Status: EU’s økonomiske reformproces peger i positiv retning

2017-06-30T10:07:57+00:00 Af |Kommentar|

EU’s reformproces i kølvandet på finanskrisen viser allerede nu positive resultater. Der er derfor fornyet håb for økonomisk vækst i eurozonen, og samtidig peger resultaterne på, at der er potentiale i videreudvikling af Den Økonomiske og Monetære Union.

7.10.2015 | EU | Det høres ofte fra kritikere af eurosamarbejdet, at samarbejdet er dømt til undergang, fordi de lande der deltager i det er for forskellige i deres økonomiske udviklingstrin, og derfor ikke kan have en fælles valuta. De reformer som EU har sat i værk for at holde sammen på samarbejdet beskrives ofte som værende utilstrækkelige og uden effekt.

De første evalueringer af de reformer EU satte i værk efter finanskrisen viser dog, at dele af reformerne allerede har haft en positiv effekt.

Finanskrisens reformer
Som reaktion på finanskrisen har EU valgt at reformere styringsmekanismerne af den økonomiske og fiskale politik, så der er kommet en højere grad af politisk koordination mellem medlemsstaterne. Reformerne betyder blandt andet, at stabilitets og vækstpagten er blevet styrket, og at der dermed er blevet skabt regler som mere effektivt kan garantere budgetdisciplin i medlemsstaterne.

Blandt andet indeholder reformerne krav om, at det såkaldte strukturelle budgetunderskud, det vil sige budgetunderskuddet renset for konjunkturerne i økonomien, ikke må overstige 0,5 pct. af BNP.

Desuden betyder introduktionen af det såkaldte ”Europæiske Semester”, at Kommissionen nu hvert år analyserer og kommer med anbefalinger, kaldet landespecifikke henstillinger, vedrørende medlemsstaternes budgetter og planlagte reformer. Blandt andet vurderes det om budgetterne er i konflikt med stabilitets- og vækstpagten.

Bedre kontrol med medlemsøkonomierne
Selve håndhævelsen af EU’s regler er også blevet skærpet, specielt for euro-lande. Lande som ikke overholder kravene i stabilitets- og vækstpagten kan hurtigere idømmes bøder, og beslutningsprocessen bag at igangsætte sanktioner mod medlemsstater er blevet enklere.

Kommissionen kan fremsætte forslag om, at der skal idømmes bøder til en medlemsstat, og det kræves nu, at et kvalificeret flertal af medlemsstaterne stemmer imod, såfremt sanktionerne ikke skal indføres. Dette gælder dog kun for euro-lande. Tidligere skulle et kvalificeret flertal stemme for, såfremt der skulle indføres sanktioner. Dermed har Kommissionen reelt set fået mere hånd i hanke med euro-medlemsstaternes økonomier.

Endvidere skal det nævnes, at medlemsstaterne nu, i henhold til den indførte procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, bliver vurderet på forskellige indikatorer vedrørende makroøkonomiske ubalancer. Som eksempel på disse indikatorer kan nævnes ændringer i huspriserne, og ændringer af den private gæld som procentsats af BNP.

Såfremt Kommissionen finder, at en euro-medlemsstat ikke retter op på eventulle makroøkonomiske ubalancer, kan den pågældende stat idømmes bøder. Igen gælder det, at et kvalificeret flertal skal stemme imod, såfremt bøden ikke skal idømmes.

Reformerne viser sig effektive
Selvom EU’s nye økonomiske reformer ikke har været i kraft længe, så har de allerede vist sig at have en effekt. Dette fremhæves af både Kommissionen selv, såvel som af analyser lavet på opfodring af IMF. Kommissionen finder i en rapport fra slutningen af 2014, at inden for EU-28 er det gennemsnitlige underskud på de nationale budgetter faldet fra 4,4 pct. af BNP i 2011 til formentligt 3 pct. i 2014. Det reelle resultat blev med 2,9 pct. endog lidt bedre end forventet.

Derudover konstaterer Kommissionen, at der har været en kraftig reduktion i antallet af medlemsstater som er i den såkaldte ”procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud”. I december 2011 var dette tal 23 ud af de daværende 27 medlemsstater. I august 2014 var tallet faldet til 11. Og i juli i år til bare 9.

