Mens tyskerne bager lammekager, og svenskerne klæder sig ud som hekse, hygger nordmændene sig med krimier og appelsiner i millionvis. Selv om påsken er næsten den samme hos vores naboer, er der alligevel nogle traditioner, der stikker ud.

Baggrund af Morten Rohde, NabolandsKanalerne

Nærmest ethvert nyhedsmedie over det ganske land lod i januar og februar danskerne vide, at en ny madtrend havde indtaget den danske madscene.

Bagere mange steder i landet producerede på livet løs, og derhjemme i køkkenerne googlede mange sig frem til opskriften på det, der blev beskrevet som Sveriges svar på fastelavnsbollen.

Semlan, som de svenske fastelavnsbollelignende semlor hedder i bestemt ental, var pludselig en populær spise i Danmark.

Sådan er nye madtraditioner ofte kommet ind i landet og er blevet gjort til en fast del af vores eget nationale årshjul.

Selv om semlorna med al sandsynlighed får fortsat kamp til stregen af vores gode gamle fastelavnsboller, som i år ligeledes var populære som aldrig før, skal man aldrig kimse ad moderniteters potentialer for at blive traditioner.

SVENSKE SEMLOR. FOTO: LOLA AKINMADE AAKERSTROM/IMAGEBANK SWEDEN

Ganske ofte er det gennem vores nærmeste naboer, vi optager nye spiser og nye skikke og gør dem til danske traditioner. Så hvis vi kigger på, hvad vores nabolande går og hygger sig med over påsken, kan det være, vi kan forberede os lidt på næste årtis eller næste århundredes danske påsketraditioner.

For selv om ægget og de kristne påskedogmer går igen over det meste af Europa, er der alligevel nye spiser og traditioner at hente i både den norske, svenske og tyske påske.

Norske grisefødder og chokoladebarer i millionvis
Akkurat som danskerne bruger nordmændene påsken som en mulighed for at nyde en tid med familien, tage i sommerhus eller rejse lidt væk. Vores søskende i nord kan dog oftest nøjes med at rejse inden for egne grænser.

Mange nordmænd forbinder nemlig påsken med skiture, og derfor er det ofte livet i fjeldhytterne, der danner rammen om den norske påske.

Når solen går ned, og dagen er omme, er det derfor med røde kinder foran varmende brændeovne, at man finder mange nordmænd, og her er det en ganske særlig tradition, der holdes i hævd.

Påskekrim – på dansk påskekrimi – er i Norge et traditionsbundet ord. For hvert år omkring påske stiger antallet af solgte krimiromaner, mens tv-stationerne sender påskekrimier, og selv mælkeproducenterne trykker krimigåder på mælkekartonerne.

Ligeledes skriver de norske medier artikler på livet løs med det næsten lige så traditionsrige spørgsmål: Hvorfor bliver nordmændene så krimiglade omkring påske?

Det korte svar er såmænd nok bare tradition. Traditionen startede dog næsten med sikkerhed med et reklamestunt i 1923, hvor krimiforfatterne Nordahl Grieg og Nils Lie i samarbejde med Gyldendal formåede at få en spalteplads i Aftenposten med overskriften ”Bergentoget plyndret i nat”.

Selv om plyndringen var det pure opspind, og overskriften blot var en reklame for deres nye bogudgivelse, vakte reklamestuntet opsigt, og bogen blev en kæmpesucces. Resten er, som man siger, historie.

FOTO: ALAIN WONG/UNSPLASH

Til krimilæsningen følger også visse norske madvaner, og her er der to søde sager, der går igen omkring påsken.

Op mod 25 millioner Kvikklunsj-chokoladebarer indtager nordmændene sammen med 20 millioner appelsiner i dagene omkring påske. Derudover er appelsinsodavanden Solo også populær, ligesom det gælder for marcipanfigurer, der ligeledes storsælger i helligdagene.

I afdelingen for den mere faste føde er det i Norge blevet populært med påskelam de senere år, hvilket vi også kender her i Danmark.

Dog har påsken for mange ældre nordmænd traditionelt været forbundet med blodpølsen, som mange danskere måske nærmere forbinder med julen. I Norge kan den spises med den klassiske norske brunost eller med sukker og sirup, som vi kender det herhjemmefra.

I NORGE KONSUMERES I PÅSKEDAGENE OP MOD FIRE APPELSINER PER INDBYGGER. FOTO: JEREMY-YAP/UNSPLASH

Stegt flæsk og spæk går også igen som traditionelle retter flere steder over landet, og vil du have nogle specifikke norske traditioner at afprøve denne påske, kan du gøre som man tidligere gjorde i Sunndal og i Nordfjord, hvor skærtorsdag var kendt som fotetorsdag. På dagen var det nemlig tradition for flere at spise fåre- eller grisefødder.

Server dine tilberedte fødder med de norske kartoffelkager raspekaker eller med kartofler og den fondbaserede suppe mølje.

Svenske hekse og afholdsbryg
Vender vi blikket mod Sverige, findes der ligeledes unikke madtraditioner, som svenskerne forbinder med påsken.

