Kilometervis af nye pigtrådsmure, vold og selvbestaltede migrant-jægere står klar, hvis der kommer en ny bølge af flygtninge og migranter, der vil ind i EU gennem Balkan-ruten. Et scenarie, der kan blive virkelighed, hvis EU’s aftale med Tyrkiet bryder sammen.

19.09.2016 | FLYGTNINGE OG MIGRANTER | I Sydøsteuropa er en række lande begyndt at ruste sig til en gentagelse af situationen for et år siden, da titusindvis af flygtninge og migranter rejste gennem Balkan på vej mod et bedre liv i Vest- og Nordeuropa. Gentagelsen bliver til virkelighed, hvis EU ikke inden udgangen af oktober opfylder Tyrkiets krav om visum-frihed for tyrkiske statsborgere, der ønsker at rejse ind i EU.

Den ene sydøsteuropæiske nation efter den anden melder om en øget indsats for at stoppe migranterne og om muligt at sende dem tilbage til det land, de kom fra – det vil sige sende sorteper videre hele vejen ned gennem systemet, så migranterne til sidst havner i Tyrkiet igen.

I løbet af sommeren er retorikken over for migranter blevet stadigt hårdere, kulminerende med Ungarns højre-nationale premierminister Viktor Orban, der ifølge flere medier har betegnet migranterne som ”gift”.

Handling er fulgt i hælene på den skarpe retorik. Orban har lovet at forstærke den allerede eksisterende mur (billedet) af den type barberbladsskarpe pigtråd, der herhjemme går under betegnelsen NATO-pigtråd. Samtidig har han lovet at udbygge muren.

Slag og hundebid mod migranter
Balkan-nationerne har hurtigt taget den ungarske tråd op. I begyndelsen af august rapporterede organisationen Læger Uden Grænsen om et voksende antal af voldelige overfald mod migranter, begået af lokale beboere.

”Vi har kunnet konstatere en stigning i vold, begået imod migranter, der er blevet sendt retur af de ungarske myndigheder. Læger Uden Grænser er blevet opsøgt af over 100 mennesker, der skulle under behandling”, sagde Francois Tillette de Mautort, der er organisationens talsmand i Serbien i begyndelsen af september til webmagasinet Balkan Insight.

Der var både kvinder og børn blandt voldsofrene. Deres sår og skader stammede fra slag med knytnæver og køller, tåregas, elektriske stød og hundebid, forklarede talsmand. Migranterne havde også fortalt ham, at uniformerede mennesker i Ungarn havde stjålet deres ejendele.

Tonsvis af pigtråd
Slovenien har været ude på markedet og købt adskillige tons pigtrådsruller, der nu ligger stablet op på kaserneområder nær landets grænse til Kroatien. Det er sket på trods af, at Slovenien allerede i vinter opførte en 180 km pigtrådsmur langs en grænseflod mellem de to lande.

De mange kilometer pigtråd, der nu er trukket på kryds og tværs af Balkan halvøen kan få selv den mest ihærdige migrant til at tøve – eller i det mindste lede efter et hul at kravle igennem. Men for dyrene er det aldeles livsfarligt. Et stort antal hjorte, bjørne og ulve er omkommet i rullerne af NATO-pigtråd sammen med hundredvis af fugle. Ikke mindst i Slovenien er specielt de større dyr truet af lokal udryddelse, rapporterer den britiske avis The Guardian.

Kroatien har endnu ikke truffet foranstaltninger i retning af at opruste sit grænseberedskab. Men den nu afgående premierminister Tihomir Oreskovic har over for Tyskalnds kansler, Angela Merkel, bedyret, at Kroatien ganske enkelt ikke har ”kapacitet” til at modtage et stort antal migranter, som det blev udtrykt.

Nabolandet Serbien har oprettet en særlig grænsepatrulje bestående af både professionelle soldater og politibetjente, der skal patruljere grænseområderne ind mod Makedonien og Bulgarien. Den nye styrke har også flere gange slået til mod formodede menneskesmuglere og arresteret mange sammen med grupper af migranter.

