Polens lave fødselstal står til at skabe en række problemer for landet. Regeringen forsøger at få landet tilbage på sporet ved at gennemføre familiepolitik med “baby-incitament”. Det er dog ikke nok med hurtige lappeløsninger, siger kritikere.  

18.05.2017 | POLEN | I 2014 skulle polske Anka Lekarska foretage et valg. Hun var netop blevet gift og boede i Dubai. Her fandt hun ud af, at hvis hun ønskede at få børn, ville hun kun få begrænset barselsorlov. Når hun sammenlignede dette med sit hjemland Polen, som giver større sociale ydelser, var valget om at vente med moderskab indlysende.

Men Anka Lekarska fortsatte med at vente med at få børn, da hun vendte tilbage til Polen. Hun påtog sig flere midlertidige jobs, mens hun ventede på at få en fast stilling, som kunne give hende betalt barselsorlov.

“Der er et års barselsorlov i Polen, så jeg kan have et år sammen med min baby,” forklarer hun i dag.

“Endelig i december 2015 fik jeg et permanent jobtilbud, og vi begyndte at forsøge at få barn… Jeg blev gravid i juni 2016,” siger hun.

Anka Lekarska bor i dag i Warsawa og blev i foråret førstegangsmor i en alder af 34 år. Hun er en af de mange polske kvinder, som vælger at udskyde at få børn på grund af karriere eller økonomiske årsager. På grund af denne forsinkelse – og i kombination med andre faktorer såsom manglende offentlig støtte – har Polen oplevet en nedgang i den samlede fertilitet.

Ifølge Population Reference Bureau er Polens nuværende samlede fertilitetskvotient 1,3 børn pr. kvinde. For at fastholde den nuværende befolkning er det nødvendigt med 2,1 børn. Og desto længere tid kvinderne udsætter ægteskabet og børn, desto færre børn er de i stand til at få uden hjælp fra medicinske indgreb såsom reagensglasbefrugtning, hvilket iøvrigt er stærkt reguleret i Polen.

Svindende arbejdsstyrke
De langsigtede konsekvenser af denne udvikling er en svindende arbejdsstyrke i forhold til antal af polakker, der er afhængige af den. Gennem de senere år har forskellige polske regeringer iværksat en række initiativer for at styrke incitamentet til at få børn. Disse planer har dog endnu ikke medført nogen langsigtede forbedringer af Polens fertilitet.

Dr. Izabela Styczyńska, Vicedirektør i Center for Social og Økonomiske Forskning i Warszawa, påpeger, at en forbedret betalt barselsorlov i 2014 kun var gældende et enkelt år, mens et andet initiativ, der gav en enkeltgangs fødselsbetaling, kun var gældende i to år.

“Det var ikke en langtidsholdbar strategi, som blev implementeret, men mere ad hoc handlinger fra forskellige regeringers side for at vinde et valg,” siger Izabela Styczyńska.

Izabela Styczyńska påpeger en manglende institutionel stabilitet som en vigtig faktor, der påvirker lysten til at få børn i Polen. Manglen på stabilitet gør sig eksempelvis gældende fra det regerende Lov- og Retfærdighedspartis side. Sidste år trak regeringspartiet en forhøjelse af pensionsalderen tilbage sidste år. Pensionsalderen var i 2012 blevet hævet til 67 år, men nu blev den sat ned til blot 60 år for kvinder og 65 for mænd. Dette mindsker dog blot antallet af erhvervsaktive og bremser den økonomiske vækst.

“Den polske regering har ingen vision om at udfordre den demografiske udvikling i Polen, og denne regering er endnu værre på grund af  reformen af pensionsalderen. Ændringer, ændringer og ændringer er den værste strategi til at hjælpe folk med at opbygge noget,” siger hun.

“At få et barn og opfostre et andet menneske er en lang proces. Langtidsholdbare strategier er nødvendige.”

Baby byrde
Som nybagt mor er Anka Lekarska et af ofrene for den kortsigtede politik. Hun troede, at hun var berettiget til en engangs ‘baby’-bonus på 1000 PLN (ca. 1750 kr.), men betingelserne for denne betaling blev ret pludseligt ændret af regeringen, fortæller Anka Lekarska. Hun venter stadig på at finde ud af, om hun opfylder kriterierne.

“Det var meget skuffende,” sagde hun.

Den seneste betalingsordning, kaldet ’500+’, har også skabt kontroverser. Siden april sidste år har ’500+’ støttet familier i Polen med finansiel hjælp. Denne ordning sigter mod at skabe større familier, ikke tilskynde nye, da pengene går til det andet og efterfølgende børn under 18 år. Derfor vil Anka Lekarska, der ikke har nogen tidligere børn, blive udelukket fra denne betaling.

“Efter min mening er den økonomiske støtte fra regeringen utilstrækkelig,” siger Anka Lekarka om mødre i hendes situation.

’500+’ ordningen er blevet kritiseret på grund af de høje omkostninger, der er anslået til 5 milliarder euro om året. Dr. Paweł Strzelecki, adjunkt på Warsaw School of Economics’ institut for statistik og demografi, forklarer, at programmet ikke var designet til at nå bestemte familier. Dette betyder, at programmet er utrolig dyrt, men sandsynligvis vil nedsætte den samlede fattigdom og skabe en generel tilskyndelse til at have børn.

