Splittet ungarsk opposition virker chanceløs

2018-05-05T22:10:15+00:00 onsdag, 30. august, 2017|

Trods demonstrationer og udenlandsk pres står premierminister Victor Orbán og hans regeringsparti Fidesz til en sikker sejr ved det kommende valg i foråret 2018. Der er mange udfordrere, men de ønsker hver for sig at fælde Victor Orbán uden at samarbejde med andre. Victor Orbáns plan er at skabe et system, hvori han ikke kan tabe.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

30.08.2017 | UNGARN | Ved første øjekast kunne kælderlokalet ligne en ungdomsklub med det lave loft, sparsomme udsmykning og let rodede indretning, herunder et spil bordfodbold midt i det hele. I stedet er det hovedkvarteret for Momentum-bevægelsen, der tidligere i år brat vækkede Ungarns premierminister Victor Orbán fra hans drøm om et OL i Budapest.

Bevægelsen bestod fra starten blot af et par unge ungarere, der var imod Budapests bud om at afholde OL i 2024. Pengene skulle bruges andre steder, processen havde været udemokratisk, og et OL ville blot indbyde til endnu mere korruption. De ville have folket taget med på råd. Så de begyndte at indsamle underskrifter. I et vinterfrosent Budapest samlede de 10.000 underskrifter den første dag. I løbet af januar samlede de i alt 266.000 underskrifter, hvilket var nok til at fremtvinge en folkeafstemning om sagen. Men i stedet trak Ungarn og Budapest deres bud til Den Internationale Olympiske Komité, IOC.

Victor Orbán kaldte det ”et mord på en drøm”, og det lignede et klart nederlag for den sportsglade premierminister. Siden har Momentum taget springet og blevet til et politisk parti, der med idealisme og liberal nationalisme inspireret af Manuel Macrons ’En Marche!’. Medier som Politico og The Economist har skrevet om det unge parti, og deres ambition om at udfordre Orbans regeringsparti,  Fidesz.

Der er dog ét problem. De vil gøre det alene.

En fælles kandidat
I 2012 ændrede Fidesz dele af det ungarnske valgsystem. I distrikterne, der udløser mere end havdelen af pladserne i parlamentet, blev systemet ændret fra et to-runde system, som man har ved parlamentsvalgt i Frankrig til kun en enkelt runde, hvor vinderen tager det hele, ligesom i Storbritannien.

”Jeg kan ikke lide dette system. Det er ikke godt for at folkets stemme, da systemet overrepræsenterer partiet med flertal,” siger Balázs Barany fra MSZP, Det Ungarske Socialist Parti.

Balázs Barany fra MSZP, Det Ungarske Socialist Parti. – Foto: Emil Staulund Larsen.

Ændringen gør det svært for små partier at vinde distrikterne. Tidligere har de tabende kandidater kunne samle sig bag en anden kandidat, mens nu, er det det største parti i første runde, der tager det hele. Ved seneste valg i 2014, vandt Fidesz 87 ud af 106 distrikter, selvom de ’kun’ fik 45 procent af stemmerne i distrikterne. Samlet set har Fidesz i dag langt over halvdelen af sæderne i det ungarske parlament, 114 sæder ud af 199.

”Det er unfair, men jeg kan ikke sige, at det er udemokratisk,” siger Balázs Barany.

”Dette er systemet, om vi så kan lide det eller ej.”

For at kunne skabe forandring er det derfor nødvendigt for oppositionen at arbejde sammen, mener Balasz Barany. Derfor arbejder MSZP for, at oppositionen ved næste valg kan præsentere én fælles premierministerkandidat, én fælles liste og én fælles kandidat i distrikterne. MSZP, som var ved magten senest fra 2002-2010, kritiserer derfor Momentums enegang.

”Jeg kan godt lide idéen om unge mennesker udenfor politik, der skaber deres egen bevægelse. Men i den nuværende situation er det ikke en god strategi at insistere på ikke at samarbejde med nogen. De siger, at de vil vælte regeringen, men de vil gøre det alene. Det er simpelthen urealistisk, fordi du skal have 35-40 procents opbakning mindst. Deres strategi kan give os mange problemer, særligt i Budapest distrikterne,” siger Balázs Barany.

