Replik til Dansk Industri

2017-06-30T10:08:12+00:00 Af |Kommentar|

Dansk Industri har ret i, at Danmark er et vidensamfund, og at vi er afhængige af udvikling. Men det er ikke ensbetydende med, at patenter er vejen til udvikling og innovation.

16.3.2014 | PATENTAFSTEMNING | Diskussionen om, hvorvidt patenter er samfundsgavnligt og bærende for udviklingen er en gammel diskussion. Det kan blandt andet anskues som en beskyttelse, man giver. Et privilegium, som hindrer udvikling, fordi det betyder, at en lang række andre udviklere – Ole Opfindere – så ikke kan bruge den nye viden.

Når det således angives af Lars Holm Nielsen fra DI, at 15 pct. af BNP skabes af virksomheder, som benytter patentsystemet, så er der jo stadig 85 pct. af BNP, som skabes af andre. Ligesom det ikke kan gøres op, hvor mange udviklere – små og mellemstore, innovative virksomheder – som bliver hindret i at bruge den nye viden.

Imidlertid er det ikke diskussionen for eller imod patenter, det handler om her. Men vi lever i en verden, hvor betydningen af hurtige og nye løsninger og produkter er langt større end værdien af at holde på produktet. Der er også en værdifuld synergieffekt, hvor udvikling fører til mere udvikling.

Allerede nu er der en klart bekymrende udvikling i softwarepatenter og ikke mindst hele spørgsmålet om patent på  liv – på bioteknologiske opfindelser. Følgen er monopolisering og patenter på områder som ganske enkelt ikke er egnet til dette – f.eks. genetiske ressourcer.

Et paradis for advokater
Af debatten er det tydeligt, at det er sundt, at flere vurderer. At de nationale myndigheder kan have forskellige opfattelser. Det er problematisk med en instans, der ikke har en appelmyndighed, og som i høj grad finansieres af de gebyrer, som den kan få ind på patentering. Ydermere skal den fungere som en specialiseret domstol. Men uden at tage almene hensyn, som en normal domstol skal.

Ja, det danske system kører videre. Men dette vil kunne tilsidesættes af EU’s patentdomstol. En stor forøgelse af antallet af retssager vil også være resultatet, som Advokatrådet har advaret imod.

”Jeg tror, det vil blive et paradis for advokater og et helvede for udviklere. Jeg tror, det vil kvæle myriader af små virksomheder, fordi de simpelthen ikke vil have kræfter til at tage kampen op mod advokater, der specialiserer sig i patenter eller større virksomheder, der har patenter,” som IT-fagforeningen Prosas formand Niels Bertelsen formulerer det.

Ifølge The Economist fra d. 8. marts så har de billige patenter i USA givet amerikanske firmaer en udgift på over 150 mia. kr., fordi patenterne bliver misbrugt til at sagsøge firmaer. Og ifølge IT-blogger Poul-Henning Kamp i Ingeniøren:

”Et lille nystartet firma har simpelthen ikke en jordisk chance for at forsvare sig imod et stort internationalt konglomerat, der har flere ansatte i deres patent-afdeling end Danmark har dommere.”

’Nej’ er ikke lig med udelukkelse
Og danske virksomheder kan udtage et patent under EU’s patentdomstol, hvis man ønsker det – uden at vi har tilsluttet os. Det er vi ikke udelukket fra. Men så gælder EU-patenter ikke i Danmark. Vi står imidlertid ikke alene ved et nej til tilslutning. Såvel Spanien som Italien har jo sagt nej, og Polen er godt på vej.

Og som iværksætter og opfinder Peter Schou siger:

”For et mindre firma, som TUB-EX finder vi, at hemmeligholdelse er en væsentlig bedre beskyttelse end patent.”

Tilslutningen til EU’s patentdomstol er altså ikke en ubrudt falanks af organisationer og opfinderforeninger som Lars Holm Nielsen angiver. Såvel IT-politisk forening som altså også PROSA siger klart nej af bl.a. de ovennævnte årsager. Ligeledes har en række humanitære organisationer såvel som organisationer, som beskæftiger sig med udvikling indenfor f.eks. miljø og biovidenskab advaret imod tilslutning.

Patenter og endnu flere patenter er altså ikke nødvendigvis lig med forbedringer. Hvis man kun har en instans – som tjener penge på at forsvare patenter – får man en yderligere udvidelse af grænserne for, hvad der er muligt at give eneret på. Det er ikke i samfundets interesse.

Poul Gerhard Kristiansen er Retsforbundets politiske ordfører

Jan Møgelbjerg er Retsforbundets erhvervsordfører