedst, kører stadigvæk med fuld fart i mange medier.

Dette kommer fra dilemmaet, man står midt i på tværs af grænserne. Man er ved at vurdere, hvor meget frihed, det er værd at ofre for at garantere sikkerhed, hvor individet står i forhold til gruppen i dette, og hvor statens magt både starter og stopper i det hele. Dette dilemma er i sig selv ikke nyt, for vi mennesker har prøvet at finde svar på disse eksistentielle spørgsmål, siden vi gik fra at være løse grupper af individer med forskellige interesser, som var i krig mod hinanden, til at blive et modernt samfund med en social kontrakt, som hviler på fællesinteresser. Det er bestemt kun sundt for vores demokrati, midt i en pandemi, at vi alle bliver ved at stille os selv disse kritiske spørgsmål, for refleksion og debat er de første skridt mod politisk ændring.

I denne process er det arbejde, som organisationen “Save Sweden Covid19” udfører, bemærkelsesværdigt, om ikke andet for symbolet: Individer kræver kollektiv handling gennem staten for at håndtere en krise, som truer det fælles gode, og dette mindretal tør stille spørgsmålstegn ved status-quo  for at gøre en positiv forskel i et samfund, som stræber efter konsensus. Med andre ord: Denne lille gruppe viser, at politik, i sin oprindelige definition, stadigvæk er værd at engagere sig i. Et vigtigt tegn, som burde give håb for fremtiden.

Dagen før demonstrationen jeg skal dække for at uddybe interviewet får jeg en kort mail. Andreia Rodrigues bliver nødt til at aflyse i sidste øjeblik fordi hun har feber og isolerer sig selv præventivt, mens hun venter på at blive testet.

Amélie Reichmuth er kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris. Hun har tidligere boet i Danmark og bor i dag i Stockholm.

Billede i artiklens top: /Save Sweden Covid19

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”