Bruxelles er i sproglig kamp med sig selv. Den belgiske befolkning, med flamlænderne på den ene side og de fransktalende på den anden, kæmper med næb og kløer for at millionbyen ikke skal overtages af modparten. Af ren stædighed tyer de to befolkningsgrupper til engelsk, når samtale er uundgåeligt. I Europa-Parlamentet foregår samme kamp.