Lige nu sidder der ifølge de græske myndigheder mere end 15.000 flygtninge og migranter i De Ægæiske Øers lejre. Kapaciteten er dog kun 8.000. Manglen på plads og fremtidsudsigter gør lejrene særligt usikre for kvinder og børn, men også unge mænd er begyndt at miste håbet. Frygten for fremtiden fik således forleden en pakistansk mand til at sætte ild til sig selv på Samos.

14.11.2016 | TEMA: EU OG FLYGTNINGENE | Omgivelserne rundt om detentionscenteret Vathy på Samos er trøstesløse. På trods af den smukke udsigt over Samos By, det blå hav nedenfor og havnen overfor, skærer det dobbelte hegn med pigtråd på toppen nemlig idyllen midt over.

På pigtrådens pigge hænger der paprester med halve og hele ord, trevlede trøjer, makkerløse sokker og iturevne plastikposer. Tingene er enten blæst eller smidt derop, men i sikkerhedszonen kan ingen komme til at pille dem ned igen, så nu hænger de der bare og skærmer for udsigten. Bag hegnet kan man se og lugte affaldscontainerne, der står i efterårssolen få meter fra den nærmeste beboelse.

De fleste steder består den af små grønne telte – direkte placeret på betonstierne – for der er ikke længere plads til de nye flygtninge i Vathy-lejrens barakker og containere. Inde bag det grønne, tynde nylonstof kan man høre børn, kvinder og mænd tale, græde og skændes. Der er ikke mulighed for privatliv bag pigtråden, og sådan er det bare, om man bor her nogle uger – eller som nogle af lejrens unge mænd i mange måneder.

Udsigten til trøstesløsheden fra inde bag det dobbelte hegn fik for to uger siden en ung pakistansk mand til at sætte ild til sig selv. Efter mange måneders venten, i det der af blandt andre Læger uden Grænser og Human Rights Watch er beskrevet som en af Grækenlands værste lejre, kunne den 26-årige asylansøger Aiman* ikke udholde ventetiden og uvisheden længere, hvorfor han hældte benzin over sig og strøg en tændstik.

Letantændelige forhold
Det er ikke første gang ild har været anvendt som protest på Samos. I juni i år blev en barak i Vathy-lejren antændt og brændte ned til grunden, mens andre blev ødelagt af flammerne. Det skete under en protest for bedre forhold og mod overbelægning i lejren. Dengang var der plads til 260 mennesker, men der boede mere end 1.100 ifølge Læger uden Grænser. Ligeledes har ild flere gange været brugt på øen Lesbos mod nord. Det skete blandt andet i oktober, da en gruppe flygtninge og migranter antændte en del af Moria-lejren i frustration over lange asylbehandlingstider og overbelægning.

Dog ryster den seneste hændelse på Samos selv de efterhånden hærdede lokale, der hjælper til i lejren. For selv om der har været uro, vold og kampe mellem de forskellige nationaliteter før, så er selvmordsforsøget noget nyt og et højt, klart råb til omverdenen om, hvor desperat situationen er blandt nogle af flygtningene og migranterne, siger danske Bettina Espersen, der er forkvinde for Venligboerne/Friendly Humans Samos på øen:

“Nogle af flygtningene og migranterne har været her i lang tid. De kom, før EU indgik deres aftale med Tyrkiet i marts. De får intet at vide fra myndighederne, der er intet for dem at give sig til, og der er ingen udsigt til en meningsfyldt fremtid. De, der har været her længe, bliver deprimerede, og nogle begynder at drikke, selv om de er muslimer,” siger hun.

Ikke beregnet til lange ophold
Da lejren blev bygget på en bjergskråning bag Samos By i 2007 til 260 mennesker var den ikke beregnet til lange ophold. Det var den heller ikke, da den blev udvidet til at huse 636 i juni 2016, men i takt med at Grækenlands nabolande mod nord har lukket grænserne, er der nu fyldt i stort set alle lejre i landet.

Over 60.000 mennesker er stuvet sammen i omkring 45 lejre på øerne og fastlandet, og selv om Samos’ lokale indbyggere gerne så, at Vathy snart blev tømt, så tyder intet på, at det er muligt. EU smøler nemlig med at implementere en lovet omfordeling af 66.400 flygtninge og migranter fra Grækenland og med at sende personale til de græske øer, der kan hjælpe med at gennemgå alle asylansøgningerne, erkender EU-kommissionen i egne rapporter.

Således er blot 4.455 genhuset i andre EU-lande til og med september i år, ligesom der ikke er ankommet nyt personale til Grækenland siden i sommer.

Fra asken til ilden
For mange beboere i Vathy er genhusning til et andet EU-land en utopisk drøm, så målet er blot at slippe fra væk fra Samos og komme til fastlandet. Dog tyder en stribe rapporter og advarsler fra Human Rights Watch, UNHCR, Red Barnet og Røde Kors på, at situationen der er mindst lige så trøstesløs som på De Ægæiske Øer. I løbet af sommeren blev der meldt om skadedyr som rotter, lus, væggelus og fnat i flere lejre, og nogle steder klagede flygtningene endvidere over slange- og skorpionbid. Som om frygten for giftigt kryb ikke var nok, meldes der nu også om stadig flere seksuelle overgreb på kvinder og børn i de overfyldte lejre, siger Roland Schoenbauer, der er UNHCR’s talsmand i Grækenland:

“UNHCR er meget bekymrede over det, vi hører fra nogle af lejrene. Vi ved, at der har været en massevoldtægt af en uledsaget mindreårig på Lesbos, men der er problemer flere andre steder også. Det er frygteligt. Det, der skal til for at situationen for alvor bliver bedre, er, at EU-landene holder deres ord og tager de flygtninge, de har lovet. På øerne kommer der flere nye flygtninge og migranter ind, end der bliver sendt videre til Athen, så situationen bliver værre og værre,” siger Schoenbauer.

