Slovakiets unge er fanget mellem øst og vest

2018-08-11T22:42:28+00:00 lørdag, 11. august, 2018|

Den ene dag skal Slovakiet være en del af EU’s kerne og stå sammen med Frankrig og Tyskland, den næste dag afviser Slovakiet at tage del i EU’s kvoter for flygtninge og står sammen med de øvrige Visegrad-lande. Efter mordet på journalisten Jan Kuciak har der været politisk opbrud, og der er delte meninger om, hvor Slovakiet hører til geografisk, identitetsmæssigt og politisk. Også blandt landets unge.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

Da demonstrationerne mod regeringen på grund af mordet på journalisten Jan Kuciak, hvis død stadig er uopklaret, var på sit højeste tidligere i år, sammenlignede en journalist fra POLITICO Europe Slovakiets nuværende tilstand med situationen i 1997. Dengang var præsidentens søn blevet bortført og blev senere fundet i Østrig. Et hovedvidne i sagen blev myrdet. Drabet på vidnet blev aldrig opklaret, men der blev peget på Slovakiets hemmelige efterretningstjeneste og på mulige forbindelser fra denne til premierministeren. Dengang kaldte USA’s daværende udenrigsminister Madeleine Albright Slovakiet for ’Europas sorte hul’.

Slovakiet slog dog ind på en ny kurs. Ved valget i 1998 valgte slovakkerne en ny, vestligt orienteret regering og generelt en demokratisk retning. I 2004 blev Slovakiet medlem af både EU og NATO og har sidenhen taget euroen i brug.

Men hvilken kurs er Slovakiet på i dag? Tænketanken Globsec i Bratislava har undersøgt unge i Visegrad og deres syn på deres hjemland.  De unge mellem 18 og 24 år er splittede i deres opfattelse af, hvorvidt Slovakiet befinder sig Vest- eller Østeuropa rent geopolitisk. 27,5 procent  af de unge mener at Slovakiet hører til ’Vesten’. 35,9 procent mener, at Slovakiet hører til et sted i midten, mens 30,5 procent er i tvivl, hvor Slovakiet egentlig hører til.

Vent på os
I Bratislava kigger de fleste unge mod vest. Hovedstaden ligger blot få kilometer fra grænsen til Østrig, og Wien er blot en times kørsel væk. 20-årige Jozef Mačák beskriver sig selv som klassisk højrefløjsliberal, mens han selv lever i lidt af en boble, hvor næsten alle i hans omgangskreds er pro-EU. Godt halvdelen af de 18-24 årige i Slovakiet mener, at EU medlemskabet er en god ting, viser Globesecs undersøgelse.

”Det er ikke så meget et generationsskel, men mere et socialt skel, der afgør, om man er for eller imod EU. Dertil hører et geografisk skel mellem det østlige og vestlige Slovakiet,” fortæller Jozef Mačák.

For Jozef Mačák er fordelene åbenlyse ved at Slovakiet er i EU. Der er muligheder for at kunne komme over grænsen for at arbejde og studere – noget som Jozef Mačák selv drømmer om – og også gennem handel og EU-støtte, har Slovakiet oplevet stor vækst. Sidste år sagde den slovakiske viceformand for EU-kommissionen, Maroš Šefčovič, at Slovakiets økonomi var vokset med 60 procent siden EU-medlemskabet i 2004. Omvendt har Slovakiet de senere år ikke formået  at mindske hullet til de bedre økonomisk stillede EU-lande.

”Vi er endnu ikke på niveau med mange af de andre EU-lande. Vi har brug for mere tid,” siger Jozef Mačák.

Men udover mere tid, har Slovakiet brug for frihed.

”Vi er for EU’s kerneværdier, men når EU presser Visegrad-landene (Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn, red.), risikerer det at give bagslag. Når eliten trykker, reagerer folket. Jeg er for EU, men de må tage højde for de lokale forhold,” mener Jozef Mačák.

Jozef Mačák er dog ikke bange for, at Slovakiet pludselig skulle forlade unionen.

”Der findes ikke noget stærkt anti-EU parti i Slovaket. Vi hører til i unionen. Vi vil være i en værre situation udenfor,” siger han.

Sikkerhed og indflydelse
I Globesecs undersøgelse bliver forholdet til NATO også behandlet. Her er de unge i Slovakiet også splittede, hvor 35,4 procent mener, at NATO er en god ting, mens 16,9 procent mener, at NATO er en dårlig ting. Det er dermed næsten halvdelen, som er i tvivl eller ikke har ønsket at svare.

”Vi har brug for vores egen europæiske hær, så vi kan være uafhængig af NATO. Jeg stoler ikke på USA og Trump,” siger Richard Tekel, studerende fra det nordlige Slovakiet nær grænsen ved Polen.

Richard Tekel fortæller, at han ser Slovakiet befinde et sted mellem øst og vest.