Serbien anklager desuden Ungarn for at sende sine uønskede migranter ind i Serbien. Uanset hvor migranterne kommer fra, så er interimistiske lejre for de nytilkomne igen begyndt at skyde op i nærheden af banegården og den centrale busstation i den serbiske hovedstad Beograd, rapporterer radiostationen B92.

Migrant-jægere hædret
Også Makedonien og Bulgarien har strammet kontrollen over grænserne mod Grækenland og Tyrkiet.

Allerede i foråret kunne man opleve en ny trend i Bulgarien, hvor selvbestaltede grænsepatruljer gjorde det til en dyd at ”jagte illegale migranter”. En af disse patruljer opnåede tilmed den uhørte hæder at blive belønnet af en politichef, efter at patruljen havde pågrebet 23 migranter. Den slags er godt nok forbudt ifølge bulgarsk lov, så derfor opfordrede ”grænsepatruljens” leder alle lovlydige bulgarere til at ”gå en tur i skoven”. Ikke mindst i den del af skoven, der grænser op til Tyrkiet, som de fleste illegale migranter kommer fra.

En anden selvbestaltet migrant-jæger filmede sammen med andre ligesindede, hvordan tilfangetagne migranter blev lagt på jorden, mens de fik bundet hænderne sammen på ryggen. Videoen blev vist på tv, hvor studieværten derefter i et interview skamroste migrant-jægeren for hans mod og handlinger.

Sidst i juli slog de bulgarske myndigheder til mod en række skjulesteder for illegale migranter og arresterede mange hundreder, der var trængt ind i landet fra Tyrkiet. Og fra august er de bulgarske myndigheder dagligt kommet op på at arrestere 150-200 illegale migranter langs grænsen til Tyrkiet. Alle er blevet sendt retur.

Bulgarien var det første land, der allerede i begyndelsen af 2015 – før den såkaldte flygtningekrise for alvor ramte Europa – opførte en mur af NATO-pigtråd. Og landet undgik derfor at blive overskyllet af migrantstrømmen mod Europa. Men nu, hvor en lang række lande på Balkan har bygget tilsvarende mure, og hvor migranter forsøger at undgå de kendte, overvågede ruter op gennem Balkan, går de nye veje. Og de inkluderer blandt andet Bulgarien.

Bulgarsk nej til at følge EU-regler
Sidst i august meddelte den bulgarske premierminister Boyko Borissov, at hans land ikke længere vil modtage afviste asylansøgere, som vesteuropæiske lande sender tilbage til det første EU-land, de er kommet til – sådan som Dublin-aftalen foreskriver. Bulgarien kræver nu, at EU’s aftale med Tyrkiet om migranter også skal indeholde et afsnit om, at det første modtagerland i EU skal kunne returnere migranterne til Tyrkiet, rapporterer Balkan Insight.

Over for magasinet understregede Borissov, at han ganske enkelt ville nægte landingstilladelse til de fly, der fragter afviste asylansøgere tilbage til Bulgarien. Han hævdede også, at han allerede havde informeret kansler Angela Merkel om de bulgarske skridt.

Langsommelig græsk asylbehandling
I Grækenland er der her midt i september næsten 60.000 migranter i forskellige lejre. Mange tusinde af dem er kommet til, siden strømmen egentlig skulle være stoppet i marts, da EU og Tyrkiet forhandlede den omstridte aftale om migrant-stop på plads. Siden det mislykkede kup i Tyrkiet midt i juli er strømmen af migranter dog taget til langsomt, men sikkert.

Samtidig er forholdet mellem EU og Tyrkiet generelt blevet dårligere, bl.a. fordi det officielle Tyrkiet ikke mener, at EU har fordømt kupforsøget i tilpas stærke vendinger.

Mens flygtningestrømmen langsomt tager til, så er modstanden imod dem vokset langt hurtigere.

