Storbritanniens nye sorteper

2016-05-23T09:07:06+00:00 Af |Analyse|

Østarbejdere spillede en stor og negativ rolle i forhandlingerne om et nyt forhold mellem EU og Storbritannien, som briterne skal stemme om den 23. juni. Men ifølge økonomiprofessor Allan Manning har briterne nydt godt af den høje indvandring

24.4.2016 | STORBRITANNIEN |  Der er heftig aktivitet på Londons byggepladser. Overalt i byen skyder nye skyskrabere op og danner et nærmest symbolsk bevis på en økonomi i rivende udvikling. De centrale nabolag gennemgår en total byfornyelse og orange veste præger mange steder Londons bybillede.

Men det er ikke kun engelsk, der bliver talt som førstesprog på byggepladsen. Langt de fleste arbejdere kommer fra Central- og Østeuropa og udgør en stor del af den massive indvandring, Storbritannien de senere år har oplevet.

26-årige Patryk fra Polen er en af de mange immigranter fra Østeuropa, som i den seneste tid har bosat sig i London. Han kom til London for 10 måneder siden for at arbejde på en af byens mange renoveringsprojekter. Sammen med 25 andre Østeuropæiske arbejdere bor han klods op og ned af renoveringsarbejdet. På en sportsplads som er omdannet til en midlertidig container park.

Polakkerne er den største minoritet
I Storbritannien menes der at være op til en million immigranter alene fra Polen. Hvor det tidligere var indere, er polakkerne i dag den største etniske minoritet i Storbritannien, og efter engelsk og walisisk er polsk det mest talte sprog i landet.

Sammen med et stort antal EU-immigranter fra Rumænien, Bulgarien og Slovenien udgør de en vigtig brik i den engelske byggebranche, og en lille brik i den engelske økonomi.

Historisk høj indvandring
Indvandringen udgør stadig stadig en forholdsvis lille del af den britiske befolkning, men den har ført til en negativ stemning i visse medier. Det kan let spores i befolkningen, som ofte overestimerer antallet af indvandrere. I en rundspørge lavet af the Royal Statistical Society fremgår det, at den britiske befolkning har en langt højere forventning til antallet af immigranter, end det reelle antal som befinder sig i landet.

Ti procent af den britiske befolkning er af anden etnisk baggrund. Alligevel mener briterne i gennemsnit, at 31 procent af befolkningen har indvandrerbaggrund. Og ved konfrontation med de reelle indvandrertal svarer op mod halvdelen af de adspurgte, at tallet må være beregnet ud fra et forkert grundlag. Mange mener, at en stor gruppe illegale indvandrere ikke er talt med i statistikkerne, og i 13 procent af tilfældene nægter de adspurgte at forholde sig til de faktuelle tal.

En udskældt gruppe
De østeuropæiske arbejdere er den største og mest synlige gruppe. Siden EU åbnede op mod øst, har de været en udskældt gruppe, som er blevet beskyldt for at gøre uretmæssigt krav på britiske velfærdsgoder og tage arbejdet fra lokalbefolkningen.

For David Cameron er den østeuropæiske arbejdskraft et let offer i forhandlingerne med EU om en ny tilknytning. Det giver måske point på hjemmefronten, men kan også ende med at blive en risikabel affære. Spørgsmålet om EU-migranter kan nemlig meget vel vise sig at være tungen på vægtskålen i det forestående valg, som Cameron håber på vil ende med, at Storbritannien bliver i EU.

Men den polske bygningsarbejder Patryk tager ikke synderlig notits af politikernes snak:

“Jeg er her for at arbejde, ikke for at være på bistand, og når jeg har sparet penge nok sammen, håber jeg på at kunne rejse tilbage og bygge et hus i min hjemby uden for Lublin i det østlige Polen. London er ikke en by for mig i det lange løb”.

Den misforståede indvandring
Ifølge Allan Manning, der er professor i økonomi og migration ved London School of Economics, er den misvisende forestilling om forholdet mellem økonomi og migration kendetegnende for indvandrerdebatten, ikke kun i Storbritannien, men også i resten af EU.

Ifølge Manning er der nemlig ikke noget belæg for, at den høje indvandring skulle være et velfærdsøkonomisk problem. Tværtimod mener han, at det er bemærkelsesværdigt, hvordan den historisk høje immigration i Storbritannien falder sammen med en historisk høj vækstrate. Den høje indvandring er på den måde del af en naturlig økonomisk cyklus, hvor indvandring bliver tiltrukket af den økonomiske vækst, som så skaber ny økonomisk udvikling og endnu flere arbejdspladser.

Derfor er Manning skuffet over politikernes diskurs over for indvandringen. Han mener, at den seneste indvandring har været vigtig for den britiske økonomiske vækst, imens den nuværende diskurs har skabt et uberettiget negativt billede af immigrationen.

Fortsat immigration
Selvom polakker udgør den største gruppe i Storbritannien, indtager irere og tyskere de følgende pladser. London bliver også af mange betragtet som Frankrigs næststørste by, og med 50.000 danskere er London nærmest at betragte som en større dansk provinsby.

I London er 3 ud af 8 millioner født uden for Storbritannien. Det er det største antal i verden for en storby. London tiltrækker altså ikke kun fattige, men også velbemidlede immigranter, hvilket lægger et voldsomt pres på boligmarkedet.

David Cameron har lovet at bygge 200.000 nye hjem om året i London. Og derfor er der kun mere grund til at tiltrække ny østeuropæisk arbejdskraft. Der er ingen gode grunde til at lade være, især når en stor gruppe af de nye østeuropæiske immigranter bringer billige, gode bygningsfærdigheder med sig.

Anna Damgaard Nissen er tilknyttet Magasinet rØST, som oprindeligt bragte artiklen d. 24. februar