EU’s grundlæggende magtforhold er under forandring. Mens David Cameron forhandler for at løsne Storbritanniens bånd til EU-samarbejdet, ser vi gruppen af eurolande træde tættere sammen. Situationen har stor betydning for Danmarks fremtid på europæisk plan, men debatten drukner i den danske valgkamp.
Under Erdoğans 13-årige styre er Tyrkiet blevet mere polariseret og befolkningens frihed betydeligt indskrænket. De unge kalder situationen kaotisk og har svært ved at se, hvordan deres stemmer til dagens valg kan bidrage til en lysere fremtid.
Rammen om tyrkisk politik udgøres primært af to hovedproblematikker: Den etniske konflikt med kurderne og spørgsmålet om sekulær eller radikal politisk islam. Og hovedrollen i det politiske spil besiddes af nuværende præsident Recep Tayyip Erdoğan. Bag kulisserne tvivles der dog på, om spillet vil gå retfærdigt til.
David Cameron har lovet briterne en EU-folkeafstemning senest i 2017, hvis han genvinder regeringsmagten ved dagens valg. Det vil blot være den anden EU-afstemning siden 1975, selv om både Labour og De Konservative så ofte har lovet befolkningen en afstemning, at det leder tankerne hen på historien om Peter og Ulven.
Spørgsmålet om en afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab er ikke dominerende i den igangværende valgkamp, selvom regeringspartiet De Konservative har gjort et genvalg til en betingelse for at udskrive EU-folkeafstemningen.
City of London er et af Europas største finansielle knudepunkter, men det kan ændre sig ved et britisk farvel til EU. Dansk Erhverv forudser ligeledes omkostninger for Danmark ved et Brexit.
En nations retsforståelse kan forme landets handlinger i internationale samarbejder, og gøre samarbejdet mere eller mindre problemfrit. Briterne besidder en særegen retskultur, som igen og igen skaber gnidninger i EU-samarbejdet.
Storbritanniens forhold til EU har siden landets indmeldelse i 1973 været fodslæbende og turbulent, og Camerons valgløfte om en folkeafstemning er blot seneste symptom på landets geografiske identitetskrise.
”Det er umuligt at forhandle noget hjem, der både er tilfredsstillende for de andre EU-lande og Camerons konservative bagland,” siger professor i europæisk politik, Anand Menon, til Magasinet Europa.
For første gang nogensinde kan et større medlemsland nu være på vej ud af EU. Hvis premiereminister David Cameron vinder valget den 7. maj, skal briterne efter al sandsynlighed til folkeafstemning for at afgøre, om de fortsat vil være en del af det europæiske fællesskab. I tre uger op til valget sætter Magasinet Europa fokus på Storbritanniens forhold til EU og det stigende pres for at træde ud af projektet. For hvordan er briterne kommet dertil? Og hvilke konsekvenser vil britisk EU-exit – også kaldet Brexit – få for Storbritannien og resten af Europa?