Patentafstemning er brolagt med kompleksiteter

2017-06-30T10:08:12+00:00 Af |Baggrund|

Folkeafstemningen om en fælleseuropæisk patentdomstol har fra starten været stemplet som teknisk svær og uegnet til at blive udlagt til folkets røst. Over den næste uges tid sætter Magasinet Europa fokus på, hvad vi skal stemme om, og hvad der er på spil.

10.3.2014 | PATENTAFSTEMNING | Den 25. maj er der valg til Europa-Parlamentet, hvilket er samme dag som ukrainerne, ifølge en optimistisk plan, også skal til stemmeurnerne. Under utvivlsom mindre international bevågenhed skal vi herhjemme desuden forholde os til, hvorvidt Danmark skal deltage i den kommende fælleseuropæiske domstol, der etableres som en overbygning til Det Europæiske Patentkontor (EPO) i München.

Patentreformen giver EPO mulighed for at udstede såkaldte enhedspatenter, hvor den nye mellemstatslige domstol efterfølgende skal bilægge patenttvister og håndhæve patentrettigheder. Både enhedspatentet og afgørelser i søgsmål vil gælde direkte i alle deltagerlandene.

”Det er i virkeligheden et spørgsmål, som de danske virksomheder helt selv burde afgøre, ” skrev udenrigsminister Martin Lidegaard i sidste uge i et debatindlæg på altinget.dk. Ikke desto mindre vil kampagnefolket de næste 10 ugers tid skulle slås om menigmands stemme.

En kampagne, der dog meget let kan drukne i Melodi Grand Prix, indenrigspolitiske trakasserier og storpolitiske konflikter i Østeuropa.

Den syvende EU-afstemning på godt 40 år
Patentafstemningen er den syvende danske folkeafstemning om europæiske spørgsmål siden 1972. I 1990’erne, mens reformiver og traktatforhandlinger stadig var på mode i EU, var afstemningerne hyppige. De mange folkeafstemninger har givetvis medvirket til, at danskerne ofte fremstår som blandt de mest vidende om EU i diverse undersøgelser.  

Siden Euro-afstemningen i 2000 har danskerne dog kun ’direkte’ stemt om den royale arvefølge, som det skete i forbindelse med det sidste valg til Europa-Parlamentet for fem år siden. Dette var samtidig den første folkeafstemning siden 1978, der ikke omhandlede europæisk samarbejde.

Det er heller ikke til regeringen og resten af ja-fløjens udelte begejstring, at en afstemning nu er forfatningsretligt nødvendig.

”Den beslutning – med alle de tekniske spørgsmål, den indebærer – bør vi kunne træffe her i Folketinget,” sagde statsministeren under sidste års afslutningsdebat.

Længe håbede regeringen, at Dansk Folkeparti ville lægge stemmer til at opnå femsjettedeles flertal, som Grundlovens paragraf 20 foreskriver, og dermed undgå folkeafstemningen. Et flertal der er opnået flere gange før (i 1989, 1992 og 2005), hvor patenter og suverænitetsafgivelse har været behandlet i Folketinget. Men regeringen ventede forgæves.

Patentdomstolen etableres uanset hvad danskerne stemmer
Der er flere elementer i patentreformen, men det er oprettelsen af domstolen som i fraværet af det nødvendige flertal iværksætter folkeafstemningen.

Der er tale om suverænitetsafgivelse uden hjemmel i det eksisterende traktatgrundlag, da den mellemstatslige domstol får ”kompetence til at træffe afgørelser, der har direkte virkning for borgere mv. her i landet,” som et notat fra Justitsministeriet i maj sidste år konkluderede.

Et fælleseuropæisk patentsystem har været diskuteret siden starten af 1970’erne, hvor Den Europæiske Patentkonvention blev etableret i 1973, og trådte i kraft godt fem år senere. En konvention Danmark først tiltrådte i 1990.

Den nye patentreform vil  træde i kraft når 10 EU-medlemslande plus de tre store medlemslande (Frankrig, Storbritannien og Tyskland) har ratificeret aftalen. Det er hermed ikke et spørgsmål om patentdomstolen kommer eller ej, men om Danmark skal stå uden for sammen med foreløbigt Spanien og Italien.

EU’s nyeste medlemsland Kroatien har endnu ikke besluttet sig, men forventes at ratificere reformen. Polen er uafklaret og Irland skal ligeledes afholde en folkeafstemning om patentreformen, sandsynligvis næste år.

Tour de kampagneargumenter
Patentafstemningen adskiller sig fra traktatafstemningerne i 1986 og i 1990’erne ved at omhandle én specifik problemstilling. Men det gør ikke nødvendigvis kampagnen enklere for de respektive parter.

Trods den oplagte sammenligning af Tour de France og folkeafstemningen igennem EPO forkortelsen, er det sikkert svært for mange at komme op på den store klinge. Afstemningens sværhedsgrad bliver ikke mindre af, at der stadig er uklarheder om, hvordan domstolen præcist kommer til at fungere i praksis og om hvordan den fremtidige udvikling inden for softwarerettigheder vil forløbe.

Ligeledes er der stor uenighed om, hvorvidt en ’vent-og-se-hvad-der-sker-strategi’, hvor vi i første omgang står uden for, vil være til skade eller gavn for danske virksomheder.

Det hele behøver dog ikke være så teknisk, som Dansk Folkepartis to spidskandidater til Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt og Anders Vistisen, skrev for et par uger siden i et læserbrev i en række lokale aviser og folkeblade.

Udfaldet af folkeafstemningen er vigtig for rigtig mange erhvervsdrivende, iværksættere og virksomheder, der til hverdag lever af deres innovative opfindelser. Men med modsat fortegn alt efter, hvem man spørger. Ja-fløjen påpeger blandt andet forenklinger i de administrative processer og penge sparet, mens nej-fløjen argumenterer for dyre retssager og en glidebane mod softwarepatenter.

Til at gøre os klogere på argumenterne for og imod, har vi derfor bedt hhv. Dansk Industri og Retsforbundet om at forfatte hver en artikel, der kan læses i Magasinet Europa over de næste dage. Vi har desuden indbudt til en ekstra etape, hvor de forholder sig til ’modpartens’ argumentationskæder.

Rasmus Leander Nielsen er ansvarshavende redaktør på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Alexandre Dulaunoy