I går stemte hele 98 procent af de fremmødte ungarske vælgere nej til EU’s flygtningekvoter ved en folkeafstemning, men stemmeprocenten var under 50, og dermed er afstemningen ugyldig. Ifølge oppositionen er afstemningen en eklatant fiasko for premierminister Orbán, men en spin-krig er allerede gået i gang internt i Ungarn og i forhold til Bruxelles.

Af Rasmus Leander Nielsen

03.10.2016 | UNGARN | ”Vi kan sende en klar og utvetydig besked til Bruxelles med denne folkeafstemning,” skrev den ungarske regering i en pamflet, der blev husstandsomdelt op til søndagens afstemning om EU’s flygtningekvoter, hvor regeringen anbefalede ungarerne at stemme “nej”.

Afstemningsresultatet blev da også endnu mere klart end forventet, da kun godt to procent stemte “ja” og dermed gik imod regeringens anbefaling. De øvrige knap 98 fulgte regeringens anbefaling og stemte “nej”. Til gengæld blev stemmeprocenten kun 43-44 procent – inden fintælling, også af ugyldige stemmer – og i henhold til den ungarske forfatning er en afstemning kun gyldig, hvis over 50 procent af de stemmeberettigede møder op ved stemmeurnerne. Kun i en enkelt region ved den østrigske grænse blev dette opfyldt, viser de foreløbige prognoser.

Mudret resultat
Dette gør samlet set afstemningen aldeles tvetydig. Mens premierminister Viktor Orbán (billedet, i midten) udråber resultatet som en stor sejr og allerede taler om at skrive signalet til Bruxelles om veto mod flygtningeallokering ind i forfatningen, ser oppositionen den for lave stemmeprocent som et eklatant nederlag for Orbán og hans nationalkonservative parti Fidesz. Det (endnu mere) højreorienterede parti Jobbik mener, at Orbán bør træde tilbage pga. afstemningen, ifølge rygter på Twitter i går aftes.

Resultatet bliver endnu mere mudret, når vi medregner, at størstedelen af oppositionen under kampagnen har anbefalet vælgerne at blive på sofaen, frem for at stemme blankt eller ja. Eller skrive små beskeder eller tegne på stemmesedlen, så de ikke kan erklæres for gyldige.

Det har medvirket til den lave stemmeprocent, og det høje nej-flertal skal således også ses i det lys, at det strategisk set har været mere oplagt at undlade at stemme, end at stemme ja, hvis man er uenig med regeringens politik på dette område. Nej’et var givet på forhånd, mens det interessante ved gårsdagens afstemning længe primært har været spørgsmålet om stemmedeltagelsen.

I den sammenhæng var folkeafstemningen i høj grad symbolsk, da ingen i Bruxelles og omegn har været i tvivl om Orbáns kritiske syn på EU’s flygtningekvoter, og han allerede har rejst en sag herom ved EU-domstolen. Men det tvetydige resultat betyder, at en spin-krig om resultatet allerede er iværksat. Den vil udfolde sig over de næste uger og måneder, både internt i Ungarn og i forhold til Bruxelles.

Lav stemmeprocent tilbagevendende problem ved ungarske folkeafstemninger
Den lave stemmeprocent ved gårsdagens afstemning er i sig selv ikke overraskende. Da Ungarn i 2003 med et flertal på 84 procent stemte sig ind i EU, var stemmeprocenten kun marginalt højere, nemlig 46 procent.

Dengang krævedes blot 25 procent gyldige stemmer ud af det samlede antal stemmer, hvilket også var tilfældet ved folkeafstemningen om NATO-medlemskab i 1997. Her havde man forud for afstemningen ændret forfatningen og sat kravet til stemmeprocenten ned til netop de 25 procent.

Ved de fleste folkeafstemninger siden ’Murens fald’ har stemmeprocenten i landet været mellem 35-50 procent, og ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 var stemmeprocenten under 30 procent. Bundrekorden stammer fra 1990, hvor man holdt en folkeafstemning om, hvorvidt der skulle være direkte præsidentvalg i Ungarn, og hvor stemmedeltagelsen var på 12 procent.

Ved afstemningen i går var man altså tilbage på et krav om 50 procents stemmedeltagelse – i henhold til lov af 25. april 2011 – som følge af en af de mange forfatningsændringer Orbán selv foretog i starten af 2010’erne. Sammenligner man gårsdagens afstemning med afstemningen om medlemskab af EU fra 2003 var der faktisk nominelt flere, der i går stemte for det kritiske flygtningesignal til Bruxelles, end der stemte for EU-medlemskab i sin tid. Men afstemningen er altså ugyldig denne gang.

Viktor Orbán kaldte her til morgen gårsdagens resultat et ”stærkt våben”, når forhandlinger om en fælles europæisk flygtningepolitik fortsætter i Bruxelles, men de fleste iagttagere, oppositionen i Ungarn og i EU’s institutioner anser det ’tavse flertal’ blandt vælgerne for et kritisk nederlag for den ungarske regering.

Rasmus Leander Nielsen er EU-redaktør på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Vadim Ghird/AP/Polfoto