Den tyske Europa-ekspert Ulrike Guérot ser ikke voldsomme praktiske følger af en Brexit. Men scenariet om, at unionen er noget, man kan melde sig ind og ud af efter forgodtbefindende, svækker Europa globalt. Samtidig viser udviklingen, at EU har demokratiske mangler.
Mens stadig flere europæere tilbringer valgdagen i sofaen, får EU større indflydelse. Den voksende stemmekrise kan på sigt bidrage til at udfordre EU’s legitimitet.
Tegningerne til et fælles finanstilsyn i EU er blevet mere konkrete, men vil højst sandsynligt medføre langt større skridt mod først en bankunion og siden en politisk union. Er EU klar til det? Og er borgerne, hvis de fortsat ikke tages med på råd?
Det seneste oprør på den politiske scene i Tyskland kommer ikke fra højrefløjen eller venstrefløjen. Det kommer fra internettet, hvor Piratpartiet har taget sit afsæt og siden er rykket direkte ind i fire delstatsparlamenter med nye mærkesager og en ny vælgerskare bag sig.
Med start fra 1. april 2012 fik EU’s borgere mulighed for fremover at involvere sig i den europæiske lovgivningsproces. Initiativet mødes med glæde af den danske europaminister Nicolai Wammen (S), der tror, at det kan bringe borgerne tættere på EU.
Udenom og indeni EU’s institutioner finder man lobbyisterne. Hvad vil EU med dem? Faktisk ikke så lidt. For at forstå samspillet mellem EU og lobbyisterne må man kigge bredere end erhvervsinteresserne og se på for eksempel det grønne område, hvor lobbyismens junglelov også gælder.