Ny rumænsk regering står på tærsklen til store udfordringer

2021-01-30T14:35:29+00:00 lørdag, 30. januar, 2021|

Coronaepidemien bærer sin del af skylden for lav deltagelse ved det rumænske valg, men udbredt politikerlede er også en del af forklaringen. Det lave fremmøde gavnede det socialdemokratiske PSD, så den nye centrum-højre regerings flertal er ikke så stort som spået, men dog nok til at sikre stabilitet i parlamentet. Det er der også brug for op til en lang række udfordringer.

Analyse af Kjeld Erbs

Midt under coronaepidemien gik rumænerne den 6. december til valg for at vælge de 466 nye parlamentarikere, der skal lede landet i de næste fire år. Valget overraskede blandt andet ved, at Socialdemokratiet PSD blev det største parti, og at helt nyt højre-nationalistisk parti (AUR) fik næsten ni pct. af stemmerne. Desuden blev valgdeltagelsen rekordlav (31 pct.), opinionsundersøgelserne ramte ved siden af skiven og to partier (Pro Romania og det rumænske folkeparti PMP) med kendte politikere kom ikke over spærregrænsen på fem pct.

Et afgørende valg?
PSD stod til at tabe stort ved parlamentsvalget. I alle opinionsundersøgelser op til valget førte det liberale parti PNL med flere pct. over PSD. Og ved de sidste tre valg (Præsidentvalget i 2018, EP-valget i 2019 og lokalvalget i september 2020) er partiet gået tilbage. Denne gang tog meningsmålingerne imidlertid fejl på flere afgørende punkter: PSD blev det største parti med 29 pct., mens PNL opnåede 26 pct. Centrum-højre blokken USR-PLUS fik 16 pct, AUR som nævnt 9 pct., mens det ungarske parti UDMR fik 6 pct. Og kun her ramte opinionsundersøgelserne plet!

For reformfløjen PNL og USR PLUS blev valget en kæmpe skuffelse, da man havde set frem til et solidt centrum-højre flertal, der ikke blot kunne sikre den meget efterspurgte politiske stabilitet i landet i de næste fire år, men også gennemføre det egentlige politiske systemskifte 31 år efter december omvæltningen!

Hvorfor tog meningsmålingerne så meget fejl og hvorfor blev valgdeltagelsen så lav? Corona epidemien bærer sin del af skylden for det lave fremmøde og et lavt fremmøde gavner PSD. Men med til forklaringen hører en udbredt og voksende skepsis mod politikerne, for stemmeprocenten har været støt faldende siden omvæltningen i 1989. Det politiske system har med andre ord ikke været i stand til at ”levere” udvikling, velstand eller sundhed i et omfang der skaber opslutning til de politiske partier. Rumænien er stadig et af EU`s fattigste lande og et land hvor mere end tre mio. rumænere arbejder i Vesteuropa. Diasporaen er ensbetydende med et kæmpe brain-drain, som den nye regering har som mål at få til at vende hjem.

Hvilke partier stillede op?
Partierne i det afgående parlament bestod af:

  • PSD og dets politiske allierede i ALDE og Pro Romania (centrum venstre, nu sluttet sammen til et parti).
  • PNL og USR-PLUS (centrum højre),
  • UDMR (det ungarske parti, centrum), PMP (folkepartiet, centrum højre) og PPU (det humanistiske parti, centrum venstre).
  • Et helt nyt parti AUR (Aliantei pentru Unirea Romanilor, Alliancen for at forene alle rumænere) stillede op for første gang ved et parlamentsvalg. AUR er et nationalistisk, patriotisk parti med tætte forbindelser til den ortodokse kirke. Ved lokalvalgene i september fik partiet under en pct. af stemmerne!
  • Herudover stillede en række mindre partier op, som ikke nåede op over fem pct. spærregrænsen. Minoriteterne ”vælger” 18 medlemmer til Deputerkammeret.

