Årsagen til de mange irske EU-afstemninger skal ikke kun findes i forfatningen. I midt-1980’erne hev en samfundsforsker den irske regering i retten med krav om en folkeafstemning. En ny, lignende retssag kan ligeledes få store konsekvenser for Irland.
I dag starter førstebehandlingen af Danmarks tilslutning til finanspagten, hvor Folketinget – og ikke befolkningen – skal beslutte, om Danmark skal være en del af pagten. Tidligere blev væsentlige EU-beslutninger sendt til folkeafstemning, men det ændrede sig efter årtusindskiftet. Men det er ikke nødvendigvis ændringen der er det egentlige problem. Del II af II (2001-2012).
Hvorfor blev finanspagten ikke sendt til folkeafstemning? Over to artikler kigger Magasinet Europa nærmere på fremgangsmåden i forbindelse med EU-folkeafstemninger. Første del viser, at det ofte fremførte argument for at afvente Justitsministeriets vurdering af, om der er afgivet suverænitet i forhold til Grundloven, ikke flugter med fremgangsmåden ved de seks tidligere EF/EU-afstemninger. Del I af II (1971-2000).