Norge stemte en uge før Danmark i 1972 og den norske afstemning spillede på flere måder en rolle i den danske kampagne. Nej'et i Norge skabte ligeledes bekymring på den danske ja-fløj, da man frygtede en "smitteeffekt", men hvor Danmark altså blev medlem er Norge det stadig ikke - og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Folkebevægelsen mod EU ønsker stadig flere europæiske folkeafstemninger. Ligesom Ivar Nørgaard, der underskrev Rom-traktaten i 1972, men siden fik nok af EU’s magtcentralisering og manglende demokrati.
Udenrigsministeriet overdrev de positive sider ved dansk EF-medlemskab og bagatelliserede problemerne, ifølge forfatteren, der var særdeles EF-kritisk, radikal folketingsmedlem og både dengang og nu tilknyttet Folkebevægelsen. Denne hjernevask virkede på stort set alle, der ikke var stålsatte modstandere, da det gav vælgerne et indtryk af, at alle fornuftige folk ville sige ja til EF.
Den organiserede modstand, vi så i starten af 1970’erne under nej-sidens kampagne, var en nyskabelse og en tidlig indikation på kløften mellem eliten og folket. Hvordan er det gået siden?