Diasporaen
Rumænere i udlandet påvirker valgene i hjemlandet ganske betydeligt alene fordi diasporaen udgør ca. 3 mio. Ved flere tidligere valg har der været så alvorlige klager over organiseringen af valgene i udlandet, at det førte til skandaler i Bukarest. Denne gang har den liberale regering gjort sig umage for at lette adgangen til stemmeurnerne i udlandet. Der oprettedes hele 748 stemmesteder (330 mere end ved forrige valg!), hvor der kan stemmes over to dage. I Danmark kunne rumænerne stemme i København og i otte provinsbyer.

Diasporaen råder over seks pladser i parlamentet (fire i deputerkammeret og to i senatet) og den er kendt for i overvejende grad at stemme liberalt. Men også her var resultatet overraskende, da AUR vandt første pladsen i Italien og anden pladsen i andre store lande og PNL tabte dermed flere steder i diasporaen!

Ny mandatfordeling
De 466 pladser i parlamentet består af 330 mandater i Deputerkammeret og 136 i Senatet. Fordelt på partier ser det nye parlament således ud:

  • PSD: 157 (dep.110/senat.47)
  • PNL: 134 (93/41)
  • USR PLUS: 80 (55/25)
  • AUR: 47 (33/14)
  • UDMR: 30 (21/9)
  • Minoriteter: 18

Fire partier kom ikke over spærregrænsen på fem pct.: ALDE, Pro Romania, PMP og PPU og med dem forsvandt flere kendte politikere som Trajan Basescu, Victor Ponta m.fl.

Premierminister Ludovic Orban erkendte nederlaget og trådte tilbage. I hans sted har Præsidenten udpeget forsvarsminister Nicolae Ciuca (PNL) til midlertidig regeringsleder.

Præsidenten udtalte, at han under ingen omstændigheder ville udpege en PSD regering, men en centrum- højre regering! En mulig koalition er PNL, USR PLUS og UDMR, som vil råde over lidt mere end halvdelen af pladserne i parlamentet.

Den nye regering
Efter nogle dages dramatiske forhandlinger blev partierne PNL, USR PLUS og UDMR lige før jul enige om at danne en ny regering, hvor de 18 ministre fordeler sig således: PNL: ni, USR PLUS: seks og UDMR: tre. Med andre ord har reformfløjen på trods af det skuffende valgresultat alligevel både vundet slaget om regeringsmagten og flertallet i Parlamentet. Forhandlingerne resulterede også i, at den tidligere finansminister Florin Citu fra PNL blev premierminister. For de rumænske kvinder er sammensætningen af den nye regering imidlertid en stor skuffelse, for kun et enkelt ministerium ledes af en kvinde!

Den fastlåste situation der rådede i parlamentet under Ludovic Orbans regering siden december 2019 er dermed løst op. Nu ser det ud til, at den nye regering med et parlamentsflertal i ryggen vil være i stand til at indlede en gennemgribende reformering af landet, som mange har set frem til siden omvæltningen for 31 år siden.

Stabilitet
Rumænien har i de sidste otte år haft 12 forskellige regeringer og det udbredte håb er, at den nye regering sikres flere års stabilitet og arbejdsro. I de sidste otte år har PSD og dets støtter rådet over flertallet, men efter valget er flertallet skiftet til reformfløjen, selv om PSD blev det største parti. Den nye koalition hviler imidlertid på et relativt spinkelt flertal og der skal ikke mange partikrydsere (traseister) til, før regeringen væltes. En anden trussel er intern splid i PNL, hvor især de transilvanske PNL- parlamentarikere føler sig forbigået. I det hele taget er der en vis vrede/skuffelse i PNL over at man klarede sig så dårligt i valget og at man derfor måtte afgive for mange poster til USR PLUS og UDMR.

Udfordringer
Vanskelighederne tårner sig op for den nye regering: sundhedsvæsenets rolle under epidemien har været utilstrækkelig, mest fordi det rumænske sundhedssystem er underfinansieret og fordi alt for mange rumænske læger og sygeplejersker arbejder i Vesteuropa!

