En politisk forhandlet løsning for et autonomt Korsika?

2018-04-24T21:33:38+00:00 tirsdag, 6. februar, 2018|

I dag og i morgen besøger den franske præsident Emmanuel Macron for første gang Korsika. Det sker i anledning af tyveårsdagen for mordet på præfekten Claude Érignac. Ved årsskiftet blev Korsika samlet i én regional enhed med de korsikanske nationalister ved magten, og de korsikanske forventninger til udfaldet af Macrons besøg er skyhøje. Dialogen skal genåbnes og den franske statsmagt anerkende den rebelske Øs særlige situation.

Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen

06.02.2018 | KORSIKA | Middelhavsøen Korsikas to tidligere departementer og regionalrådet er nu et samlet regionalråd, hvilket er en enestående situation i Frankrigs institutionelle historie. Med 56 procent af stemmerne ved regionalvalget i to runder den 3. og 10. december 2017, fik de korsikanske nationalister et sikkert demokratisk mandat. De to nationalistiske partier Femu a Corsica og Corsica Libera, der tidligere har haft uenigheder, samler nu kræfterne for at arbejde for Korsikas autonomi på det længere sigt.

Men på trods af flere møder med repræsentanter fra den franske regering i løbet af januar måned – herunder med premierminister Édouard Philippe – ser det ikke ud til, at nationalisterne lige foreløbig vil lykkes med deres projekt.

Gilles Simeoni, formanden for Korsikas eksekutivråd (til venstre på billedet i artiklens top) og Jean-Guy Talamoni, der er formand for det nye regionalråd har efter møderne udtrykt deres store frustration over, at den franske statsmagt mangler anerkendelse af den politiske og unikke dimension af det korsikanske spørgsmål.

Men i dagens Frankrig sættes retningen af præsident Emmanuel Macron (til højre på billedet i artiklens top). Netop derfor er nationalisternes forventninger til præsidentbesøget i dag og i morgen skyhøje. Men det er dog uvist om disse vil blive indfriet.

I lørdags, den 3. februar, demonstrerede nationalisterne og deres sympatisører i hovedbyen Ajaccios gader. Men magtdemonstrationsforsøget, som kom i stand efter de dårlige møder for at øge presset op til præsidentbesøget, mislykkedes, idet kun mellem 7000-8000 personer mødte op. Og i skrivende stund er det fortsat uvist, om Præsident Macron i det hele taget holder et møde med nationalisterne, der omhandler deres sag.

Hvad vil Korsikas nationalister?
Nationalisternes ønskeliste er fuld af krav, som den franske statsmagt ikke kan gå med til.
Det kommer for eksempel ikke på tale, at den franske stat imødekommer en benådning af de politiske fanger, som de korsikanske nationalister definerer dem. Det handler blandt andet om Claude Érignacs mordere, der er fængslet.

Ej heller at ligestille korsikansk, som børnene dog lærer i skolen, med fransk som officielt sprog, give særstatus til residenter på øen eller at ”det korsikanske folk” nævnes – og dermed får en særlig status – i den franske forfatning, skriver avisen Le Monde.

En lille mulighed er dog den kommende institutionelle reform, hvor Emmanuel Macron tidligere har antydet, at den kan bruges på den korsikanske case. Artikel 72 i den franske forfatning handler om regionerne, kommunerne og andre lokale enheders kompetencer og giver disse en ret til at være forskellige på forsøgsbasis. Reformen kan gøre retten til at være forskellig på forsøgsbasis permanent.

At få lov til at være anerledes er dog langt fra at tilfredsstille nationalisternes langsigtede krav om autonomi med en selvstændig lovgivningsmagt. Så det er op ad bakke med forhandlingerne. Hvis præsidentbesøget kan føre til en genåbning af dialogen, er det i sig selv en succes.

”Den franske stat bør som et minimum sørge for at den nye, samlede korsikanske region får tilført de ressourcer, der skal til, for at den kan fungere.  Autonomispørgsmålet er langsigtet og vil først komme på tale om 10 år, men den franske stat er nødt til at acceptere og anerkende, at regionalvalgets vindere er nationalister. Den korsikanske befolkning har indtryk af, at staten ikke imødekommer deres ønsker, der jo er en demokratisk ret”, forklarer Thierry Dominici, der er fransk-korsikansk forsker med speciale i korsikansk politik.

Forhandling versus voldeligt oprør
Korsika er en unik fransk region, fordi det er den eneste, der i en tidligere periode har kendt en egen national suverænitet. Regionen indskriver sig i 1700-tallets revolutionsskole med den morderne tids første demokratiske forfatning fra 1755, der gav kvinderne stemmeret og som inspirerede den amerikanske forfatning, forklarer Thierry Dominici. Det var en selvstændig nation, der i 1769, imod egen vilje, blev indlemmeret i Frankrig.

”Den korsikanske nationalisme i dag handler om at have en fælles skæbne. Den er demokratisk, mangfoldig og inklusiv. Kun et mindretal af nationalisterne har en konservativ tilgang om, at man skal være født korsikaner”, udtrykker Dominici.

Den korsikanske nationalisme blev således institutionaliseret i juni 2014, hvor Le Front de libération nationale de la Corse (FLNC) efter næsten 40 års voldelig kamp valgte at opgive våbnene til fordel for forhandlingssporet.

Men den voldelige fortid er ikke langt væk. Emmanuel Macron besøger øen for første gang for at mindes præfekten Claude Érignac (statens repræsentant lokalt), der for 20 år siden blev myrdet af de korsikanske nationalister. Og en af morderne, den militante uafhængighedsforkæmper Yvan Colonna, fik så sent som den 29. januar 2017 afslag på at blive overført til et korsikansk fængsel og skal dermed fortsat afsone sin dom langt væk fra Korsika og familien.

”Det jo i udgangspunktet et politisk valg, at Yvan Colonna ikke bliver overført til Bastia”, udtaler Theirry Dominici.

Korsika – en del af Frankrigs europæiske ambition?
Selvom Korsika fra 1997 og frem har kendt en økonomisk fremgang, så er øens vækst gået i stå siden 2011 og hver femte korsikanske hustand lever under fattigdomsgrænsen, fremgår det fra Insee det franske statistiske og økonomiske analyseinstitut. Med 324.212 indbyggere er befolkningen aldrene som andre steder i Frankrig, men dårligere uddannet end på fastlandet.

Selvom de korsikanske nationalisters krav går langt blandt andet i forhold til anerkendelse af sproget og de politiske fanger, så handler deres sag også grundlæggende om at få den nye region til at fungere, at de viser deres politiske værd og får øen og dens økonomi ind i en positiv dynamik.

Ifølge Thierry Dominico så kan præsident Macron ved sit første besøg vælge at indskrive Korsika i sin europæiske ambition og gøre det til Europas ambition at decentralisere til regionerne og på den måde give dem flere muligheder.

Vil det være muligt for parterne at imødekomme hinanden? Hvor langt kan Frankrig gå for at imødekomme Korsikas nationalister? Vil der komme en politisk forhandlet løsning og vil et selvstændigt Korsika igen en dag se dagens lys?

Det er alle spørgsmål, der her ved starten på Emmanuel Macrons symbolske besøg er nærmeste umulige at besvare. De korsikanske selvstændighedsdrømme synes dog i hvert fald meget langt væk.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Ludovic Marin/

Læs hele vores tema “Quo vadis, Frankrig?” her.