Kampen for at samle modstanden
Ved valget i 2014 lykkedes det i store træk oppositionen at skabe en koalition. Bag navnet ’Unity’, samlede MSZP og fire andre partier sig. Det var dog uden både det højrenationalistiske Jobbik og de grønne i partiet LMP, de fik henholdsvis fik 20 procent og 5 procent af stemmerne, men på grund af valgsystemet samlede de ingen distriktmandater. Som en reaktion på, at LMP ikke ville indgå i alliancen, blev Dialog Partiet skabt af udbrydere fra partiet.

”Alle vil skabe et nyt parti eller en ny bevægelse, men alle disse grupper står hver for sig svagere, og det er utilstrækkeligt til at ændre politik,” siger Gergely Karácsony, formand for Dialog Partiet.

Gergely Karácsony, formand for Dialog Partiet. – Foto: Emil Staulund Larsen.

Gergely Karácsony og hans parti gør derfor et nyt forsøge på at samle de partier, der er imod Victor Orbán.

”En sejr for en bred koalition er realistisk, men spørgsmålet er snarere om venstre-fløjen er klar til at samarbejde,” siger Gergely Karácsony, hvilket han selv tegner et dystert billede af.

”Det er praktisk talt umuligt at samle alle partierne på venstrefløjen, fordi der vil altid være organisationer, der ikke er villige til at samarbejde. Som for eksempel Momentum.”

Og trods snakken om at samle oppositionen afviser Gergely Karácsony ligeledes pure at samarbejde med Jobbik, hvilket socialistpartiet MSZP i øvrigt også gør.

Dyster om at være alternativet
På den anden side af det politiske spektrum, langt ude til højre, befinder Jobbik sig. Det berygtede parti, der har forbindelser til paramilitære enheder i Ungarn, er kendt for sine anti-indvandrer holdninger oghar  holocoust-benægtere i egne rækker. Men partiet er på vej ind mod midten.

”Vi var et ungt politisk parti, der havde en vrangforestilling om, hvordan politik fungerer. Som en bevægelse tænker man anderledes, når man kommer i parlamentet og træder ind i ’big politics’. At forhandle og nå kompromiser er en kunstform. Vi har ændret os meget, og verden har ændret sig meget,” fortæller Jobbiks Márton Gyöngyösi, der i sit skarpe jakkesæt ligner en sand statsmand.

Márton Gyöngyösi fra Jobbik. – Foto: Emil Staulund Larsen.

Jobbik har blandt andet været kendt som et anti-Roma parti, men i sidste uge gik partiets leder Gábor Vona ud og opfordrede Victor Orbán og Fidesz til at give en undskyldning til Roma-folket for ikke at have gjort nok for at styrke den sociale mobilitet hos Roma-folket. Jobbik forsøger at komme ind på midten og appellere til alle vælgere, der er utilfredse med situationen i Ungarn. Men selvom Jobbik forsøger at placere til venstre for Fidesz, betyder det dog ikke, at en bred alliance er på tale. Jobbik ønsker – ligesom Momentum – at kæmpe for sig selv for at ændre systemet.

”Spørgsmålet er næste år: ’Fidesz eller hvem ellers?’. Det handler om, at være den ’hvem ellers’,” siger Márton Gyöngyösi.

Márton Gyöngyösi påpeger, at Fidesz mister støtte. I de tre distriktvalg siden 2014 har Fidesz tabt. Vælgerne har i flere tilfælde droppet deres ’normale’ kandidat for at stemme på den kandidat, der havde størst chance for at slå Fidesz-kandidaten.

”Folket er ikke dumme. Systemer varer ikke for evigt,” siger Márton Gyöngyösi, der er optimistisk indtil det sidste for at besejre Fidesz.

