Mindre magt til EU

2017-06-30T10:08:06+00:00 Af |Interview, tema-mep-100|

EU’s magt er gået for vidt, og Morten Messerschmidt (DF) vil have mere selvbestemmelse til Danmark. 

27.10.2014 | MEP:TEMA | Han sidder afslappet i stolen. Han drejer hovedet mod vinduet og kigger ud over Bruxelles. Den Europæiske Unions hovedsæde og et storpolitisk magtcentrum. Man kan skimte de lange køer af biler, der i sneglefart smyger sig mellem højhusene. Han vender hovedet og grubler i et kort øjeblik, inden han svarer på, hvordan EU’s fremtid bør se ud.

”Mit håb er, at EU begynder at bevæge sig i en retning, hvor man lytter til og implementerer de bekymringer, som EU-skeptiske partier har,” fastslår han så.

Morten Messerschmidt (DF) er en mand med en klar vision for Danmarks fremtid i EU. Han mener, at EU træffer for mange beslutninger på områder som eksempelvis social- og udlændingepolitik. Områder, der burde være forbeholdt medlemslandene selv.

Hans mål er derfor at mindske Danmarks integration med EU. Magten skal flyttes tilbage til politikerne på Christiansborg.

Den sidste periode
Morten Messerschmidt blev i maj 2014 genvalgt til Europa-Parlamentet med rekordmange personlige stemmer. I september meldte han ud, at han ikke ville genopstille til parlamentsvalget i 2019.

”Det er både en personlig refleksion over, at ti år i Bruxelles er nok. Og så at jeg gerne vil tilbage og være en del af teamet på Christiansborg. Men det betyder ikke, at jeg ikke glæder mig til de kommende fem år.”

Den sidste periode i EU’s centrum vil Messerschmidt bruge på at få gennemført de mærkesager, der fik ham genvalgt. Og der er gode forudsætninger for det kommende arbejde.

Dansk Folkepartis gruppe i parlamentet, ECR, er efter konstitueringen endt som Europa-Parlamentets tredje største, og Messerschmidt er valgt som én af næstformændene i gruppen. Han har desuden fået posten som ordfører og rapporteur (EU-jargon for rapportør, red.) for Europa-Parlamentet i to sager. Blandt andet inden for konkurrencepolitik, hvilket vil stille ham overfor Margrethe Vestager, EU’s nye konkurrencekommissær.

Grænsekontrol
Ét af de vigtigste temaer under Morten Messerschmidts valgkamp var øget grænsekontrol. Ifølge ham begik man en fejl, da Danmark gik med i Schengen-samarbejdet i 2001 og nedlagde grænsekontrollen. For EU’s krav om fri bevægelighed har ifølge DF’eren givet Danmark problemer. Den åbne grænse har givet frie rammer for international kriminalitet, hvilket har betydet flere indbrud og tyverier. 

”Det er en vigtig sag. For på samme måde som man låser sin hoveddør om natten for at undgå indbrudstyve, så er det en god idé at kontrollere sin grænse,” forklarer han og peger på, at Danmark bør have samme undtagelse i Schengen-aftalen, som Storbritannien har, når det kommer til grænsekontrol.

Det vil blandt andet give Danmark mulighed for at foretage paskontrol på personer, der prøver at krydse grænsen.

”Det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at det forhindrer al kriminalitet i at bevæge sig over grænsen, men det er trods alt et meget godt værn.”

Indtil den britiske model kan blive en realitet i Danmark, ønsker Morten Messerschmidt at indføre tiltag, der holder sig inden for Schengens regler om fri bevægelighed. For eksempel i stil med den aftale Dansk Folkeparti indgik med VK-regeringen i 2011 om forøget grænsekontrol via toldere, nummerpladescannere og tilstedeværelse ved især den dansk-tyske grænse.

Flere forbehold
Det er ikke nogen nyhed, at Morten Messerschmidt længe har været fortaler for, at Danmark skal have flere forbehold i forhold til EU. Og han peger ofte på nogle konkrete områder, hvor det især er en udfordring for Danmark at være med i EU samarbejdet. Retsforbeholdet er blandt andet blevet undermineret af en række domsafsigelser fra EU-domstolen, som har gjort det vanskeligere at opretholde den selvstændige danske udlændigepolitik.

Inden for velfærdspolitik hersker der også konflikt. EU-domstolen har afsagt tre domme, der åbner for muligheden for, at unionsborgere kan få adgang til velfærdsydelser i alle lande. Det ser den garvede politiker som et udtryk for at udvide EU’s suverænitet, da Danmark ellers har en præcisering på unionsborgerskabet, der gør, at det ikke skal erstatte det nationale statsborgerskab.

En undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen har ellers vist, at immigranters udnyttelse af velfærd, også kaldet ”velfærdsturisme”, ikke er et alarmerende problem. Men den undersøgelse giver Morten Messerschmidt ikke meget for. Han mener, at ordet ’velfærdsturisme’ i sig selv er med til at skævvride debatten:

”Det, som Kommissionen analyserer, er folk, der reelt blot flytter for at få adgang til velfærdsydelser, hvor det, vi andre taler om, er rimeligheden i, at man eksempelvis i Danmark kan arbejde – og så sende den høje børnecheck hjem til børn, der befinder sig i Portugal eller Rumænien, hvor leveomkostningerne er signifikant lavere.”

Han ønsker derfor, at Danmark får et velfærdsforbehold, der gør, at Folketinget kan afgøre, hvornår de forskellige velfærdsydelser skal være tilgængelige.

Fremtidens EU
Morten Messerschmidts mærkesager har det til fælles, at de sigter mod at skabe en klar afstand mellem de politiske områder, EU dikterer og de, der skal være overladt til det danske Folketing.

For ifølge Messerschmidt skal EU bevæge sig i en retning, hvor man i højere grad accepterer, at der i mange lande er en modstand mod at have overdraget meget suverænitet på en række områder. EU’s fremtid skal ikke sikres ved at medlemslandene integrere sig endnu mere i EU men derimod, at nationer som Danmark kan få den selvbestemmelse, de ønsker.

”Hvis ikke man gør det, så tror jeg, at modstanden mod projektet vil vokse stadigt. Og derfor er det sådan set mere i EU’s end i vores interesse, at få løst det problem.”

Johannes Lange Baunsgaard er elev på journalistisklinjen på Vallekilde Højskole