Dr. Izabela Styczyńska fastslår, at selvom initiativet stadig er nyt, er der sket en stigning i antallet af fødsler, siden 500+ blevet introduceret. Hun fremhæver at der har været lignende stigningers i fødselstallet efter tidligere kortsigtet politik. Izabela Styczyńska frygter dog, at det måske ikke er nok med bare ’500+’.

“Der er andre aspekter som work-life-balance, ustabilitet og manglende institutionel støtte. Det skal kobles sammen med denne økonomiske fordel, og så kan det være nyttigt. Ikke alene.”

Eksterne styrker
Polens faldende fødselstal skyldes blandt andet, at polske kvinder bliver inspireret af tendenser fra eksempelvis Vesteuropa.

“Globalisering, muligheden for kvinder kan få en uddannelse, og åbne grænser, der gør det muligt for os at rejse,” forklarer Izabela Styczyńska som nogle af de faktorer, der har bidraget til forsinkede ægteskaber og færre børn.

Kvinderne fokuserer i stedet i højere grad på sig selv og deres karriere. Ifølge Eurostat har antallet af ægteskaber i Polen været faldende siden 2008. Undersøgelsen tillægger ændringen i ny adfærd blandt de unge, “der ved planlægningen af fremtiden først forsøger at investere i selv – både uddannelse og arbejde – og så i familien.”

“At finde den rette work-life-balance er udfordrende,” bekræfter Izabela Styczyńska og fortsætter:

“Når du ikke har politikker, der understøtter dette, er det blot endnu mere udfordrende. Det er situationen i Polen.”

Langt fra familien
En tendens har været, at polske kvinder forlod Polen og i stedet slog sig ned i udlandet for at få børn – særligt i Storbritannien. Her får kvinderne flere børn, end de gør i hjemlandet. Fødselsraten for polske kvinder i Storbritannien er eksempelvis 2,13, modsat bare 1,3 i Polen. Ifølge det britiske Office of National Statistics, er fødselsraten for polske kvinder i Storbritannien tilmed højere end for britiske kvinder.

Dr. Izabela Styczyńska forklarer, at stabilitet er årsagen.

“De føler sig mere trygge dér, fordi den institutionelle støtte er bedre. Fordi børneydelser har været en lang tradition siden Anden Verdenskrig.”

Edyta Gromacka er oprindeligt fra Polen, men bor i dag i Aarhus. Hun valgte at få sine børn i Polen, da hun var i en stabil økonomisk situation med en permanent kontrakt med et amerikansk selskab.

“Jeg besluttede at flytte til Danmark for at opfostre mine børn, fordi jeg godt kan lide system her. Jeg synes, det er bedre end i Polen. Jeg kan også godt lide at mine børn lærer at være uafhængige og selvsikre. Her er der gode forudsætninger for børnene. Uddannelsessystemet er meget støttende,” siger hun.

Edyta Gromacka mener, at en stabil økonomisk situation er en vigtig faktor, når kvinder i Polen skal tage beslutningen om at stifte familie.

“Det er meget dyrt at få børn i Polen sammenlignet med lønnen. Der var ingen hjælp indtil for nylig, hvor de begyndte at betale nogle ydelser for børnene.”

Trods de nye initiativer i Polen, har Edyta Gromacka ingen planer om at vende tilbage til Polen med sin familie.

Generation Arbejde
Polens fødselstal begyndte at falde i 1990’erne, men som Dr. Paweł Strzelecki forklarer, tog det omkring 20 år, før effekten kunne ses i arbejdsstyrken.

“For tre år siden havde vi alle tiders største potentielle arbejdsudbud. Vi oplevede den største værdi af den arbejdsdygtige befolkning. Siden da har vi set en nedgang i antallet af personer i den erhvervsaktive alder,” sagde han.

Ifølge de demografiske fremskrivninger, vil nedgangen blive synlig for de kommende årtier og frem indtil 2060 i hvert fald, forklarer han. Det vil tage mindst 20 år for at øge fødselstallet for at begrænse påvirkningen af den lave fødselsrate i dag. På kort sigt, anbefaler Strzelecki at øge arbejdsstyrken ved at hæve pensionsalderen og forsøge at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.

“Prognoserne er meget dårlige,” bekræfter Dr. Izabela Styczyńska.

Ifølge de dårlige prognoser vil antallet af polakkere været falde med syv millioner i 2060 fra 39 til 32 millioner indbyggere. Det er dog en mulighed for at gøre noget.

“Vi må lære af fejlene fra andre lande, der allerede har oplevet sådanne problemer. Hvis vi er kloge nok til at observere, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede i Vesteuropa eller i de skandinaviske lande, kan vi forsøge at gennemføre ting, der har virket. Så kunne vi måske vende situation hurtigere,” siger Izabela Styczyńska.

Emily Jarvie er australsk journaliststuderende fra Tasmanien. Emily Jarvie studerer for tiden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på programmet Europe in the World.

Oversat af Emil Staulund Larsen.

Foto øverst på siden: Rogelio V. Solis/AP/Polfoto.

Hvad betyder de lave fødselstal betyder for Polens fremtid? Se video her.