Selvom Polen er et af de lande i Europa, hvor der bor færrest muslimer, stortrives islamofobien. For det regerende Lov- og Retfærdighedsparti er frygten for de fremmede en vindersag, og emnet er nu kommet så højt på dagsordenen, at præsidenten foreslår en folkeafstemning om, hvorvidt Polen skal tage imod flygtninge. 

Baggrund af Francisca Velasco og Noah Groves

13.06.2017 | POLEN | ”5 procent”, ”3 millioner”, ”1 million”, ”Én person?” Budene er mange, og sjældent tæt på at være rigtige, når folk på gaden i hovedstaden Warszawa bliver bedt om at gætte, hvor mange muslimer, der er i Polen. Oftest gætter de meget over. For selvom ganske få muslimer rent faktisk bor i Polen, har polakkerne de samme bekymringer angående flygtninge og udlændinge, som findes i andre europæiske lande.

Ifølge en Ipsos-undersøgelse fra sidste år, troede polakkerne, at syv procent af befolkningen er muslimer. Det faktiske tal er blot 35.000 ud af en befolkning på 38 millioner. Andelen af muslimer i Polen udgør dermed under 0,1 procent.

“Polakker skiller sig ud i forhold til opfattelser af muslimer. Polakker har i store træk ret i deres opfattelse af virkeligheden. Undtagen den ene ting, som er opfattelsen af Islam og muslimer,” siger Konrad Pedziwiatr, Assisterende Professor ved Institut for Europastudier på universitetet i Krakow.

Polen har en af de laveste andele af muslimer i EU, men racisme, fremmedhad og frygt for islam skaber alligevel megen debat.

“Jeg tror, ​​at folk er bange. De bliver bombarderet af medierne med historier om terrorangreb og krige,” siger professor Konrad Pedziwiatr.

“Det, der først og fremmest har bidraget til den betydelige stigning i opfattelsen af Islam som en trussel, er eksterne begivenheder.”

Regeringsparti har gavn af spørgsmålet
Det er først og fremmest Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS), som ønsker – og har haft gavn af – at spørgsmålet er så højt på dagsordenen. Senest har præsident Andrzej Duda sagt til Super Express, at han vil have en folkeafstemning om, hvorvidt Polen skal tage imod flygtninge. Den skal finde sted i 2019.

“Aldrig før har indvandring fyldt så meget politisk i Polen som i 2015. Det fortsatte i 2016, hvilket var en stor overraskelse, da den bebudede tilstrømning

[af muslimer] ikke fandt sted. Efter PiS’ magtovertagelse og den politiske forandring i Polen har der været lagt betydelig vægt på nationalitet og polskhed. PiS indså, at islamofobi og spørgsmålet om flygtninge kunne give dem politisk kapital,” fortæller Konrad Pedziwiatr.

“Mange højreorienterede organisationer i Polen mener, at vi er under en alvorlig trussel. Og de bruger situationer fra Vesteuropa til at øge deres popularitet blandt mennesker, der har brug for en fælles fjende,” siger Maciej Kałuża på på vegne af organisationen ‘Never Again’, der fremmer multikulturisme og uddanner mod racisme og fremmedhad.

“Vi har islamofobi uden islam i Polen,” siger Maciej Kałuża

Mediernes fortælling
Efter at PiS er kommet til magten har ændringer i medielovgivningen tilladt PiS at udpege lederene af statsmedierne. Hermed har højrefløjen i Polen fået mere magt over medierne og kan bidrage til mediernes diskurs. Mediesituationen har bidraget til den gængse opfattelse af muslimer.

“[Højre fløjs] medierne skelner ikke mellem flygtninge og terrorister,” fortæller Maciej Kałuża.

Højrefløjsmediernes skildring af eksempelvis migrationskrisen har tændt en frygt i visse dele af befolkningen.

“Migrationskrisen blev fremstillet som en flod af muslimer og en muslimsk invasion. Dette har fået folk til at tro på, at denne invasion er i overhængende fra for at blive en realitet. Nogle mener endda, at Polen allerede er blevet invaderet,” siger professor Konrad Pedziwiatr.

Det samme billede tegner sig på internettet, hvor en af ​​de mest fulgte sider på Facebook i Polen er “Stop islamisering i Europa”, en anti-islam-organisation, fortæller Maciej Kałuża.

“Medierne og flygtningekrisen har samtidig haft en meget alvorlig indvirkning på muslimernes følelse af, hvordan det er at leve i Polen,” siger Marciej Kałuża.

Flere hadforbrydelser
Den negative omtale har ført til flere had- og diskriminations hændelser.

“Vi har set en stigning i antallet af hadforbrydelser og ’hate speech’. Der var statistisk set 400-600 hændelser årligt et år før migrationskrisen, men nu er det meget mere. Der er en skarp stigning i antallet af indrapporteringer fra mennesker, der føler sig generet, eller som er ofre for hadforbrydelser,” forklarer Marciej Kałuża.

På trods af at der er så få muslimer i Polen, har fremmedhad og frygten for islam vist sig at have en indflydelse på andre, der bor i landet.

