Spænder coronakrisen ben for klimakampen?

2020-06-05T13:54:51+00:00 fredag, 5. juni, 2020|

Det skulle have været i år, at verden for alvor satte gang i den grønne omstilling – og især Danmark og den nye regering skulle være frontløbere. Men coronakrisen tager næsten al opmærksomhed.

Kommentar af Hinnerk Frech og Johanne Krog Nedergård

I denne tid er det svært at rumme andre udfordringer end coronakrisen. Den tager næsten al vores opmærksomhed og gør det svært at forholde sig til andre emner. Infomedia har oplyst, at ordet ”corona” forekom i 73.360 artikler i danske medier siden 1. februar. Det er voldsomt – til sammenligning er ordet ‘klima’ kun dukket op i godt 10.000 artikler, selvom klimakrisen på den lange bane er det mest truende, menneskeheden står overfor.

Fuldstændig ligesom coronakrisen kræver klimakrisen hurtig, håndfast handling. Det skulle have været i år, at verden for alvor satte gang i den grønne omstilling – og især Danmark og den nye regering skulle være frontløbere. Har I måske glemt det? Vi klimaaktivister har ikke. I denne artikel vil vi fortælle jer om hvem vi er, hvad vi har kæmpet for – og hvordan vi kæmper videre som digitale aktivister under pandemien.

Vi – det er os i Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB). Vi er en bevægelse, der blev grundlagt i 2018 af en gruppe studerende, der syntes, at der ikke i Danmark blev handlet hurtigt og beslutsomt nok for at mindske konsekvenserne af klimakrisen. Siden forskellige aktivistiske grupper fandt sammen på Studenterhuset i København for to år siden, har vores aktivister konstant knoklet for klimaet. Vi har været på gaden, stillet os op foran alle ministerier, har været med til at organisere klimastrejker og klimamarcher. Vi har blandet os i offentlige debatter, politikker, handlingsplaner og formålsparagraffer. Bevægelsen har krævet handling og hurtige tiltag for klimaet. Og vi blev hørt – sammen med de mange andre organisationer, bevægelser og foreninger i Danmark, der engagerer sig i vores planets og vores egen fremtid. Danmark fik et klimavalg i 2019.

Det danske folketing har aftalt en klimalov og et mål om at reducere CO2-udledninger med 70% inden 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i 2050. Danmark har indført et klimaborgerting – et forum, hvor almindelige borgere kan komme med forslag til, hvordan industri, landbrug, transport, byggeri kan indgå i den grønne omstilling på den bedste måde. I hele verden har unge mennesker kunnet sætte meget i bevægelse for klimaet i løbet af de sidste år. Men det er ikke nok – forskere ser os stadig på vej mod 3-4 graders global opvarmning. Det en del over det berømte 2 graders mål fra Parisaftalen. Og allerede dér må vi indstille os på gevaldige klimaforandringer i fremtiden. Det er ikke nok.

Den Grønne Studenterbevægelse lavede happening med over 300 par sko under parolen ‘Kridt skoene, Mette #GrønGenstartNu’ fredag den 5. juni 2020. – Foto: /Ritzau Scanpix/Philip Davali/

Regeringen har lagt nogle i princippet gode idéer frem, for eksempel at man vil inddrage fagspecifikke eksperter i de såkaldte klimapartnerskaber. Her skal eksperter fra forskellige brancher komme med deres bud på, hvordan disse brancher kan mindske deres klimaaftryk til 2030. Desværre er det kun erhvervslivet, der bliver hørt. Langt de fleste virksomheder har indtil nu ikke været gode klimaforkæmpere overhovedet, snarere tværtimod. Og vores samfund er så meget mere end kun virksomhederne. Derfor har vi i DGSB i løbet af den sidste tid udråbt 13 alternative klimapartnerskaber for at gøre opmærksom på skævvridningen.

Under coronakrisen kom der desværre ganske hurtigt udmeldinger fra forskellige brancher såsom luftfart og vognmænd, der råbte på en udsættelse af den grønne omstilling – klimabeskyttelse og den grønne omstilling er blevet for dyr nu, og sætter en stopklods for den økonomiske genstart, lød argumentet. Dansk Folkeparti, repræsenteret af Morten Messerschmidt, ville straks sænke Danmarks klimamål. Også dronningen er under pandemien blevet skeptiker, og står derved sammen med de ca. tre % af forskere, der stadig tvivler på, om klimaforandringerne er udelukkende menneskeskabte. Denne skepsis og parathed til at droppe den grønne omstilling er beviser på, at der altså stadig er masser at tage fat på for klimaaktivister i denne tid. For vi må ikke glemme vores kamp for kloden. I modsætning til os andre er klimaforandringerne ikke under lockdown. De fortsætter.