Kan den nye regering håndtere sagen om 40 pct. stigning i de statslige pensioner, som PSD trumfede gennem parlamentet på trods af finansministerens: ”det har landet ikke råd til!” Kan den fjerne de ekstremt høje specialpensioner, som eliten har bevilget til sig selv, som landet heller ikke har råd til?

Et andet problem er at genoprette retsvæsenets uafhængighed, som den tidligere PSD-regering svækkede i 2018? Her skal Retsplejeloven og Straffeloven ændres på afgørende punkter. Med det nye flertal er der udsigt til, at retsvæsenet kan bringes tilbage til mere normale forhold. Det har stor betydning for landets forhold til Europa på den måde, at Rumænien siden optagelsen i EU i 2007 har været underkastet et såkaldt CVM regime (CVM: Cooperation and Verification Mechanism). Netop fordi landet haltede bagefter de øvrige Central- og Østeuropæiske lande m.h.t. korruption og retsvæsenet afhængighed af den udøvende magt, blev landet fra dag et i 2007 sat under overvågning. Alle rumænske regeringer ønsker at komme af med CVM regimet, som de føler er ydmygende. Lykkes det den nye regering at ændre de love der i 2018 svækkede retsvæsenet, er der udsigt til, at CVM-overvågningen ophører.

Ikke mindre nødvendigt er det at videreføre og udvide investeringerne i infrastruktur, hvor især motorveje skal anlægges, således at Rumænien kobles på det europæiske motorvejsnet og således at Rumæniens to provinser bindes sammen med en motorvej (”Autostrada Uniri” fra Bukarest til Iasi i Moldavien). Der skal bygges nye sygehuse og IT skal udbredes i den offentlige administration. Der skal vedtages en off-shore lov, der kan sætte gang i udnyttelsen af gasreserverne i Sortehavet.

Den nye regering har også erklæret, at man vil søge at ændre grundloven på visse punkter, f.eks. reglerne for sammensætningen af forfatningsdomstolen (CCR). I det hele taget er der et stort behov for at afpolitisere statsinstitutionerne, hvor PSD gennem mange år har udvidet bureaukratiet voldsomt ved – siger onde tunger – at ansætte PSD medlemmer på stribe i højt betalte stillinger.

Endeligt er der en opgave i at privatisere offentlige selskaber (f.eks. forsyningsselskaber) og visse statslige institutioner. Et helt separat problem er hovedstaden Bukarests enorme gæld. Hvordan det skal løses, foreligger der ikke endnu nogen plan for. Et andet hovedstadsproblem er varmeforsyningen eller rettere mangel på varmeforsyning. På grund af mange års manglende vedligeholdelse under den tidligere PSD-overborgmester Gabriel Firea er varmeforsyningen ustabil eller fraværende. Det bringer skrækkelige minder frem hos mange om de barske år i firserne.

Et gyldent windovs of opportunity
Rumænien er sakket agterud sammenlignet med f.eks. Polen og Tjekkiet. Landet har et enormt potentiale for at udvikle sig: et uhyre frugtbart landbrugsareal, store energi- og naturressourcer, en veluddannnet befolkning samt store muligheder for masseturisme. Som følge af medlemskabet af EU ser man lige nu ind i et gyldent windovs of opportunity. Spiller den nye regering kortene rigtigt og kan den undgå intern ballade, vil den kunne overvinde mange af vanskelighederne.

Måske kan det lykkes, for den nye regering er i den heldige situation, at den vil modtage 80 mia. euro efter EU`s genopretningsfond og EU-budgettet 2021-27. Det afgørende i den forbindelse er, om landet vil være i stand til at absorbere så voldsom en tilførsel af penge? Der er i det seneste år gennemført en række erhvervs- og investeringsfremmende initiativer. Men sporerne skræmmer, for rumænske regeringer har hidtil haft svært ved at absorbere EU tilskud.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. 

Billede i artiklens top: Wikimedia Commons.