I Grækenland har det bl.a. fået den konsekvens, at irakiske yazidi-flygtninge i midlertidige lejre på øen Leros er blevet overfaldet og gennembanket af lokale beboere, efter at de havde demonstreret over de græske myndigheders uhyre langsommelige behandling af deres asylansøgninger. Overfaldene på Leros og andre øer har ført til, at alle frivillige hjælpere har forladt øerne sammen med en del ngo-ansatte. Ofte er det sket efter trusler fra de lokale beboere.

Den græske asylbehandling tager i bedste fald minimum fem måneder, og med de mange tusinde asylansøgere placeret i forskellige lejre spredt ud over de græske øer og fastland kan hver enkelt asylansøger se frem til en uendelig ventetid. Og så endda risikere et nej.

EU-milliarder til Tyrkiet
EU-Kommissionens aftale med Tyrkiet indebar, at landet skulle have tre millarder euro, mod at det til gengæld skulle tage imod afviste migranter og asylansøgere fra EU. Sidst i juli hævdede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, at landet endnu ikke havde modtaget pengene.

I forbindelse med aftalen krævede Tyrkiet også visumfrihed for alle tyrkiske statsborgere, så de frit kunne rejse ind i EU. Og Erdogan satte en tidsgrænse på: Hvis der ikke inden udgangen af oktober var forhandlet en aftale på plads, ville Tyrkiet ikke længere føle sig forpligtet. Underforstået, så ville hundredetusinder af migranter atter strømme ind i EU fra Tyrkiet. I Tyrkiet alene opholder der sig omkring tre millioner syriske flygtninge.

Forskellige europæiske statsoverhoveder har mere eller mindre direkte udtalt, at EU ikke kan ophæve visumkravet over for tyrkiske statsborgere, og dermed er der kun tilbage at vente på den tyrkiske reaktion, når tidsfristen for en visumaftale udløber i oktober.

Dele af aftalen mellem EU og Tyrkiet er faktisk allerede blevet suspenderet, skriver The Guardian. Ifølge avisens oplysninger blev flere af de tyrkiske forbindelsesofficerer, der midlertidigt var udstationeret på en række græske øer, sidst i august trukket tilbage. Og dermed er der ikke nogen tyrkiske embedsmænd til at kontrollere deportationerne af afviste migranter fra EU til Tyrkiet. Avisens oplysninger stammer fra FNs flygtningeorganisation UNHCR.

Milliarder til menneskesmuglere
Mens Balkan-landene nu frygter at skulle modtage nye strømme af flygtninge, så er der mange på Balkan, der sidste år tjente formuer som menneskesmuglere. I en fælles rapport om ”migrantsmugler-netværk” fra midten af maj anslog Europol og Interpol, at over 90 procent af de migranter, der kom til EU i 2015, blev hjulpet af ”en tredje part”, som ifølge rapporten først og fremmest består af organiserede kriminelle grupper.

Den uafhængige journalistiske samarbejdsorganisation Organized Crime & Corruption Reporting Project, OCCRP, har gennemgået rapporten, der anslår, at organiserede kriminelle i fjor tjente fem-seks milliarder dollars, svarende til op mod 36 milliarder kroner alene på at smugle migranter ind i Europa.

Dermed er menneskesmugling blevet et af de bedste forretningsområder overhovedet for den organiserede kriminalitet. Et vigtigt element for menneskesmuglerne har været at de kunne alliere sig med lokale embedsmænd, politibetjente og toldmyndigheder på Balkan. De har været nemme at bestikke og har tilmed været i stand til at advare menneskesmuglerne om, hvor deres eget lands myndigheder havde oprettet kontrolposter, og hvor de planlagde at slå til næste gang.

Steen Ramsgaard er freelance journalist med speciale i Balkan, foredragsholder, forfatter og lejlighedsvis rejseleder på Balkan. Han har netop udgivet bogen “Krigen i Europas baggård – historien om Jugoslaviens sammenbrud”. Læs mere her.  

Foto i artiklens top: Andras Nagy/AP/Polfoto