Som svar på USA’s sanktioner truer Rusland med at spænde ben for amerikansk rumforskning. Når Rusland nu truer med boykot, er det i ligeså høj grad fordi, at det snart er sidste chance for at true USA indenfor rumteknologi.

Analyse af Jesper Gormsen

30.6.2014 | RUSLAND | ”Hvis de gerne vil rette et slag mod den russiske raketindustris økonomi, så må de jo bruge en trampolin til at sende deres astronauter op til den internationale rumstation.”

Dmitrij Rogozin var i hopla, da han i maj bekendtgjorde, at Rusland vil afvikle den internationale rumstation i 2020. Dét på trods af et amerikansk ønske om at forlænge stationens levetid til 2024. Den russiske vicepremierminister med ansvar for militær- og rumindustrien advarede ved samme lejlighed om, at Rusland fremover kun vil levere raketmotorerne NK-33 og RD-180 til opsendelser af civile satellitter.

Endelig truede Rogozin med, at Rusland vil slukke for GPS-stationerne i Rusland, hvis USA ikke giver Rusland lov til at stille stationer op til sit eget positioneringssystem, Glonass, på amerikansk grund.

Rogozin: USA er en upålidelig, politiserende partner
De russiske tiltag er svar på Vestens sanktioner imod centralt placerede politikere i det russiske regime — herunder Dmitrij Rogozin – og skal man tro de russiske medier, vil USA være ilde stedt uden russisk teknologi.

De to store spillere i amerikansk rumfart, Orbital Sciences Corporation og United Launch Alliance, er afhængige af russisk-producerede raketmotorer og siden NASA sendte sine rumfærger på pension, er det kun Rusland, der har haft teknologien til at bringe mandskab til og fra den internationale rumstation ISS. Samtidig ser Rusland ingen anden udvej:

”Vi føler det meget usikkert at fortsætte med at udarbejde seriøse højteknologiske projekter med en så upålidelig partner som USA, som politiserer alt og alle. De er parat til at risikere perspektivrige projekter, der berører ikke bare USA, men hele menneskeheden,” sagde Rogozin.

Overhalet af opkomling
Det er imidlertid mere kompliceret end som så. USA har som straf for Ruslands annektering af Krim pålagt Dmitrij Rogozin personlige sanktioner, og den amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel har talt for, at man skulle mindske sin afhængighed af de russiske raketmotorer NK-33 og RD-180.

Hovedtaleren for boykot af russisk teknologi er ikke statslig, men derimod firmaet SpaceX. De fik i begyndelsen af maj 2014 ved en amerikansk domstol medhold i, at import af russiske raketmotorer var i strid med sanktionerne mod Rusland og mod Rogozin personligt.

Det amerikanske udenrigsministerium ankede dommen med begrundelsen, at det ikke er bevist, at Rogozin personligt tjener på salget af NK-33 og RD-180. Ugen efter blev forbuddet mod import af raketter hævet, men iagttagere mener, at flere retssager kan være undervejs. SpaceX er nemlig en vigtig konkurrent til Orbital Sciences Corporation, der bruger NK-33 i deres Antares-raket og til United Launch Alliance, der bruger RD-180 i deres Atlas V-raketter.

SpaceX har selv udviklet tre rakettyper, tre typer raketmotorer og et genanvendeligt landingsmodul, som flere gange har fløjet forsyninger til den internationale rumstation. Ifølge planen skal SpaceX allerede næste år have sin første mandskabsflyvning til ISS.

Sidste udkald
Så når Rogozin nu truer med boykot, er det i ligeså høj grad fordi, det snart er sidste chance for at true USA med noget som helst indenfor rumteknologi.

Det russiske forbud mod brug af NK-33 til opsendelse af militærsatellitter vil nemlig næppe være en trussel særligt længe. Motorerne er ikke blevet produceret siden i begyndelsen af halvfjerdserne, da en intern magtkamp i den sovjetiske rumindustri tvang producenten til at ødelægge alle NK-33-motorer. Den ordre blev ignoreret.

Da det i starthalvfemserne viste sig, at de 30 år gamle motorer var de til dato mest effektive, købte USA et stort parti. En genoptagelse af produktionen har været på tale, men er blevet opgivet. Efter alt at dømme fordi tegninger og knowhow er gået tabt.

Også et russisk forbud mod at eksportere raketmotoren RD-180 kan hurtigt vise sig overflødigt. United Launch Alliance har motorer nok til de næste to år og firmaet Pratt & Whitney har i princippet licens til at producere dem på amerikansk grund.

Og hvis alt går vel for den nye dreng i amerikansk rumfart, SpaceX, vil Rusland i fremtiden ikke have meget at presse USA med i rummet.

Jesper Gormsen er fast skribent på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / NASA