”En gruppe som de fire Visegrad-lande er med til at give mere indflydelse og styrke i EU. Så selvom vi er i EU, er de lokalregionale forbindelser vigtige. Vi er et lille land, og det er vigtigt, at vi fastholder gode forbindelser til vores naboer, såvel som EU,” mener han.

Men som Globsecs undersøgelse viser, er de unge splittet mellem deres rødder og deres drømme. Richard Tekel har været på udveksling i Holland og Tjekkiet og håber på, at han kan komme til London. Samtidig holder han dog fast i sine slaviske aner.

”Vi er slaviske, og jeg føler mig forbundet med de slaviske lande. Da jeg var i Berlin, kunne jeg bedst lide den østlige del, hvor jeg nærmest følte mig hjemme, mens min tankegang er vestlig.” 

Skepsis mod EU
Det er dog ikke alle, der synes godt om EU. Selv om det er de færreste, der ligefrem mener, at Slovakiet bør træde ud af EU, er der en del skepsis mod unionen og dets regelsæt. Stanislav Giraśek kommer fra det østlige Slovakiet og er en af de unge, der har delte meninger om EU.

”Slovakiet er en del af østblokken. Jeg synes ikke godt om EU’s immigrations politik og at de forsøger at tvinge kvoter ned over de enkelte lande. Jeg synes ikke om, at det er de store stater i EU, som tager alle beslutningerne,” fortæller Stanislav Giraśek.

Typisk diskuterer de ikke politik derhjemme, fortæller han, men i skolen bliver debatten af og til taget op. Her fortæller Stanislav Giraśek, at en af hans klassekammerater støtter det stærkt højreorienterede Kotleba – Folkepartiet Vores Slovakiet, der blev grundlagt i 2010 og som vil have Slovakiet til at forlade EU. Klassekammeratens argument er, at Slovakiet allerede har lidt under undertrykkelse fra kommunismen og Sovjetunionen, mens det nu i stedet er undertrykkelse fra EU.

Kotleba fik ved det seneste valg i 2016 otte procent af stemmerne. Derudover fik EU-skeptiske partier som Slovakiets Nationalparti, Sme Rodina og Frihed og Solidaritet henholdsvis 8,6 procent, 6,6 procent og 12,1 procent af stemmerne ved valget. Den nyligt fratrådte premierminister Robert Fico repræsenterede derimod den EU-positive fløj, og han udtrykte da også sidste år, at Slovakiets fremtid var blandt Tyskland og Frankrig fremfor euroskeptiske østlande. Skillelinjen er dog knivskarp, da Robert Fico samtidig stod stejlt mod EU’s flygtningefordeling og havde advokeret for en mildere kurs mod Rusland – stik mod Tyskland og Frankrigs linje.

De fortvivlede unge
23-årige Andrea Baratova, der oprindeligt kommer fra Bratislava, men som nu arbejder og studerer i Salzburg i Østrig, er ikke i tvivl om, hvad den største udfordring er i hendes hjemland.

”Hjerneflugt. Mange universitetsuddannede kigger mod udlandet. Lige siden mordet på Jan Kuciak og hans forlovede, har folket mistet tilliden til regeringen og embedsværket. Der er ingen af oppositionspartierne, der har kunnet komme op med et kraftfuldt eller lovende alternativ,” fortæller Andrea Baratova.

Sasi Moran fra Bratislava er enig. Hun er en del af organisationen Povstanie Porkačuje, der kan oversættes til ’Opstanden Fortsætter’, og som arrangerer demonstrationer og events imod fascisme, og som derudover gør nar ad partier som Kotleba på internettet. Men selvom opstanden fortsætter, stilner frustrationerne ikke af.

”Nu er der et nyt politisk parti, Progressive Slovakiet, der kalder sig selv progressive. Men sådan er det altid. Det er et nyt parti, der ser lovende ud, men når de bliver mainstream, bliver de som alle de andre partier. Bevægelserne og demonstrationerne er reaktionære og handler kun om et enkelt problem og de holder sjældent længe,” siger Sasi Moran frustreret.

Slovakiet har trods snart 15 år i EU haft svært ved at ryste de gammelkendte problemer af sig.

”Slovakiet er på vej i en uheldig retning. Korruption i de højeste politiske lag, hjerneflugt, negligering af sundheds- og uddannelsessektoren og at flere og flere støtter op om en ekstremt højreorienteret politik,” fortæller Andrea Baratova.

Slovakiet synes at stå på kanten af det sorte hul, som Madeleine Albreight for mere end 20 år siden beskrev. Mange unge ønsker, at landet skal fortsætte med at orientere sig mod vest og bevæge sig væk fra dette hul. Men som Andrea Baratova har gjort det, håber mange unge på i stedet at kunne forlade landet. De tør ikke lade Slovakiets politikere styre kursen for deres fremtid.

”Vi er meget frustrerede over den politiske kurs. Vi rejser udenlands snart, og vi har ikke planer om at komme tilbage,” fortæller Sasi Moran.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Finn Frandsen/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon