Et montenegrinsk medlemskab af EU vil have stor betydning, fordi det kan få andre Balkan-lande til at se europæisk integration som mere fordelagtigt end at kigge mod øst. Dette storpolitiske hensyn ser ud til at overskygge korruptionsanklagerne mod Milo Đukanović, favorit ved præsidentvalget på søndag. Baggrund af Kasper Buch Tanderup.
Som ung var Serbiens nuværende præsident Aleksandar Vučić rødglødende nationalist og tilhænger af et Storserbien. Siden har han dog tilsyneladende ændret kurs og er tilhænger af serbisk medlemskab af EU. Analyse af Kasper Buch Tanderup.
Den bosnisk-serbiske general er blevet idømt livsvarigt fængsel for krigsforbrydelser, forbrydelser imod menneskeheden og folkemord for sin rolle i massakren i Srebrenica. Dommens vigtighed vil for alvor stå klart med tiden. Baggrund af Steen Ramsgaard
Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) fælder sin sidste dom til november. Men retsopgøret fortsætter i de lande, der var involveret i krigen på Balkan i 1990’erne.
For en række lande i Sydøsteuropa er perspektivet om EU-medlemskab noget, der delvist er forsvundet i krisetidernes dis, og der er ingen sikkerhed for gentilsynekomst i den allernærmeste fremtid. Har EU besluttet sig for at lukke øjnene overfor de udfordringer, man står over for på Balkan?
Det kroatiske parlamentsvalg på søndag finder sted i skyggen af en generelt skærpet nationalistisk retorik på Balkan. En genopblusset retorik, som indirekte kan ses som et udslag af EU's overordnede økonomiske og politiske problemer og en ligeledes tiltagende nationalistisk retorik i de gamle EU-lande.
Den etniske udrensning i Bosnien kastede UNHCR ud i en række nye dilemmaer. Ved hurtig asylsagsbehandling risikerede man at gå aggressorernes ærinde, og for første gang nogensinde lød opfordringen derfor fra FN’s flygtningeorganisation: Giv midlertidig beskyttelse og se tiden an.
Hvad er resultatet af Dayton-aftalen, og hvad er perspektiverne og udfordringerne i dagens Bosnien – og i Europa? Det forsøgte en række eksperter at give bud på, da Magasinet Europa og Magasinet rØST afholdt konferencen ”Krig i fredens Europa – 20 år efter Dayton-aftalen” d. 13. november.
Den 1. juli markerede Kroatien 1-året for optagelsen i EU. Det første år i EU har lært kroaterne, at medlemskabet er et langsigtet projekt. Men succes for Kroatien er vigtig - både for landet selv og for at mildne EU-landenes ”udvidelsestræthed”. Frem for alt, er det en proces vi bør følge nøje, for hvis vi glemmer Balkan, vil det give bagslag.
Trods eurokrise fortsætter EU udvidelsen på Balkan. Næste år går turen til Kroatien, efter at Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007. Så snart Kroatien havde afsluttet forhandlingerne med EU i december 2011, åbnede Montenegro optagelsesforhandlinger, og i marts i år opnåede Serbien langt om længe kandidatstatus. Efter planen bliver Kroatien fuldt EU-medlemsland fra 1. juli næste år.