Der kan selvfølgeligt ligge flere faktorer bag, hvorfor de forskellige medlemsstater har forbedret deres budgetmæssige situation. Dette anerkender Kommissionen også selv i sin rapport. Men som Kommissionen skriver, så indikerer resultaterne, at EU’s fiskale reformer har spillet en rolle.

Med hensyn til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer så indikerer meget, at også denne har haft succesfulde resultater. Kommissionen fremhæver, at proceduren, ligesom de andre elementer af EU’s økonomiske styringsmekanismer, har været med til at skabe en fælles forståelse blandt medlemsstaterne vedrørende deres udfordringer og ansvar. Dog ser Kommissionen også et behov for at forbedre implementeringen af de anbefalinger som medlemsstaterne modtager.

I en rapport fra september 2015 lavet til IMF’s europæiske afdeling analyserer rapportens forfattere behovet for strukturelle reformer i euroområdet. Denne rapport støtter sig i sin evaluering af de reformer, der er gennemført efter finanskrisen, i høj grad til Europa-Kommissionens egne rapporter, men knytter dog også en række yderligere kommentarer til emnet.

Rapporten nævner, at koordination af politiker har været et vigtigt instrument i forhold til at opfordre til reformer, også i forhold til de større medlemsstater. Blandt andet har Spanien og Italien i 2014, på grundlag af landespecifikke henstillinger gennemført reformer med henblik på at skabe bedre finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Rapporten kommer dog også ind på, at der stadig er problemer med, at landespecifikke henstillinger ikke i tilstrækkelig grad overholdes.

Fornyet europæisk vækst
Samtidigt med at EU’s reformer begynder at vise resultater, har man også kunnet glæde sig over, at væksten i eurozonen igen er ved at komme op i gear. Flere af de lande som blev hårdest ramt af den økonomiske krise registrerer nu fornyet fremgang.

Irlands BNP voksede i andet kvartal 2015 med hele 7,3 pct. på årsbasis, og Spaniens BNP voksede med 3,1 pct. Dette er imponerende vækstrater, og også i Portugal og i Italien er der fremgang at spore. Disse vækstrater vidner om, at eurosamarbejdet ikke, som det ofte fremstilles, er en spændetrøje på økonomierne i samarbejdets periferi. Tværtimod vidner det om, at den økonomiske konvergens der skal være med til at binde landene i eurosamarbejdet bedre sammen er inden for rækkevidde.

For at den pæne fremgang kan bibeholdes, er det dog nødvendigt, at EU fortsætter udbygningen af sine økonomiske og fiskale reformer. Dette vil være en måde, hvorpå man kan undgå, at visse medlemsstater i eurosamarbejdet på ny rammes af store budgetunderskud og makroøkonomiske ubalancer.

Det var netop store budgetunderskud og makroøkonomiske ubalancer som under den nyligt overståede finanskrise var med til at påvirke økonomien i hele euroområdet negativt.

Stort reformarbejde venter stadig forude
Selvom de allerede vedtagne reformer har leveret en række positive resultater, er Kommissionen, og også IMF, meget opmærksomme på, at de gennemførte reformer på ingen måde er tilstrækkelige, og at EU derfor langtfra er i mål med sin reformproces endnu.

Derfor har Europa-Kommissionens formand Jean Claude Juncker i samarbejde med præsidenterne for Det Europæiske Råd, Euro-Gruppen, ECB og Europa-Parlamentet, forfattet rapporten ”Completing Europe’s Economic and Monetary Union”. Dette er en rapport der udstikker en linje i arbejdet frem mod Den Økonomiske og Monetære Union.

Det skal blive spændende at se, hvad de store planer for det europæiske samarbejde, som udstikkes i denne rapport, kan medføre. Målene er blandt andet en eurozone præget af sunde finanser, øget økonomisk konvergens og medlemsstater som har fokus på at skabe konkurrencedygtige økonomier. Erfaringerne fra de allerede vedtagne reformer viser, at nok er der stadig lang vej at gå. Men sammenholdes de resultater der allerede er at spore efter reformprocessen med den økonomiske fremgang i eurozonens periferi, så er der bestemt grundlag for optimisme.

Eurosamarbejdet er ved at komme af med sine børnesygdomme og kan vise sig at blive meget værdifuldt for Europas fremtidige velstand.

Henrik Vilain er journalist på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / © European Union 2015 – European Parliament