“Jeg græder indeni, hver gang jeg tænker på, hvad jeg skal stemme”

Især blandt de mere venstresnoede vælgere hersker der stor tvivl om, hvem man skal stemme på ved præsidentvalget i Frankrig. For mange er det et valg mellem pest og kolera.

De franske vælgere holder EU’s fremtid i hånden

Første runde af det franske præsidentvalg finder sted på søndag, og kun to kandidater går videre til anden runde. Set udefra er en finalerunde mellem de to EU-skeptiske kandidater Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon lidt af et skrækscenarie. Under alle omstændigheder vil valget sætte sig varige spor i Europa.