Partirevolutionen fra nettet

2017-06-30T10:08:23+00:00 Af |Baggrund|

Det seneste oprør på den politiske scene i Tyskland kommer ikke fra højrefløjen eller venstrefløjen. Det kommer fra internettet, hvor Piratpartiet har taget sit afsæt og siden er rykket direkte ind i fire delstatsparlamenter med nye mærkesager og en ny vælgerskare bag sig. 

26.07.2012 | DEMOKRATI | De optræder i slidte sandaler med bare tæer i TV-talkshows og har gerne en tændt mobil ved hånden, hvis seerne skulle få lyst til at stille dem et par spørgsmål undervejs. De lægger alle beslutninger ud til åben debat på internettet og gør en stor dyd ud af at tage brugernes holdninger med videre i det politiske arbejde. Og så er de i løbet af 2011 og 2012 blevet valgt ind i de tyske landdage i både Berlin, Saarland, Nordrhein-Westfalen og Schleswig-Holstein.

Det drejer sig om det tyske Piratpartiet. Det såkaldte ‘internetparti’, der blev stiftet i Sverige, men siden er vokset allermest og har haft størst parlamentarisk succes i Tyskland. Måske fordi partiet her har formået at sætte andre emner på dagsordenen end blot det oprindelige fokus på ophavsret.

Kig til alle beslutninger
Grundtanken bag det tyske Piratparti er, at de nye teknologiske muligheder skal bruges til at sikre nærdemokrati og medindflydelse for alle, der kan betjene dem.

”For os handler det ofte mere om at ændre den politiske proces end at have et fuldt partiprogram på alle områder,” fortæller Torsten Krahn, ledende pirat og pressetalsmand i partiets afdeling i Schleswig-Holstein. Her mødte de nye tanker så stor opbakning ved valget i maj, at Piratpartiet fik seks mandater i landdagen i Kiel.

”Vi vil gøre de politiske beslutninger åbne og forståelige for alle. Det er den røde tråd i vores politik, og derfor arbejder vi blandt andet for at begrænse lobbyismen og den øgede overvågning af borgerne,” fortæller Torsten Krahn.

Tankerne om gennemsigtighed og medbestemmelse går igen i den politiske proces, hvor Piratpartiets debatter eksempelvis streames live på nettet, men altså også som et vigtigt pejlemærke i forhold til partiets mærkesager. Piraterne har en indædt modstand mod ophavsretten og går ind for, at alle bør have fri adgang til musik, kunst og informationer på nettet. Men tankerne slår også igennem på eksempelvis social- og uddannelsesområdet. For eksempel mener partiet, at man skal arbejde mere med læringsmål end læseplaner i de tyske skoler.

Partiet har dog langt fra meninger om alle traditionelle politiske emner, og det er helt bevidst, fortæller Torsten Krahn.

”Vi ville helt sikkert få flere vælgere, hvis vi havde et flot stort partiprogram, men det er ikke, hvad vores kernevælgere vil have. De har fået nok af den hidtidige politik. Derfor mener jeg – og flere af de oprindelige pirater – at vi skal koncentrere os om de temaer, som er vigtigst for fremtiden,” forklarer han.

Unge mænd
Netop partiets kernevælgerne er interessante at studere. Professor Stefan Appelius fra Universität Potsdam har udgivet en bog om partiet, og han mener, at Piratpartiet med sine nye tværgående idéer har ramt en politisk åre, som ingen af de andre partier har formået at fange. Det sikrer især opbakning fra unge mænd i alderen 18 til 29 år. Og gennemsnitsalderen ligger langt under de andre partiers på 37 år.

”De etablerede partier har sovet, mens der er sket store samfundsmæssige ændringer. Med de nye kernebudskaber rækker Piratpartiet ud over internetpolitik og når en gruppe af venstrefløjs-liberale, som har følt sig overkørt af det politiske system,” siger Stefan Appelius.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Medlemstallet tog på himmelfart efter Europa-Parlamentsvalget i 2009, og i dag kan partiet mønstre over 30.000 medlemmer. Meningsmålinger viser, at Piratpartiet er Tysklands fjerdestørste parti, kun overgået af CDU/CSU, SPD og De Grønne.