“På kort sigt skal der mere sikkerhed ind i lejrene, men det er statens ansvarsområde – ikke vores. Der er for mange mennesker i lejrene, de lever under kummerlige forhold, og det gør kvinder og børn udsatte for den seksuelle vold, vi begynder at høre om nu. Vi arbejder på højtryk for at træne NGOer i at forebygge seksuel vold og identificere ofrene, men systemet er ikke perfekt.”

Makedonien lukkede grænsen
Indtil 20. marts rejste de fleste flygtninge og migranter igennem Grækenland mod nord, hvorfra de via Makedonien og Serbien kom til EU-landene Kroatien, Slovenien og Østrig og derfra videre til Tyskland. I starten af 2016 lukkede Makedonien dog for grænsen til Grækenland, og snart camperede 10.000 desperate mennesker i Idomeni (billedet) – på den græske side af den græsk-makedonske grænse. Efter nogle måneders standoff ved grænsen blev de mange tusinder tvunget ind i lejre over hele landet, og siden er tusinder andre kommet fra Tyrkiet. Mange af dem sidder fast i de overfyldte lejre på De Ægæiske Øer, men andre har taget turen til Athen – legalt eller illegalt.

En af dem er den 27-årige pakistaner fra Kashmir-provinsen, Amir Zulfiqar, der endelig efter otte måneder på Samos har fået de papirer, der gør det muligt for ham at tage færgen til Athen:

“Jeg har siddet fast på Samos uden at vide, hvad der skulle ske med mig. Politiet sagde hele tiden, at jeg skulle vente. Men det var virkelig hårdt ikke at vide, om jeg skulle sendes tilbage til Tyrkiet, eller om jeg kunne få lov at blive? Jeg ankom til Grækenland før den 20. marts, så jeg har ventet i otte måneder. Nu har jeg endelig fået mine papirer, og jeg glæder mig til at sige farvel til Vathy-lejren og komme videre,” siger han.

Athen bliver dog ikke nogen dans på roser for Amir Zulfiqar. Tusindvis af andre flygtninge og migranter har de senere år gjort den græske hovedstad til deres midlertidige hjem, og det kan ses på byens pladser, parker og tidligere tomme huse.

Mange er i dag fyldt med desperate mænd og familier, der drømmer om at rejse videre til det nordlige Europa. På hegnene rundt om parkerne hænger der derfor vasketøj, mens unge mænd hurtigt smutter ind og ud mellem buske og træer i Victoria Parks vildnæs. Det er her byens mandlige prostituerede holder til – sammen med misbrugere og hjemløse. Her er det muligt at tjene lidt penge til opholdet i Athen eller rejsen videre mod nord, for med grænsernes lukning er det ikke blevet umuligt at komme ind i resten af EU – blot meget sværere og dyrere.

Desperation i lys lue
Amir Zulfiqar ved endnu ikke, om han prøver at rejse hele vejen mod nord. Indtil videre har han fået lov at blive i Grækenland på ubestemt tid, og igennem en ven har han allerede fundet et job i Athen, fortæller han glad via WhatsApp. Dog er der skår i glæden, for den unge pakistaner, der ligger forbrændt i sengen på hospitalet i Samos By var en af hans bekendte. De sad begge i Vathy-lejren i flere måneder, men mens Amir Zulfiqar nu er rejst videre, vil han aldrig glemme, hvordan tiden på ferieøen Samos føltes, siger han.

”Jeg har været stresset, haft konstant hovedpine, været deprimeret og begyndte på et tidspunkt at drikke alkohol. Det var der flere af os, der gjorde, for dagene var så lange og udsigten til at komme videre så dårlig, at vi ikke kunne holde ud at tænke på i morgen. Hvis man har boet i Vathy-lejren, ved man hvor trøstesløst, der er. Der er ikke noget at se frem til, og dagene er bare fyldt med tomhed,” fortæller Amir Zulfiqar.

Mens Amir Zulfiqar i starten af oktober fik besked om, at hans asylansøgning imod alle odds var blevet accepteret af de græske myndigheder, fik den 26-årige Aiman afslag. Frygten for at blive sendt tilbage til Tyrkiet og derfra videre til Pakistan, hvor han føler sig truet på livet, fik ham til at opsøge en smugler. Han skulle væk fra Samos for at overleve, men smugleren tog kun hans penge.

Derefter besluttede Aiman sig for at tage det drastiske skridt og sætte ild til sig selv, fortæller han igennem en ven fra hospitalssengen i Samos By. Tanken om deportation eller i bedste fald at skulle leve bag det dobbelte hegn under pigtråden og med manglen på plads eller fremtid i længere tid, fik den unge pakistaner til at give op. I dag plejer venner og frivillige Aiman på Samos Hospital, men mens de kan hjælpe med at lindre pinen fra brandsårene, så kan de ikke lindre angsten over fremtiden eller smerten ved livet i Vathy-lejren.

aiman_samos-2

Aiman, der ikke vil have sit efternavn offentliggjort, ligger fortsat på hospitalet i Samos By. Han forsøgte i starten af oktober at tage sit eget liv ved at sætte ild til sig selv, da han fik afslag på sin asylansøgning. – Foto: Anna Klitgaard

Anna Klitgaard er freelancejournalist. Hun har igennem de seneste 15 måneder fulgt flygtningekrisen tæt og besøgt de græske øer Samos og Lesbos fem gange. Herfra har hun arbejdet som journalist og frivillig. Desuden har hun taget turen med flygtningene op igennem Europa via Balkanruten 

Billede i artiklens top: Darko Vojinovic/AP/Polfoto