Derfor er Den Grønne Studenterbevægelse blevet til en næsten udelukkende digital bevægelse i løbet af de sidste par uger. Fra vores mødesteder i hele landet er vi flyttet ind i onlineverdenen og holder regelmæssige møder, endnu flere gange end før Danmark lukkede ned. En gang om ugen byder en gruppe aktivister resten af bevægelsen til mandagsworkshop online med faglige foredrag, præsentationer fra vores arbejdsgrupper, brainstorms til aktuelle (virtuelle) aktioner – blandt andet virtuel klimastrejke 24. april – med mere. Bevægelsen er i live, og aktivisterne har omstillet sig lynhurtigt til den nye virkelighed. Mens mange af de planlagte arrangementer – f.eks. den store klimastrejke i marts – er blevet aflyst på grund af Covid-19, vokser nye former for klimaaktivisme frem i lokalgrupperne rundt omkring. Der bliver afholdt en masse Zoom- og Skype-møder, og resultaterne har været imponerende. DGSB lancerede en succesrig twitterstorm om grønne hjælpepakker, som går ud på at fremme grønne investeringer for at genstarte økonomien efter pandemien.

Blandt andre Klimabevægelsen Danmark og DGSB har derudover skrevet en detaljeret handlingsplan med konkrete forslag til politiske tiltag for en grøn genstart af økonomien. Samtidig har vi i bevægelsen fået vores egen blog, hvor vores aktivister kan publicere alt fra essays til digte og kommentarer om klimakrisen. I denne tid, hvor det er svært at læse om andet end coronavirus i medierne, har vi skabt vores eget medie, hvor der er plads til vores tanker om klimaet. Nogle politikere, især Mette Frederiksen, modtager jævnligt breve fra aktivister, så de bliver husket på deres ansvar for klimahandling også under coronakrisen. Vores internationale gruppe blev ramt af aflysningen af det internationale klimatopmøde COP26 i Glasgow i november. I stedet er gruppen nu i gang med at styrke samarbejdsnetværket på tværs af europæiske lande, og understøtter et IT-projekt for en fælles onlineplatform for græsrodsbevægelser, samtidig med at vi udvikler idéer til den europæiske klimapolitik.

Fra Den Grønne Studenterbevægelses happening under parolen ‘Kridt skoene, Mette #GrønGenstartNu’ for at kæmpe for en mere ambitiøs klimaindsats. – Foto: /Ritzau Scanpix/Philip Davali/

Der er kort sagt en masse koordination og politisk arbejde i gang i baggrunden for at komme endnu stærkere ud efter at pandemien er overstået. DGSBs SoMe-hajer er så aktive som aldrig før og arbejder i døgndrift på Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og egen Podcast. De fleste af vores arbejdsgrupper fortsætter med deres regulære arbejde – bare online. Alt der er vigtigt, fra bæredygtigt byggeri til fødevarer og biodiversitet. Vi glemmer ikke, hvad der er vigtigt for klimaet lige nu, og arbejder på, at den grønne omstilling ikke bliver glemt.

Det er ikke altid let at være klimaaktivist i disse tider. Det rammer os personligt, når vi læser dronningens skeptiske udtalelser, eller nogle politikere og erhvervsmænds efterspørgsel efter mildere midler i brug i kampen mod klimakrisen. Det rammer os, at nogle af vores mest effektive midler som demonstrationer og store aktioner i offentligheden ikke kan lade sig gøre i øjeblikket. Det gør os bange, fordi vi ved, at klimakrisen, selvom den ikke er meget præsent for os i øjeblikket, stadig er virkelig. Det gør os bange, fordi vi kan se hvor mange ressourcer, der nu bliver brugt på økonomiske hjælpepakker, der kun har ét formål: at redde den økonomi, der har ført os ind i klimakrisen. At genstarte den økonomi, der er i gang med at ødelægge kloden.

I stedet skimter vi et lysegrønt håb i den nødvendige genstart af økonomien – muligheden for at  starte forfra på en grøn og bæredygtig måde. Vores aktivister udvikler konstruktive idéer, indtager Twitter, gør opmærksom på klimakampen. Vi er netop nu travlt optaget af at kritisere regeringens valg af klimapartnerskaber og slå et slag for den grønne genstart, og hvordan en sådan kunne se ud i vores drømmescenarie. De fleste af os har et studie, arbejde eller begge dele ved siden af og er som alle mennesker i øjeblikket hårdt presset på grund af pandemien. Økonomisk, mentalt og måske også sundhedsmæssigt. Hele situationen er en kæmpe udfordring for os alle – ikke kun i Den Grønne Studenterbevægelse.

Men på trods af de usikre tider prøver vi at gøre vores bedste for at holde gejsten oppe og kæmpe videre. Fordi vi ved, at klimakrisen vil blive endnu værre, hvis ikke vi handler nu. Her handler det nemlig også om at opnå den ”flade kurve” af klimaforandringerne, så længe vi kan nå det. Tiden til at nå den flade kurve er nu. Og derfor kæmper vi videre i Den Grønne Studenterbevægelse, også online, også under coronakrisen.

Hinnerk Frech og Johanne Krog Nedergård er aktive i Den Grønne Studenterbevægelse.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genrerne “klumme” eller ”kommentar”, at teksten udelukkende er udtryk for skribentens/skribenternes egne holdninger.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Philip Davali/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: