Portugal i dukserollen

2017-06-30T10:08:26+00:00 Af |Baggrund|

Der er næppe før blevet rapporteret så intensivt om Grækenland … i Portugal.

10.05.2012 | PORTUGAL | Landet langt mod sydvest valgte for snart et år siden en regering fra centrum-højre med premierminister Pedro Passos Coelho i spidsen. De politiske konstellationer for Partido Social Democrata er de bedst tænkelige: Man har en José Manuel Durão Barroso, tidligere premierminister (også for PSD) hjemme i Portugal siddende i toppen af EU-systemet som kommissionsformand, man har Cavaco Silva (nok en gang PSD) som landets præsident – og altså førstnævnte Passos Coelho til at styre Portugal gennem finanskrisen. Og det går ikke værst. Eksporten stiger, og det er som om portugiserne godt ved, at det lange, seje træk venter forude. Det første indhug skete i den såkaldte 13. månedsløn – som er tradition i en række lande med katolsk tradition. Momsen fik også et nøk opad. Men der har ikke været nævneværdige voldsomheder som i Grækenland. Folket stemte i begyndelsen af juni i fjor, og PSD tog 38,6 % af stemmerne. Højrefløjen vandt dermed et absolut flertal.

Tidligere regering bad om hjælp
Men før magten skiftede hænder og hoveder havde Portugal under den dengang socialistiske premierminister José Sócrates bedt om hjælp til at klare krisen. Man forhandlede sig frem til et Portugal Bailout på 78 milliarder EUR allerede i maj 2011, så befolkningen var godt klar over, at festen var forbi – i hvert fald for en tid. Man har oplevet uafbrudt vækst og gradvis omstilling til velfærdssamfund i nordeuropæisk forstand siden landet kom med i EF i 1986 – og især siden indførelsen af euroen i 1998. Der var ingen folkeafstemninger om de to afgørende spørgsmål, og der har ikke været nogen væsentlig bevægelse i retning af, at vælgerne skulle spørges.

Siden sommeren 2011 er det gået stærkt ned ad bakke. Arbejdsløsheden har officielt passeret de 15 %, boligmarkedet tynges af faldende priser, mange afskediges i disse måneder fra den offentlige sektor, og de politiske meldinger går på, at der skal skæres yderligere – og at det i det hele taget skal være lettere at fyre. José Manuel Durão Barroso har flere gange påpeget, at arbejdsmarkedet i hans eget land skal være mere fleksibelt. Portugiserne har længe måttet leve med, at deres EU-toppolitikere kommer med barske og beske kommentarer om virkeligheden i hjemlandet. Men når medier og politikere ude i Europa begynder at drage sammenligninger med den alvorlige situation i Grækenland, så står bankfolk, det politiske establishment og det intellektuelle Portugal sammen: Landet havde allerede før optagelsen i EF / EU et skattevæsen, som fungerede. Et stærkt statsapparat under navnet Estado Novo blev opbygget allerede fra 1933. Med andre ord: Der er og var faktisk en del stat at privatisere af, og det vil den siddende regering gerne.

Tallene til Trojkaen er bedre
Nye officielle beregninger viser, at det gældsplagede land i 2011 faktisk har skåret en større bid end af det offentlige underskud – end forventet. Tallet svarede til blot 4,2 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP), og overgik dermed både målsætninger udstukket af Den Internationale Valutafond (IMF) og EU – som havde regnet med 5,9 procent. Det er det samarbejde, portugiserne i daglig tale kalder ”trojkaen”, hvor tredjeparten er ECB, Den Europæiske Centralbank. Året forinden udgjorde underskuddet 9,8 procent af BNP. Målet er, at Portugal i 2013 skal tvinge det offentlige underskud ned under EU-loftet på 3,0 procent af BNP, og dermed leve op til de såkaldte konvergenskrav.

Holder aftalen?
Tidligere præsident Mário Soares fra socialistpartiet Partido Socialista, (PS), gav efter det græske valg udtryk for, at aftalerne med trojkaen ikke nødvendigvis skulle holdes. Han blev i det portugisisk / brasilianske Portugal Digital og mange andre medier citeret for at sige: ”forpligtelsen til at være tro mod trojkaen er slut”. Det fik kommissionsformand Barroso til at slå fast, at det kan man ikke. Partido Socialista har siden lagt afstand til ordene fra Soares.