”Man kan sige, at partiets hidtil vigtigste bidrag er, at de har gjort så mange mennesker nysgerrige efter at deltage i demokratiet igen,” fastslår professoren.

Uden for mønstret
Den udlægning kan Torsten Krahn i Schleswig-Holstein skrive under på. Han havde interesseret sig for politik i 22 år, da han i 2009 fandt sig selv blive hjemme på sofaen til Europa-Parlamentsvalget. Han var simpelt hen blevet træt af tysk politik. Men så sendte en kammerat ham et link til Piratpartiet, og efter en måneds research var han overbevist.

”Havde du spurgt mig for fire år siden, ville jeg aldrig gå ind i politik. Det er kommet lidt step-by-step, og det er rigtig sjovt. Men jeg er også realist. Jeg ved, at vi skal kæmpe for at holde fast i vores politik og ikke mindst gøre vores resultater synlige,” siger Torsten Krahn.

Han oplever, at det kan være svært for partiet at navigere rundt i det traditionelle politiske landskab.

”Udfordringen er, at vi bliver bedømt efter det partimønster, som de andre partier og medierne kender, selvom vi repræsenterer en ny form for politik. Rent filosofisk kan man ikke placere os på en traditionel høje-venstre-skala. Vi arbejder mere temaorienteret og vil samarbejde med alle partier, som kommer med gode forslag,” lyder det fra pressetalsmanden.

En fremtid ved siden af De Grønne
Også rent organisatorisk kæmper Piratpartiet med at finde den rigtige form. Det er ikke altid let at lokke de livlige internetbrugere ud i partilokalerne, når der skal klistres plakater og deles foldere ud. Det giver også visse udfordringer at invitere alle interesserede til at deltage i landsmøder og lignende, når der ikke længere er plads til alle i en almindelig hal.

Piraterne er dog nødsaget til at finde en langtidsholdbar løsning i forhold til at sikre den demokratiske medbestemmelse, hvis de skal have en fremtid i tysk politik. Det mener professor Stefan Appelius.

”Det må under ingen omstændigheder udvikle sig til et parti som alle de andre. Så ville det gå under. Hvis partiet omvendt forstår at leve op til sine mærkesager og tage folkets meninger med videre ind i parlamenterne, har det gode chancer for at etablere sig permanent på det politiske spektrum ved siden af De Grønne,” vurderer han.

Ny fokus på netpolitik
Og trods en periode med interne grøftekampe og beskyldninger om enkelte medlemmers sympati for højreradikale synspunkter oplever partiet allerede de første små succeser. For eksempel bliver flere af de politiske debatter i Tyskland i dag vist på internettet, og den tyske regering har som noget nyt sat netpolitik og online borgerinddragelse på dagsordenen. At den omstridte ACTA-lovning kuldsejlede skyldes også til dels Piratpartiet, mener Torsten Krahn.

”Det er ikke kun vores fortjeneste, men vi er én af årsagerne. De andre partier er begyndt at overveje, hvad de kan gøre anderledes i forhold til eksempelvis netpolitik, og det vigtigt, at Piratpartiet er med til at holde fokus på de emner,” lyder det fra den schleswig-holsteinske pirat.

Om det lykkes Piratpartiet at revolutionere selve indholdet af tysk politik vil vise sig, ikke mindst efter Bundestagsvalget i 2013. I første omgang er det vigtigste for partiet dog at revolutionere den måde, som det politiske system fungerer på.

”Undersøgelser viser igen og igen, at befolkningens tillid til politikerne er helt i bund. Og det er de mekanismer, som vi har sat ord på,” siger Torsten Krahn.