Et system, hvor Orbán ikke kan tabe
Der er blevet skrevet meget om Victor Orbáns ’iliberale demokrati’, der på overfladen ligner et demokrati med frie valg, men som langt fra er fair. Amerikanske Sean Lambert fra The Orange Files har i en årerække forsøgt at dække, hvordan Ungarn er på vej mod sådan et.

”Orbán har fået alt under sin kontrol. Fjernet magtens tredeling, elimineret selvstændigheden af retssystemet. Orbán kontrollerer næsten alt her i landet, enten direkte eller indirekte,” siger Sean Lambert.

Victor Orbán var tidligere ved magten fra 1998-2002 som en mere midt-søgende politiker. Men da han tabte to valg, lærte han, at man kan tabe ved at spille pænt, fortæller Sean Lambert. Og med sine mange tiltag indenfor medier, retslige områder og stemme-system, er han godt på vej til at skabe et system, hvor han ikke kan tabe, tror Sean Lambert.

”Ingen tror, at der vil være andet en Fidesz kontrolleret regering i mange år. Han har opnået, hvad Putin har opnået i Rusland med et kontrollerede flerparti-system, hvor der er en facade af en flerparti demokrati, men gennem propaganda og små justeringer i valgsystemet har man sørget for, at ingen andre partier har en chance,” siger Sean Lambert.

Oppositionen har tabt momentum
I kælderen hos Momentum har Mikolas Hajnal nu sat spillerne i svingninger. Bolden flyver frem og tilbage, indtil den bliver banket ind bag målmanden. I ført en afslappet t-shirt står han i skarp kontrast til de andre politikere i Budapest, og det samme gør hans parti.

Men med deres modstand mod at arbejde sammen med resten af oppositionen risikerer de at blive oppositionens – og ikke Orbáns – største modstander. Nogle har tilmed spekuleret i, om Orbán har hjulpet Momentum til succes for at splitte oppositionen indefra. Men for Momentum er det vigtigt at bryde med det gamle system, der har været præget af korruption fra begge fløje, for at skabe et nyt. Derfor er et samarbejde med ’de gamle’ partier udelukket.

”Der er en grund til, at oppositionen ikke er regeringen. Folk er ikke kun kritiske mod regeringen men også oppositionen. Og der var også en strategisk alliance ved sidste valg, der fejlede stort. Budskabet, man kan tage med derfra, er, at folk vil ikke bare vil have hvem som helst til at tage over,” siger Mikolas Hajnal.

Mikolas Hajnal fra Momentum. – Foto: Emil Staulund Larsen.

Den splittede opposition har dog stadig en chance. Ikke sammen, men hver for sig. Målet for Momentum er at etablere sig og at stoppe Fidesz fra at få to tredjedele af stemmerne. Dette vil give Orbán ’super-majoritet’ og muligheden for lave ændringer til forfatningen uden oppositionen. Sådan et flertal, havde Orbán fra 2010 til 2015.

”For at have en chance mod Fidesz, må vi kigge på distrikterne. Det er muligt at Fidesz kan komme i mindretal, hvis andre partier kan slå dem i de enkelte distrikter,” siger Mikolas Hajnal.

De unge idealister i Momentum har oplevet en turbulent periode, efter deres eksplosive start på deres politiske karriere med NOlympic-kampagnen. For tiden trækker Momentum omkring fem procent i meningsmålinger, og spærregrænsen er netop er fem procent til parlamentsvalget. To ledende skikkelser i partiet har trukket sig af ”personlige årsager”, men Mykolas Hajnal afviser, at der er splid i partiet.

Han afviser også, at Momentum vil trække kandidater fra visse distrikter for at lade en anden oppositions kandiadat slå Fidesz. Partiet vil heller ikke indgå i en alliance, selvom de skulle se ud til ikke at nå over spærregrænsen. Momentum er klar til at gå planken ud, hvis det er det, det kræver. Men med sig risikerer de at tage resten af oppositionen.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med særlig fokus på europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /ritzau/AP/Janos Marjai