“Folk bliver angrebet på grund af farven på deres hud og forskellene mellem dem og angriberne. Det sker af og til, at en person fra eksempelvis Indien bliver angrebet, fordi nogen tror, at de er flygtninge,” siger Marciej Kałuża.

Sidste år sendte Universitetet i Bialystok en besked til deres udvekslingsstudenterne om at være forsigtige. Der var bekymringer for de internationale studenters sikkerhed på grund af radikale polakker fra højrefløjen.

Særligt har én hændelse i år fået sindene i kog. En 26-årig tunesisk mand og kok på restauranten konfronterede en 21-årig polsk mand og hans ven for angiveligt at stjæle drikkelse. Situationen eskalerede og endte med at den tuneske mand dræbte den unge polak. Dette sammenstød udløste optøjer og øgede spændinger mellem polakker og muslimer, og politiet måtte være til stede for at beskytte restauranten og anholdte 28 under optøjerne. Hændelsen i byen Elk fik betydelig opmærksomhed hos medier både i Polen og i udlandet.

Ikke fair at sammenligne med Tyskland
“Jeg har oplevet meget ubehagelige situationer, lige siden jeg var en ung dreng,” fortæller Adahm Abd El Aal, formanden for Warszawa-moskéen, der har boet i Polen i over 40 år.

Trods dette hævder Abd El All, at han stadig føler sig velkommen i Polen og forstår de problemer, landet står overfor. Polen har primært været et emigrations- frem for indvandringsland.

“Under kommunismen var Polen et lukket land. Det er ikke rimeligt at sammenligne Polen med Tyskland, Frankrig, Storbritannien eller Norge. Disse lande har haft stor erfaring [med flygtninge og muslimer].”

Formand for Warszawa-moskeen, Adahm Abd El All, håber, at Polens katolske kirke kan have et stærkt forhold til muslimer i Polen. – Foto: Francisca Velasco.

Abd El All siger, at både polakkernes holdning og muslimernes tankegang skal ændres, hvis situationen skal ændre sig.

“Hjælp mig med at uddanne de flygtninge, der kommer her,” siger Adahm Abd El All.

Formanden mener, at det er vigtigt at uddanne muslimer og flygtninge om deres nye hjem, hvordan det er at bo i Polen, og hvad deres rettigheder er.

“Hjælp dem med at tilpasse sig. Lad os undervise disse mennesker, lad os træne dem i stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre. Lad os give dem mulighed for at arbejde. De vil hjælpe dette land til at vokse,” siger Adahm Abd El All.

Uddannelse et vigtigt redskab
I øjeblikket gør den polske regering meget lidt for at integrere flygtninge og fejler tilsyneladende i at uddanne polakkerne i tolerance og fremmedhad. Organisationer som ’Never Again’ ser netop uddannelse som et vigtigt redskab i kampen mod intolerance. ’Never Again’ tilbyder selv workshops og opfordrer til dialog i hele Polen. Eksempelvis lavede organisationen workshops om tolerance for børnehavebørn efter hændelsen i kebab-butikken

“Vi skaber bevidsthed. Ved at registrere hændelserne og vise folk, hvor mange uheld, der opstår på grund af intolerance og hadtale i Polen, skaber det en bevidsthed om, at der er et problem,” fortæller Maciej Kałuża.

Selvom ’Never Again’ forsøger at uddanne polakker, påpeger Maciej Kałuża, at de ikke nødvendigvis når den befolkningsgruppe, de sigter mod at påvirke.

“Det ville være meget mere fornuftigt at uddanne de, der er intolerante, men de er ikke særlig interesserede i at være tolerante. Det er svært at møde nogen, som er intolerante eller har aggressive følelser og få dem til at komme til workshops.”

Professor Konrad Pedziwiatr hævder, at fordi det muslimske samfund er så lille, mislykkes de i at få en stemme, som kunne være i stand til at nedbryde myterne.

“De har ikke en tilstrækkelig stor menneskelig og social kapital til at konstruere en fortælling mod de stereotype fortællinger om muslimer, islam og flygtninge, der cirkulerer i det polske medier,” siger han.

Trenden fortsætter
Det er tydeligt, at Polen kæmper med en række misforståelser med hensyn til muslimer og islam, og ifølge en meningsmåling er det forventningen hos polakkerne, at andelen af muslimer blandt den polske befolkning i 2020 vil udgøre 13 procent  – næsten dobbelt så mange som deres nuværende falske indtryk. Polen har forstat taget meget få flygtninge ind, og den nuværende muslimske befolkning fortsætter med at forblive en lille minoritet.

“Det, folk er bange for, og det som øger niveauet af fremmedhad og intolerance over for muslimer, er generelt ikke den muslimske befolkning i Polen selv, men mere den muslimske befolkning, de frygter vil komme,” opsummerer Maciej Kałuża.

Interview med polakker på gaden i Warszawa om antallet af muslimer i Polen. Se video her. 

Francisca Velasco og Noah Groves er studerende i europæisk journalistik på programmet Europe in the World i Utrecht og Aarhus.

Oversat af Emil Staulund Larsen.

Foto i artiklens top fra Det Muslimske Kulturcenter i Warszawa: Czarek Sokolowski/AP/Polfoto.