Nikola Tesla er først gennem de senere år ved at vinde anerkendelse som en af verdenshistoriens største videnskabsmænd og opfindere. På Balkan, hvor han havde sine rødder, har man derimod altid brystet sig af, at den geniale opfinder var en af deres egne. Her er problemet dog, at man ikke kan blive enige om hans nationalitet. Var han serber eller kroat? 

Baggrund af Steen Ramsgaard

26.06.2017 | BALKAN | Sig navnet ’Tesla’, og de fleste danskere vil se en strømlinet drøm af en elbil for sig. Men sætter du et ’Nikola’ foran, vil kun de færreste vide, hvem du taler om.

Sådan har det næsten altid været her på vore breddegrader, hvor Nikola Tesla først gennem de senere år er ved at vinde anerkendelse som en af verdenshistoriens største videnskabsmænd og opfindere.

Trekvart århundrede efter sin død opnåede han endelig den brede anerkendelse, der ligger i at få verdens mest avancerede elbil opkaldt efter sig.

Foto: commons.wikimedia.org

I levende live var Nikola Tesla en genial, visionær mand, som bl.a. opfandt vekselstrømmen og radioen, og som lavede pionerarbejde inden for radar, røntgen og tv-apparater. Samtidig er han en af historiens mest oversete og undervurderede videnskabsmænd. Konstant ragede han uklar med samarbejdspartnere, konkurrenter og investorer som Thomas Edison, Guglielmo Marconi og J.P. Morgan.

På Balkan derimod, hvor han havde sine rødder, har man altid brystet sig af, at den geniale opfinder var en af deres egne. Her er problemet dog, at man ikke kan blive enige om hans nationalitet. Var han serber eller kroat? Spørgsmålet vækker stadig stærke følelser. Googler man navnet Nikola Tesla, finder man hurtigt ud af, at han er en politisk varm kartoffel, der betegnes som serber eller kroat alt efter skribenternes eget udgangspunkt.

Opfinderen
Nikola Tesla var vitterligt også en person, som kan give den nationale stolthed et ordentligt løft. Ud over de nævnte opfindelser anerkendes han også vidt og bredt som opfinderen af elmotoren, neonlysstof-røret og mange, mange andre ting, der alle havde med elektricitet og energi at gøre. Og så eksperimenterede han med trådløse elektroniske netværk. Det er formentlig derfor, at Tesla og hans banebrydende opfindelser er kommet til ære og værdighed igen nu, hvor vi er midt i den it-drevne 4. industrielle revolution.

Hans arbejde med radiobølger fik ham til at foreslå det amerikanske forsvar at lave en radiostyret torpedo. Det kunne admiralerne dog ikke se formålet med. Han arbejdede også på at skabe en ’elektronisk dødsstråle’, der kunne ødelægge skibe og fly på 200 kilometers afstand, hvilket her 100 år senere leder tankerne hen på ’stjernekrigs-projekter’ – både laserstråler, missilskjold og George Lucas’ filmunivers. Teslas hensigt med dødsstrålen var at skræmme alle fra nogensinde igen at gå i krig.

Tesla er også citeret for at have sagt, at man en gang ved hjælp af en lille dims på størrelse med en pakke cigaretter ville kunne hente informationer. Hvilket i dag tolkes som profetien om smart-phonens komme.

Manden
Han blev født i landsbyen Smiljan i juli 1856. Dengang var området en del af Østrig-Ungarn, siden blev det en del af Kroatien. Det har aldrig været en del af Serbien. Og dermed skulle sagen jo være klar – kroat. Men nej, for han blev født af etnisk-serbiske forældre, og hans far var sågar ortodoks præst – altså serber.

Selv ville Nikola Tesla måske sige, at han var amerikaner. Han blev uddannet elektroingeniør på universiteterne i Graz og Prag og derefter ansat i et telefonkompagni i Budapest. Men Centraleuropa evnede ikke at forstå ham og hans ideer, så i 1884 rejste han som 28-årig til USA, hvor han fik statsborgerskab i 1891 og levede til sin død i 1943.

Med sig over Atlanten havde han et introduktionsbrev, som hjalp ham til at blive ansat hos Thomas Edison – manden der opdagede jævnstrømmen. Men Tesla smækkede med døren, da han følte, at Edison havde snydt ham for en bonus på 50.000 dollars. I stedet begyndte han et par år senere for sig selv. Han var højproduktiv og fik godkendt over 300 patenter i 26 forskellige lande. Nogle af patenterne solgte han videre for 10.000’vis af dollars.

Men han døde som en ludfattig, sær og ensom mand. Han havde gennem sit lange liv levet i cølibat med den begrundelse, at det ville gøre ham til en mere fokuseret videnskabsmand. De sidste mange år af sit liv levede han udelukkende af grønsagssaft, mælk og brød. Han talte med duerne i New Yorks parker, og han forsøgte efter sigende at lave et apparat, så han kunne kommunikere med Mars.

Han måtte sluge den bitre pille at se sin ærkemodstander, italieneren Guglielmo Marconi, modtage Nobelprisen for at have opfundet radioen. Kort efter sin død vandt Tesla dog den sag, han havde anlagt imod Marconi ved den amerikanske højesteret, der tildelte Tesla alle radiopatenter.