Smörgåsbordet er en fast påsketradition, og her minder det svenske kolde bord på mange måder om det danske, når vi holder påskefrokost.

Forskellige sild, gravad laks, æg, ost og lignende herligheder indtages i familiens lage, og selv om svenskerne også gerne laver en snaps af dild, blåbær eller citron, findes der også en drik på det svenske påskebord, som vi ikke finder her til lands.

Påskmust er et ikke-alkoholisk alternativ til højtidsdrikke som julebryg og påskebryg, og den drikkes gerne over påsken i Sverige.

SVENSK PÅSKMUST. FOTO: JOAKIM JARDENBERG/FLICKR

Påskmust er sådan set det samme som julmust, som svenskerne også drikker store mængder af over julen, men til påske er flasken naturligvis med påske-etiket og har en lidt anden stemning forbundet med sig.

Indholdet skulle dog efter sigende være det samme i påsk- og julmusten. Begge er lavet på malt og humle og kan bedst beskrives som en sødlig, læskende nisseøl.

Når påskekalorierne skal gås af, sker det for mange svenskere til påskeparader, som finder sted i flere byer landet over.

Børn og forældre klæder sig ud som påskemænd og påskekvinder, kyllinger, hekse og trolde. Årsagen skal med al sandsynlighed findes i gammel svensk folketro, som forbandt skærtorsdag med heksenes rejse til Blåkulla (som vi på dansk kender som Bloksbjerg – som i øvrigt er tysk), hvor de dansede med djævlen.

Derfor går mange svenske børn også påskkärring til nabohusene skærtorsdag. Med medbragte tegninger eller små fine kort banker de på i nabolaget og hilser god påske med et håb om slik og små gaver som tak, lidt som vi kender det herhjemme fra fastelavn.

I Vestsverige er det tradition at tænde store bål – påskefyr eller påskbrasa. De store bål skulle ligeledes ifølge folketroen holde heksene på afstand.

Tyskland og enden på fasten
I Tyskland er påskejagten, hvor børn (og måske også voksne) skal finde gemte chokoladeæg, lige så populær som i Danmark.

Men allerede inden tyskerne går på jagt efter chokoladegemmesteder under påsken, har mange af dem fejret fasten, som leder op til selve påsketiden. I Tyskland er denne del af den kristne fortælling nemlig mere traditionsbundet end i Danmark, og påsken er blot en del af det større billede fra jul, over faste og til påsken.

Allerede i februar afholdes Karneval, nogle steder kendt som Fasching, i tiden op til selve fastens begyndelse.

FASCHING-KARNEVAL I TYSKLAND. FOTO: PIXABAY

Store optog med mange tusinde udklædte afholdes i mange store byer rundt i landet, og når maven skal fyldes efter et optog, er der også traditioner for den slags.

Søde fristelser er tradition over hele landet, men der er mange regionale variationer i, hvad der sælger mest.

Berlinere er mange steder den traditionelle spise efter en god gang Fasching, men andre steder er det traditionelle pandekager, der fylder maverne.

Når fasten slutter nogle uger senere, og selve påsken tager over, er det ligeledes tradition for mange tyskere at tænde store bål palmesøndag. Her er ilden ligesom i Sverige et symbol på mørkets bortgang og forårets lysere tiders kommen.

FOTO: PIXABAY

Selve påsken har selvfølgelig også sine madtraditioner, men over det tyske land er der dog store regionale forskelle.

I det centrale Tyskland er det flere steder tradition at spise madtærten Grüner Kuchen, som er lavet på blandt andet flæsk og porre.

Det grønne tema går igen flere steder i den tyske påskegastronomi, skærtorsdag, der i Tyskland kaldes grøntorsdag – Gründonnerstag, byder for mange på grøntorsdagssuppe, der kan laves på blandt andet spinat, persille, porre, purløg og lignende.

Det skal nævnes, at grün i Gründonnerstag ikke med sikkerhed kommer fra ordet for grøn, men at det i hvert fald i dag har fået en vis sammenhæng med at spise sig frisk med foråret, blandt andet med en god, grøn skærtorsdagssuppe.

Påskelammet er også en udbredt spise i Tyskland, men hos vores naboer i syd er det ikke kun kødelige lam, der fortæres.

Mange steder bager man også kager formet som lam. Pyntet med chokolade eller glasur er lammekagen at finde på mange tyske borde under påsken.

FOTO: PIXABAY

Inspiration til den danske påske
I Danmark kommer vi derfor ikke til at mangle importtraditioner. Skulle vi blive trætte af vores egne påsketraditioner, er der rigelig inspiration at hente hos vores naboer over og under vores egne vidder.

Her på NabolandsKanalerne kan du finde både madprogrammer og andre udsendelser om påsken, der kan give et endnu større indblik i vores naboers traditioner.

Vi ønsker en god påske, hvad end den er gjort af danske eller udenlandske traditioner hos netop dig.

Ovenstående artikel blev oprindeligt bragt på nabolandskanalerne.dk den 29. marts 2021

Billede i artiklens top: ULF LUNDIN/IMAGEBANK SWEDEN