Replik til Retsforbundet

2017-06-30T10:08:12+00:00 Af |Kategorier: Kommentar|Tags: , , , |

Retsforbundets indlæg giver et godt indblik i de grundlæggende misforståelser og myter om patentsystemet og patentreformen, som nej-siden baserer sine påstande på.

16.3.2014 | PATENTAFSTEMNING | Dansk Industri takker for muligheden for at komme med en replik til Retsforbundets bidrag, og vil benytte lejligheden til at tage fire af deres argumenter under nærmere behandling.

1. Retsforbundet påstår, at dansk tilslutning vil gøre fremtiden vanskeligere for ’lille Ole Opfinder’.

Faktum er, at patentreformen især forbedrer private opfinderes og de mindre og mellemstore virksomheders adgang til at benytte patentsystemet. Enhedspatentet bliver en ny mulighed for i en billigere og enklere proces at få patentbeskyttelse i størstedelen af Europa.

Patentdomstolen sikrer lettere og mere effektiv håndhævelse samtidig med, at man både som sagsøger og som sagsøgt kan nyde godt af forbedret retsstilling og retssikkerhed.

Det har især betydning for et land som Danmark, hvor vi har mange mindre og mellemstore virksomheder. Faktisk går 88 pct. af de patentaktive  danske virksomheder under betegnelserne mikro, mindre eller mellemstore.

Derfor kan det heller ikke overraske, at alle de private opfinderforeninger og alle erhvervsorganisationer fuldstændigt entydigt bakker op om, at Danmark naturligvis skal med i patentreformen fra starten.

2. Retsforbundet påstår, at patentdomstolen ikke er underlagt politisk og juridisk kontrol.

Faktum er, at det er de deltagende lande, som politisk har forhandlet grundlaget for domstolens etablering. Domstolen understøtter vores velkendte demokratiske princip om magtens tredeling: Lovgiverne vedtager retsgrundlaget for patentudstedelse. Det er udmøntet dels i national patentlovgivning, dels i den mellemstatslige europæiske patentkonvention (EPK).

Patentudstedelsen sker hos de udøvende myndigheder. I dette tilfælde de nationale patentkontorer (i Danmark Patent- og Varemærkestyrelsen) og det mellemstatslige europæiske patentkontor (EPO).

Håndhævelsen af patentrettigheder – herunder beføjelserne til at underkende udstedte patenter – sker ved domstolene. Grundlæggende er Retsforbundets kritik på dette punkt desværre funderet på flere misforståelser. Det er derfor, for god ordens skyld, nødvendigt at slå fast, at den fælles patentdomstol etableres mellemstatsligt (ikke overstatsligt) og finansieres via retsgebyrer (ikke patentudstedelse).

3. Retsforbundet påstår, at der findes 40.000-50.000 såkaldte ’softwarepatenter’.

Faktum er, at tekniske opfindelser kan patentbeskyttes, mens software beskyttes efter ophavsretten. Det princip valgte lovgiverne at fastholde, da EPK i sin tid blev forhandlet. Og det vil den fælles nye patentdomstol ikke ændre en tøddel ved.

Patentsystemet er bygget op så enhver har adskillige muligheder for at intervenere mod patentansøgninger og udstedte patenter. Dertil kommer, at de nationale domstole i Europa jævnligt underkender patenter, som EPO har udstedt. Endnu er DI ikke bekendt med, at et patent er underkendt, fordi det skulle være udstedt i modstrid med ’softwareundtagelsen’ i EPK’s artikel 52(2).

Eksistensen af 40.000-50.000 såkaldte ’softwarepatenter’ må derfor betegnes som en myte. Mener man oprigtigt, at EPO konkret har udstedt et patent i strid med retsgrundlaget i EPK, må det naturligvis prøves ved domstolene. Sådan fungerer magtens tredeling i et demokrati. Klart nok vil EPO ikke udstede patenter, der er i strid med domstolenes praksis i dag og den fælles patentdomstols fremtidige praksis.

4. Retsforbundet konkluderer i sin afsluttende påstand, at kun et nej er garanti for, at danske virksomheder, iværksættere og opfindere fortsat kan bruge det danske retssystem.

Faktum er, at afstemningen ikke har betydning for, at private opfinder eller virksomheder fortsat kan bruge det danske retssystem, hvis det foretrækkes. Afstemningen handler om tilvalg af nye muligheder – ikke om fravalg!

Lars Holm Nielsen er chefkonsulent i Dansk Industri