Endnu et element af mystik omgærder Nikola Tesla og hans virke. For efter hans død beslaglagde de amerikanske myndigheder alle hans noter. Det var midt under 2. Verdenskrig, og der var en frygt for, hvad der kunne ske, hvis hans efterladte tanker og teorier faldt i de forkerte hænder.

Nationaliteten
I 1957 blev hans aske udleveret til Jugoslavien og urnen placeret i Nikola Tesla-museet i Beograd, der var landets hovedstad. Nu er det Serbiens hovedstad, museet eksisterer stadig og urnen med Teslas aske står der endnu trods den serbisk-ortodokse kirkes ihærdige forsøg på at flytte urnen.

Da Jugoslavien i 1991 blev sønderrevet af nationalister, opstod balladen om, hvilken landsmand han egentlig var. I Kroatien var holdningen til Tesla noget blandet.

I den lille kroatiske by Gospic nær hans fødehjem i Smiljan blev en statue af ham sprængt i luften efter krigsudbruddet. Statuen delte dermed skæbne med flere andre monumenter, der blandt kroatiske nationalister blev anset for at være serbiske, skriver webmagasinet Balkan Insight.

En kopi af statuen blev i 2006 på 150 års dagen for hans fødsel opstillet foran Zagrebs kunstakademi, og direktøren for det støberi, der havde genskabt statuen, kaldte den for ’et mesterværk’.

Derfra var det meningen, at statuen skulle genopstilles i Gospic. Men her afviste borgmesteren at tage Tesla-statuen tilbage af nationalistiske grunde. Han erklærede åbent, at han hellere ville have en statue af Franjo Tudjman, den nationalistiske politiker og kroatiske landsfader, der i 1991 førte Kroatien til selvstændighed. Og derfor står Tesla-statuen nu opmagasineret i et varehus i Zagreb og venter på mildere nationale vinde.

Men den form for lokal nationalisme ser den kroatiske stat stort på. Så når man kører på landets flotte motorveje i Gospic-området, ser man store vejskilte, der viser af til Teslas fødehjem.

– Foto: Steen Ramsgaard.

Og på en mur nær det kroatiske parlament i Zagrebs gamle bydel hænger en buste (billedet herover) af den geniale videnskabsmand med et citat, der lyder noget i retning af: ’Jeg betragter det som min pligt som en sand søn af mit land at hjælpe Zagreb by på enhver måde med råd og handling’. Ordene faldt, da Tesla besøgte byens rådhus, hvor han foreslog at bygge et kraftværk. Det tolkes som et bevis på, at Tesla selv erklærede sig som kroat.

– Foto: Steen Ramsgaard.

I Serbien er begejstringen for Tesla fuldstændig uden forbehold. Beograds lufthavn er opkaldt efter ham, byen rummer adskillige buster af ham og indtil videre to statuer – en foran universitetet og en foran Sankt Sava katedralen (billedet herover), der har været under opførelse siden 1935 og som på et tidspunkt bliver en af verdens største kirker. Og hos souvenirsælgerne (billedet herunder) på Beograds strøg Knez Mihajlovic sælges T-shirts med hans kontrafej side om side med andre serbiske idoler – såsom Jugoslaviens præsident Tito, Ruslands præsident Putin og tennisspilleren Djokovic.

– Foto: Steen Ramsgaard.

Den serbisk-ortodokse kirkes overhoved, patriark Irinej, har over flere omgange forsøgt at flytte hans urne fra museet til den ortodoks Skt. Sava katedral, hvor hans urne skal opstilles og han selv hyldes på linje med to af Serbiens allerstørste nationale helte – Sankt Sava, der grundlagde Serbiens ortodokse kirke, og Karadjordje, der i 1804 stod i spidsen for den første organiserede, væbnede serbiske modstand mod Osmannerriget og dermed blev det moderne Serbiens grundlægger.

Det blev for meget for 10.000’vis af Beograds indbyggere, der lynhurtigt organiserede modstand imod flytningen med sloganet ’Lad Tesla være i fred’. Hans nærmeste efterkommer i USA, der i 1950erne godkendte udleveringen af urnen til Jugoslavien, stod angiveligt også på spring for at forhindre flytningen. De ønskede ikke, at Tesla skulle forvandles til et nationalistisk symbol. Eller, som en kilde udtrykte det over for webmediet RadioFreeEurope/RadioLiberty: At fjerne asken fra museet vil være den ortodokse kirkes forsøg på at forfalske kulturen’.

Men hvad mon hovedpersonen selv ville have sagt til at blive kastebold i et nationalistisk spil? Det korte svar er, at han formentlig ville afvise at lade sig udnytte af hverken serbiske eller kroatiske nationalister. I 1936 skrev han i et takketelegram til en kroatisk politiker: ’Jeg er lige så stolt af min serbiske oprindelse som af mit kroatiske fædreland’.

Steen Ramsgaard er freelance journalist med speciale i Balkan, foredragsholder, forfatter og lejlighedsvis rejseleder på Balkan. Han har netop udgivet bogen “Krigen i Europas baggård – historien om Jugoslaviens sammenbrud”. Læs mere her.  

Foto i artiklens top: Steen Ramsgaard.