Franskmændene diskuterer det EU, de selv har drevet frem

På sin vis er det paradoksalt, at EU er et fremtrædende tema i det franske præsidentvalg anno 2017, da samarbejdet ikke ville være, hvad det er, uden franske statsoverhoveder og diplomater som hovedentreprenører.

De falske profeter og de intellektuelles forræderi

"Vi plages med og af allehånde demagoger, populister, falske profeter og rene narrehatte. Hvor ville det dog være nyttigt, hvis ministre, politikerne og deres spindoktorer, journalister, såkaldte bloggere og andre, kunne begynde at tænke europæisk, tænke i helheden," skriver Per Nyholm, Jyllands-Postens erfarne udenrigsreporter, i en kommentar.

“Så fortæl mig, hvad pokker alternativet til EU kunne være”

De færreste europæere ser, at unionen faktisk arbejder sig fremad og pragmatisk knuser problemer på sin vej, lyder det i et interview med politologiprofessor Mathias Jopp fra det tyske Institut for Europæisk Politik, der ikke orker mere gratis sammenbrudssnak.

Har De lært lektien, Hr. 60 års fødselar?

EU's problembarn, Storbritannien, er på vej ud, men problemerne forsvinder næppe af den grund, med mindre medlemsstaterne tager ved lære af Brexit, skriver Andreas Bach Mortensen i klumme.

EU’s udvidelser har været drevet af pisk, gulerod og historiens vingesus

Gennem årene er udvidelserne af EU som oftest kommet i klumper, og det er ikke altid gået lige glat. Men et fællestræk for de nye lande er, at et EU-medlemskab har været set som en demokratisk blåstempling af deres land.

Europa-Parlamentet har udviklet sig fra rådgiver til politisk aktør

Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet.

Fra fællesmarked til union – EU-landenes egne nationale regeringer dominerer samarbejdet

Historiker Morten Rasmussen kommer i et interview med sin forklaring på, hvad der har drevet det fælles europæiske samarbejde siden de første efterkrigsår, og hvordan samarbejdet i takt med globaliseringen er løbet ind i forhindringer.

Dengang politikere og medier så fællesmarkedet som en redning

I dagene omkring underskrivelsen af Rom-traktaterne i 1957, blev der i de danske aviser talt og skrevet om en uomgængelig økonomisk nødvendighed, men også svulstigt om et forenet Europa. Magasinet Europa er dykket ned i gamle artikler for at se, hvad der blev skrevet dengang for 60 år siden.

Realpolitik førte til starten på det europæiske samarbejde

De føderale visioner for Europa var ikke døde, men svagelige og sengeliggende, da traktaterne om udviklingen af det europæiske samarbejde skulle sættes i gang. Fællesmarkedet blev til under sikkerheds- og indenrigspolitiske omstændigheder, der kunne have sat en stopper for det hele.

Tema: Rom-traktaten fylder 60 – Europa, hvad nu?

For 60 år siden underskrev seks europæiske lande Rom-traktaten, der er grundlaget for det EU, vi kender i dag. I dette tema ser vi på, hvad der skete dengang i 1957, hvordan udviklingen har været siden, ligesom vi stiller spørgsmålet: Europa, hvad nu? Temaet opdateres løbende.